lørdag, maj 31, 2008

Gætteleg

Historikeren Peer Henrik Hansen fra RUC vil på onsdag afsløre tre (kendte?) danskere, som arbejdede meget tæt med den amerikanske efterretningstjeneste efter Anden Verdenskrig.

Hvem er mændene ”Big Horn”, ”Orange Juice” og ”Babylon”?

Læs mere her.

Etiketter:

Danmarks første landskamp

Den 19. oktober i år er det præcis 100 år siden, at Danmark spillede sin første landskamp på White City Stadium i London. Dansk Boldspil-Union blev stiftet allerede i maj 1889, og der blev i de følgende år arbejdet på at samle et fælles hold fra hele Danmark.
I 1906 vandt Danmark olympisk guld ved de ekstraordinære lege i Athen, men landskampene blev ikke registreret som officielle.
Først i 1908 spillede vi vores første officielle landskamp ved den olympiske slutrunde i London. Det danske landshold indledte eventyret med en 9-0 sejr over Frankrigs B-hold. Harald Bohr – nobelprismodtagerens bror – scorede to af målene i kampen.
Tre dage senere vandt Danmark 17–1 over Frankrigs A-hold, og i den kamp scorede Sophus »Krølben» Nielsen 10 mål. Det er til dato stadig den mest målrige landskamp nogensinde.

Fra Alt om Historie, juli-nummeret

Etiketter:

onsdag, maj 28, 2008

Jeg flytter idag

...hertil

mandag, maj 19, 2008

Otto Brandenburg

"Fordi man er tynd i toppen, kan der jo godt være saft i roden."

Sagt af Otto Brandenburg, der voksede op hernede på P. D. Løvs Allé, da han spillede på Plænen i Tivoli, sommeren 1994.

torsdag, maj 15, 2008

Svensk

Kære allihop.

Som nogle skarpsindige læsere nok har gennemskuet, er jeg for nyligt begyndt at have en svensk arbejdsgiver. Og det går faktisk meget godt med det svenske. Jeg synes af og til det er et nuttet smølfesprog, og jeg må fnise, når jeg modtager mails fra Sverige med nye, søde ord.

Denne uges to favoritter:
Jeg synes det er en mild underdrivelse at et jordskælv - på dansk et ret kraftfuldt udtryk - på svensk hedder "en jordbävning". Man ser ligesom jordkloden, der står og bæver som underlæben på en mand på fødestuen.

Det andet yndlingsord går tværtimod den anden vej. På dansk lyder en trædepude - den nede under foden - ret neutralt, synes jeg, mens de på svensk har fundet en mere aggressiv glose frem. På svensk hedder det nemlig "en trampdyna".

fredag, maj 09, 2008

Ro ved midnat? Her?

Citat af Anne Knudsen fra bogen ”Nørrebro - Træk af en bydels historie” (1997):
”På Nørrebro går folk på arbejde, lægger deres børn i seng til tiden, køber rugbrød, pudser deres vinduer og hilser på hinanden på gaden. På Nørrebro er der faktisk ro kl. 24 på hverdagsaftner.” Jeg er ikke helt enig med hende i hendes betragtninger... Ellers er der bare sket meget siden 1997.

torsdag, maj 08, 2008

Scarlett Johansen og Tom Waits!?

Denne løjerlige duo - altså ikke ham i baggrunden, han har ikke noget at gøre med det, men jeg kunne ikke stå for billedet - har åbenbart noget på trapperne. Ifølge dem her. Interessant.

onsdag, maj 07, 2008

Alt om Historie maj er ude

Imorgen udkommer Alt om Historie maj. Læs i denne udgave hvorfor Danmark og bilproduktion bare ikke har kunnet sammen. Du kan også følge med på flyvetyr med den navnkundige Røde Baron. Også Mary Shelley, skak, dildoer og europæiske revolutioner ved du mere om, når du har været gennem månedens blad. Og lederen handler om Trivial Persuit, almen dannelse og min dejlige kæreste. Find det i din entré, her eller i en DSB-kiosk nær dig.

tirsdag, maj 06, 2008

Bøger til salg (opdateret)

Hald Hovedgaards Historie
ISBN 978-87-981766-6-4, Af Laura Bertram og Thomas Oldrup kr 120,-
C. V. Jørgensen - En biografi om den danske...
ISBN 978-87-7055-095-6, Af Niels Martinov kr 170,-
Rejsen mod virkeligheden
ISBN 978-87-11-07483-1, Af Alex Wittendorf kr 50,-
Danish Towns during Absolutism
ISBN 978-87-7934-152-4, Af Urban Studies - Bystudier kr 350,-
A life recalled - An Anthology of Biographical ...
ISBN 978-87-7288-969-6, Af NFS Grundtvig kr 300,-
Katarina den Store
ISBN 978-87-11-31435-7, Af Heinz Aleman kr 110,-
Det brune guld - Brunkulseventyret i Danmark
ISBN 978-87-990444-4-3, Af Jan Svendsen kr 200,-
Vinens historie
ISBN 978-87-595-0085-9, Af Hugh Johnson kr 80,-
Tivoli og verden udenfor
ISBN 978-87-14-29691-9, Af Luise Skak-Nielsen kr 200,-
Slavernes slægt
ISBN 978-87-7680-358-2, Af Alex Frank Larsen kr 250,-
Djævle og dæmoner
ISBN 978-87-11-12103-0, Af Elisabeth Uldall kr 100,-
Må vi skrive på vores historie? Børns...
ISBN 978-87-500-3761-3, Af Bettina Perregaard kr 48,-

Send en mail, hvis det har nogen interesse...

søndag, maj 04, 2008

Hald i P1

Her.

lørdag, maj 03, 2008

Populär Historia

Det er lige kommet nyt nummer af det svenske tidsskrift Populär Historia. Det er virkelig et godt blad, som jeg må anbefale på det varmeste. Hvorfor kan det lade sig gøre at have 168.000 læsere, der prioriterer historieformidling og kvalitet så højt i et land som Sverige?

Etiketter: