Briternes bombardement 1807

Jeg er medlem af Selskabet for Københavns historie, hvilket kan anbefales hvis man har den slags interesser. Forleden var jeg til foredrag med Karsten Skjold Petersen om soldaterne i København i 1807. Det var i bymuseets smukke havesal, og der var brunkager og såmænd et lille glas sherry og det hele.

Emnet 1807 er jo noget jeg har beskæftiget mig meget med. Men Karsten Skjold Petersen havde en interessant lillebitte bipointe, som var ny for mig. For under Golden Days arrangementet i september, og ved alle andre omtaler af bombardementet, der har været her i 200-året, har vi talt om "englændernes" bombardement. Karsten pointerede, at tropperne kom fra hele det britiske imperium (bl.a. de berygtede højlandsskotter med de faste lår). Det er selvfølgelig bare en sproglig fejl og detalje, men der var vel således næppe tale om at det var England (som jo blot er den sydlige og mellemste del af øen Storbritannien) der bombede København, men retteligt Storbritannien eller briterne. Alligevel kalder man det langt overvejende for "englændernes bombardement".

Bombebogen

Vores antologi om bombardementet, "København 1807", har fået megen ros og utroligt flotte anmeldelser. Den smukke bog - "Bombebogen" mellem venner - er redigeret af Peter Henningsen fra stadsarkivet. Jeg har bidraget med et kapitel om avisdækningen af bombardementet i septemberdagene 1807.

Idag så jeg at den havde sneget sig ind på bestsellerlisten i Informeren! Stoltest blev jeg dog, da jeg gik forbi min lokale boghandler ved Runddelen forleden og så at hele vinduet ud mod Nørrebrogade var dekoreret med den. (Jeg valgte så at vulgarisere og spolere det smukke øjeblik ved at stille mig op og tage et foto af ruden.)

Schiønnings dagbog 6.9.1807

Den 6. september 1807. Det havde brændt temmelig hele Natten, men som det syntes dybere inde i Byen; endnu i Dag steg en temmelig røg op af Byen. I morges kom fra Lyngby den Efterretning, at portene skulle være aabnet og Kiøbenhavn tillige med flaadan overgivet, man kunne da sige at tillige med var halvdelen af riget overgivet, Sundets herligheder, etc. og det syntes førend man gjorde et saadant skridt, burde der gaaet mere forud, der vil blive os til evig skamme i historien og et tilfælde der nok aldrig er hændtes nogen nation før.

Her stopper vi med at følge søofficer Peter Christian Schiønning (1732-1813) og hans dagbog. Jeg må understrege at det ikke gik sådan for sig som Schiønning hører, men han refererer præcist alle de rygter der når frem til ham.

Hans dagbog er virkelig spændende læsning. Senere vil jeg måske bringe flere bider af den. Jeg har hørt at den er under udgivelse. Det fortjener den.

Schiønnings dagbog 5.9.1807

Den 5. september 1807. Morgen Kl. 3 saa endnu ilden i Byen temmelig stærk. Man sagde i Dag, at spiret paa Tyske Kirke var nedfaldet i Nat, saa branden formodentlig især har været paa den kant, nogle ville mene at næsten det halve Kiøbenhavn var afbrændt, som der dog ikke nær var set ild nok til. Man begyndte i Dag paa den evighedsskyden igien med svære Skud, som varede til imod Kl. 1; hele Dagen saa man en temmelig røg opstige fra Kiøbenhavn. Mod Aften kom man med den Efterretning, at baade Frue og Runde Kirke var afbrændte (og altsaa mulig beklagelig Biblioteket og manuskripterne med) tillige med det halve Kiøbenhavn, etc. Da det begyndte at mørknes, saa ilden temmelig stærk igien, i samme direction, dog ej i en saa høj grad som i gaar. Nogle skulle have anmodet Peymann om at aabne portene, men som havde svaret: kan ieg aabne portene naar min herre siger nej. Han havde ret i det, at fordi nogle kirker og gader brændte, der ofte sker ved blot forseelse, kunne han ikke overgive Byen og flaaden. Mange var udflyttet paa Amager. Man havde ikke skudt med raketterne paa Byen i Aften, som heller ikke var nødig, da den var i en saa stor brand, og kuns at kaste ildkviste i et ildhav, thi det var ikke at formode, de ugudelige englændere ville hykle, og i betragtning af det var løverdags Aften, deri at ville vise en gudfrygtighed.

Schiønnings dagbog 4.9.1807

Den 4. september 1807. (Kraftigt beskåret). Sagde man om Morgenen, der havde været ild i Kiøbenhavn om Natten, men mulig da kuns lidet, ieg kunne ikke om Morgenen se nogen ild eller røg. Man begyndte ellers tidlig at skyde i Dag igien, ieg hørte endnu Skud Kl. 1 men kuns af og til, da Vinden med frisk Kuling gandske blæste fra os, og altsaa ej vel kunne høre skuddene... Kiøbenhavn var i Aften og hele Natten i en stærk og beklagelig brand, og ligesom i et kirketaarn med, som vi alle ofte var oppe paa kvisten at se. Ilden havde en stor strækning. Hidtil havde ikke kunnet faaet ringeste sande Efterretning fra Kiøbenhavn videre end fra de engelske soldater, som sagde, der hver Morgen fra hovedquarteeret kom Efterretning derom til deres Major. Men i Eftermiddag fik en del at vide, som syntes for en del at have rigtighed eller blev udgivet derfor. Ifølge samme skulle 1200 Mand af vores være fangne hvoriblandt 1 General og 60 Officerer. Livjægerne skulle have giort udfald, men en stor del af dem nedsablede, saarede eller tagne til fange; englænderne kaldte dem officerskorpset. Studenterne sagde man og havde lidt meget i et udfald, men synes ikke rimelig, at de skulle være brugt til udfald. Bjergskotterne skulle man have ladet forsøgt paa, at bestige voldene, men som var afløben for dem med meget tab. Misforstaaelsen med englænderne skulle være begyndt ved, at vi ikke ville modtage til gesandt en Taylor, der skulle haft del med i helvedsmaschinen med mere mod Bonaparte, og at man troede, vi spillede under dække med Bonaparte. De engelske antal af tropperne skulle være 35.000 Mand, der havde morterer med dem i Land af 22 tommers diameter, der var stillet rundt om Kiøbenhavn.
Englænderne skulle have budt 3 milioner pund sterling i pant for vores flaade... Et slag skulle have staaet ved Roskilde, og Roskilde afbrændt, da man fra tage og Vinduer havde skudt paa de engelske. Ingen af statsministerne, eller det Kongelige Hus var i Byen... Vores artilleri var rost, og kuglerne traf nøje; 2de havde gaaet over nogle englænderes hoveder, der havde sat sig i rolighed til at spise paa Fasanbakken paa Friederichsberg, saa de fandt for raadeligt at forandre deres plads. Kuglerne holdt stedse englænderne langt fra Byen. I tre nætter efter hinanden ville de forsøge med bomber og ildraketter at ængste Byen, og sætte ild paa den (disse sidste var en opfinding af S. Smith) Kunne de da ikke tvinge den med det, ville de ved storm tage den. Raketterne skulle være en farlig opfinding, de havde hager at hæfte med, deres ildmaterie var præpareret med syre, at den ikke kunne slukkes med Vand, de havde en stor vægt ved sig, etc. der var ofte paa en del steder paa en Gang ild i Byen af dem, men som for det meste blev slukket, indtil brandredskaberne er blevet forslidt og beskadiget. Nordamerikanerne skulle nu og have deklareret englænderne krig... Tillige med branden saas bestandig glimt paa himlen af formodentlig brandraketterne samt hørtes aparte meget svære Skud, hvoraf man ser englændernes grusomhed, i byens store ulykke endnu at ville ængste den mere paa alle optænkelige maader, og ligesom paa engang stræbe at ødelægge den. Men den syntes at forsvare sig endnu tappert, og naar der ikke blev agtet paa branden, mulig ikke havde nogen megen fare endnu, da den fra Søen af ikke kunne tilføjes skade. Næppe skulle man og tro, at de vovede en storm, men om saa var størst Haab om at afslaa den.

Schiønnings dagbog 3.9.1807

Den 3. september 1807. Sagde man, der havde været stærk ild i Byen ved den nye Kirke, som man kaldte det, men slukket igien; andre sagde, det var LadeGaarden, som skulle være afbrændt, uagtet de havde selv indtaget samme til deres syge, og ladet alle de gale og andre syge meget omhyggeligt transportere til Frederiksborg; atter sagde andre det var Tømmerpladsen (formodentlig uden Vesterport) som vi selv skulle have skudt i brand, af frygt for de skulle giøre sig flaader af tømmeret. Man hørte ikke til nogen skyden i Dag fra Byen. Mod Aften kom Abraham Thulstrup hertil med den tidende, at Kiøbenhavn skulle ængstes med ild og Skud i denne kommende Nat, endnu stærkere end i den forgangne, og at den snart ville blive nødt til at overgive sig; mulig da af mangel paa tilførsel, som var betaget den baade til lands og vands, som dog ikke synes derfor saa hastig at kunne trænge. Man satte i Dag et kar med Vand uden for hver dør. Kl. 8½ iagttog ieg de samme blink igien begyndte paa himmelen over Kiøbenhavn, ligesom ieg og saa en ildkugle imellem. Det kunne synes, vi i noget maa mægtig have stødt englænderne, maaske med at entrere med Bonaparte i noget, f.eks, at faa noget af Hanover eller det Lauenborgske, etc. Da dets opførsel ellers er ubegribelig voldsomt, røversk og grusomt. Majoren, der har commando over de engelske tropper, navnlig Bellevie, en meget retskaffen og artig Mand, var i Dag meget tankefuld og traurig, og ligesom sørgende over onde tidender, han kunne have faaet, eller ubehagelige ordrer at iværksætte. Hans traurighed kunne han med miner og bevægelse end ikke dølge paa Gaden; naar han troede ikke at blive observeret. Indtil Kl. 11½ iagttog ieg Kiøbenhavn. Brandkugler og blink saas vel iblandt, men ikke nær som forrige Aften.

Schiønnings dagbog 2.9.1807

Den 2. september 1807. Hørte man skyden fra om Morgenen Kl. 6 omtrent til mod Kl. 11 af og til. Om Aftenen, da det begyndte at mørknes, kunne se som ildebrand i Kiøbenhavn paa to steder, den ene som var stærk, omtrent i linie med slottet, den anden noget mere vest, som snart syntes slukt, den anden brændte endnu om Natten, men om Morgenen saas ingen røg, og formodentlig været slukket. Man beskiød ogsaa hinanden om Aftenen med brandkugler eller gloende Kugler som det syntes, vores formodentlig gik fra vesten til østen, syntes med langt mere effekt. Paa kvisten, hvor ieg iagttog dette, syntes nogle os saa nær som om de var kastede fra Chartous Gaard, og gav et frygteligt skiønt syn. En mængde mindre ildkugler saa man kun blinket af idelig paa himlen ligesom et kort lynild eller kornmod, faa af dem saa vi kun i luften lavt over vores horisont, da de strax dalede igien og gik under samme, de var østligere, som om de var fra skinnen, som ieg dog ikke ved til hvad nytte, da de næppe har faaet noget af batterierne, og ellers ikke kunne række. Intet Skud kunne ellers høres. Maaske har englænderne forsøgt paa at beskyde Byen og flaaden med særdeles brændende sager i temmelig nærhed.

Schiønnings dagbog 1.9.1807

Den 1. september 1807. Man hørte ingen skyden i Dag. De Folk som var fangne i gaar, sagde man var af landeværnet, nogle sagde 300 andre 500 Mand, med en af deres generaler, formodentlig da Waltersdorff eller Oxholm. I Eftermiddag saa man en røg stige op fra Kiøbenhavn, som der havde været ildløs. Nogle englændere sagde, at de fik nok ikke Kiøbenhavn, men forblev her dog i vinter. Hørte de 20.000 Mand fra Pommern endnu ikke skulle være ankommen. Man sagde en engelsk Commandeur havde mistet den ene haand.

Schiønnings dagbog 31.8.1807

Den 31. august 1807. Kl.10 omtrent begyndte skyden igien, der varede omtrent til Kl. 1. Men englænderne påstod, der var skudt og giort attaque hele Natten, som ieg ikke havde hørt, uagtet ofte været vaagnet. De sagde og, de i Nat havde faaet en General og en del af vore Folk fangen, eftersom de nævnede navnet, syntes det at kunne være Falbe. Dette maa da have været i et udfald, da de paastod Byen var lige saa stærkt belejret til lands som til søs, og at de havde faaet deres tropper fra Pommeren hertil med, der var 20.000 Mand, og at det rundt om Kiøbenhavns porte og paa vejen vrimlede af deres tropper. Der var talt med en som snakkede dansk, og sagde sig at have været ved Marinekorpset, men for nogle Dage siden var fanget paa en piqvetvagt af englænderne. Samme hele piquetvagt bestaaende af en underofficer og ni Mand, havde alle strax givet sig i engelsk tieneste og enhver faaet 20 Rigsdaler paa haanden, og levede nu herligt, da de tilforn kun havde 4 Skilling om Dagen, de ikke kunne leve af, eftersom han sagde. De sagde alt at have, eller dog ville afskiære Kiøbenhavn vandet, som dog ikke var nogen let sag. Da de blev herlig og rigelig spiset, saa havde vi den store skam, at alle fattige Børn og koner her i Byen passede paa deres spisetimer, og gik hen med krukker og potter og fik især det mad, de havde tilovers, som de og var meget villige til at give dem, der mulig og gav dem anledning til stedse at sige, at det var et dejligt men fattigt Land. Saa frygtsom, man her i begyndelsen havde været for de engelske, saa dristige og fornøjede var ommeldte med dem nu.

Mig og bombardementsweekenden

Det er mærkeligt at byen lige pludselig, i én weekend, interesserer sig for noget jeg selv har interesseret mig så meget for. Selvom det kan blive lidt vel meget, er det vel bare at nyde det mens det står på.

Jeg har en lidt fabulerende kronik i Information idag, om historiske undskyldninger. Se her.

Jeg er med i Peter Henningsens antologi "København 1807", som udkommer lørdag. Fik bogen igår, den er blevet virkelig smuk! Jeg har skrevet om hvordan aviserne dækkede bombardementet dengang. Læs om bogen her.

Jeg skal holde foredrag på Nationalmuseet søndag kl. 14 om samme emne. Plus komme med et bud på OM det var den første terrorhandling i historien. Kig forbi, det er gratis. Læs om det her.

Og så skal jeg være ordstyrer ved en lille præsentation af de nye bogudgivelser på Paludans Bogcafé lørdag kl. 15. Se her.

Så er den ged vist også barberet - og dokumenteret. Så lover jeg at holde lav profil igen bagefter.

Schiønnings dagbog 30.8.1807

Den 30. august 1807. Uagtet Vinden bar fra Kiøbenhavn kunne man dog intet Skud høre derfra. Trekroners Batteri ville de endelig have. En af deres doctorer eller kirurger laa her i Byen og havde sin Kone med. Han skulle have sagt, at de havde saa mange kvæstede ombord, at de vidste ikke, hvor de ville giøre af dem. Fik at vide, de her i Nat hos vores naboer Jørgensen, som og Peer Olsens havde brækket ind og stjaalet. Samt ved en støver eller snus-hund havde opdaget en kiste, en fattig Kone havde nedgravet, men som hun dog fik igien. Der blev klaget til Majoren, som er en retskaffen Mand, han kunne vel ikke udfinde hvem det havde været, men gjorde anstalter for, saadant ikke skulle hænde oftere, lod sætte skildvagt udenfor Jørgensens, som han og havde ladet giøre for adskillige enlige Huse, der kunne være udsat for fare.

Schiønnings dagbog 29.8.1807

Den 29. august 1807. I Dag syntes det, englænderne var stille og nedslagne, da deres angreb skulle være mislykkedes i gaar. En sagde at de maatte ønske ikke at have kommet her, da de kom til at tage bort med skam. Man hørte ingen Skud fra Reden i Dag. Deres Skibe sagdes at have faaet en del skade. Nogle sagde, at kunne de ikke giøre os nogen skade til søs, saa kunne de til lands, talte og om at gaa til Holstein for at erobre det. En del Folk skulle være faldne i gaar, især af englænderne. Hørte, det skulle være vist, at en bande af dem 15 i tallet, havde plyndret og røvet i Husene ved strandene langs ad Skovshoved til, og at 2de af dem derfor skulle være skudt, og de andre havde faaet kat. Den ene som skulle skydes havde søgt at undvige, og skjule sig i kornet, men man havde skudt efter ham og truffet ham tværs giennem hovedet... Man paastod, Kronprintzen havde taget kronen og regalierne med sig, samt hvad der var kostbart, som dog nok kan tvivles paa. Meget skulle ogsaa være begravet...

I anledning af 200 året for Københavns bombardement har jeg valgt at give ordet videre - eller tilbage - til en gæsteskribent. Det er søofficer, kaptajn m.m. Peter Christian Schiønning (1732-1813) hvis dagbog er transskriberet af Jakob Seerup, som også har gjort mig opmærksom på dens eksistens. Dagbogen har ikke tidligere været publiceret. Den 75-årige Schiønning er vidne til bombardementet, optakten og alle rygterne fra sit hjem i Bagsværd. Hans dagbog giver et glimrende billede af forvirringen og desperationen, de uoverskuelige mængde af informationer og den tindrende urolighed der herskede i de dage. Fra dags dato sætter jeg dagligt den tilsvarende indførsel i hans dagbog på denne blog.

Billedet af Schiønning er stjålet fra www.historisk-samfund-bornholm.dk

Schiønnings dagbog 28.8.1807

Den 28. august 1807. Bombarderede man som det syntes hele Dagen iblandt kun langsomt. Man sagde, at der 3 Gange havde været ild i Kiøbenhavn i Dag, at man baade havde set røgen af ilden, men næppe rimelig uden de havde vundet batterierne, da de vel næppe ellers højst kun har kunnet række Kastellet. Sil Svendsen, hvis Hus var ledig havde siden i gaar lagt en del engelsk infanteri, hvor og laa en Officer af rang, nemlig en Major. En skildvagt var posteret uden for hans port, og der sad stedse en Hob soldater, der udenfor. De talte stedse om, at de ventede flere Skibe med Folk. Andre sagde, at da de nu saa, de ikke kunne indtage Kiøbenhavn, ville de selv gerne ønske at tage bort igien, men at der nu skulle forsøges andre stæder, og de skulle forblive her til november.

Schiønnings dagbog 26.8.1807

Den 26. august 1807. Kunne fra om Morgenen Kl. 10 og især om Middagen til mod Kl. 3 høre en temmelig bestandig skyden, bommeskud deriblandt, uagtet Vinden ikke bar fra Byen… Der var og skotter iblandt dem, der gik med skiørter uden bukser, som sagde de var kække krigere, men forresten slemme og urolige Folk…

Schiønnings dagbog 25.8.1807

Den 25. august 1807. Sagde man der havde været set ild i Nat ved Kiøbenhavn, som man sagde var en forstads afbrænding, men som ikke er rimelig, der er ofte ildløs i Kiøbenhavn. I Eftermiddag blev imellem 4 og 5 hørt som en stærk bombardement igien. Man sagde, de engelske tropper, hvis antal man ikke ret vidste, havde Ordre i Morgen at holde sig nær Kiøbenhavn igien. Seks engelske Fruentimmer var i kroen i Dag (da adskillige af Folkene havde deres koner med spæde Børn med, maaske egentlig kun vaskekoner). Disse havde snakket en Hob. Kiøbenhavn ville og skulle de have, og som de mente i Morgen nok skulle ske, og naar de da saaledes havde faaet Sjælland, skulle de danske føres derfra til England og øen igien besættes med englændere. Fik de ikke Kiøbenhavn ville de dræbe, røve og plyndre i hele landet.

Schiønnings dagbog 21.8.1807

Den 21. august 1807. Saa ieg 4 kavallerister, der havde skiønne blaa munderinger, skiønne heste og smukke Folk … alle frygtede dem, ingen uden hundene havde mod til at angribe dem… Da slet ingen tilførsel her nu kunne faas fra Kiøbenhavn var adskillige artikler saasom sukker, vin, Caffe og meget andet i en hast her stegen til utrolige priser, at man næsten gandske maatte undvære samme, da ingen havde haft Tid, eller tænkt paa at forsyne sig med saadant. Kroen havde intet.

Schiønnings dagbog 18.8.1807

Den 18. august 1807… Man sagde englænderne havde slagtet 2de høveder nogle sagde unge heste paa Sorgenfri at tractere sig med. At de havde berøvet og dræbt adskillige, sat en, en krog i munden, ophængt ham saaledes og ladet ham sprælle sig ihjel, etc. Man opdigtede saaledes løgne, man omsider troede dem selv, og derefter skrækkedes for sine egne løgne.

Schiønnings dagbog 17.8.1807

Den 17. august 1807. Da vi om Morgenen ville haft en Vogn ind med nogle kufferter, for siden selv at køre ind, turde ingen bonde her i Byen mere køre ind. De engelske tropper som havde giort landgang var set i Lyngby og rundt om endog til hest, brødkonen som kom derfra, sagde at have set dem der. De var bevæbnede, sagde hun, med pistoler i bæltet, sabler og gevæhrer, de red paa heste som løver og selv saa de ud som glubende helte. De tog gode heste, hvor de saa dem, ligesom og kvæg og kreaturer etc. saa havde sat hele Byen i skræk. Bønderne frygtede for at miste deres heste, blive ilde medhandlede, tvungne til at køre for dem. Dissuden gik det rygte, at Kiøbenhavns porte alt var lukkede og Byen spærret, ligesom den og frygtede at blive taget til forsvar, da der fattedes endnu Folk i Kiøbenhavn. Bønderne begyndte med at pakke deres gods sammen, grave en del ned, sende deres koner og Børn dybt ind i landet etc. I Aften var her en stor nedslagenhed i Byen, Fruentimmerne især græd og hylede paa gaderne, men havde set englænderne som sagdes i Gladsaxe, Buddinge, Værløse etc. som var rundt om denne by. Man hørte hele Dagen en Hob skyden fra Byen dels med Canoner, dels og som bommeskud, dels som en slags excercering.

Schiønnings dagbog 16.8.1807

Den 16. august 1807. Søndag om Morgenen sagde man, der var giort landgang om Natten i maaneskin med 2000 Mand ved Torbek, de skulle alt have taget nogle heste bort ved Vebek, etc…
Englænderne skulle endnu ikke være deres ordrer ret bekendt, men det skal være deres ramme alvor og de mener os det barsk. Et stort kar blev sat for hver dør fuld af Vand, og mere i stand giort for at tage mod en bombardement.