søndag, juni 29, 2008

Legat

Det er en glad lille cowboy, der tuller rundt på Strandboulevarden idag. Igår havde den flinke post nemlig - foruden årets bibliotekspenge - et brev med fra Kunstrådet. Det øvede øje lærer at skelne mellem dem man får fra dem med ét ark papir i (afslag), og det med to ark i. De flinke mennesker i Kunstrådet skrev, at de har valgt at give mig et legat på 50 000 kr.! Pengene skal bruges på arbejdet med min nye bog. Det er en spændingsbog for unge, der foregår på Gammeltorv gennem forskellige perioder af Københavns historie, lidt i Dan Brown-stil. Jeg er i Ascea i Italien hele august for at begynde selve skrivearbejdet. En solid synopsis og en forlagskontrakt foreligger allerede. Bogen skulle således udkomme på Phabel/ArtPeople 2009.

Det er andet år i streg at jeg får 50 000 fra Kunstrådet. Jeg takker.

lørdag, juni 28, 2008

Et lille kuriosa - fortidens brobizz

En major Christian Carl Pflueg har skrevet sin biografi i 1808, som jeg er ved at læse ifm mit speciale. Det er en interessant, men noget selvhøjtidelig beretning om hans lange liv, skrevet i tredjeperson. Fra en rejse i Holland i 1760 fortæller han om denne besynderlige skatteregulering, sikkert baseret på en eller anden mærkelig overtro, som han ikke kommenterer:

"En ulejlighed fandt Pflueg også ved den store mængde betlere, som overtryglede rejsende på landet og i stæderne. Ligeledes var det ubelejligt at vorde anholdt ved de mange bomme, hvor passagepenge måtte betales for heste; dog var derved den (be)synderlighed, at for en hest med fire hvide ben betaltes intet, en fordel, som Pflueg blev oplyst om ved den hest, han selv red på, der var mørkebrun overalt undtagen på benene, der alle var hvide, og af den årsag passerede frit." (s. 42)

Der er altså tale om en slags brobizz. At heste med en bestemt farve (ben) ikke skulle betale for at passere ved de mange toldbomme.

(Fra "Gemt og Glemt III - Minder fra Gamle Dage" ved Bobé og Dumreicher)

torsdag, juni 26, 2008

Visesangerne i Sønderho

Med den uforglemmelige linje: "I gamle dage var du en liderlig bajads..."

søndag, juni 22, 2008

Mythbusters: Er det rigtigt at den kinesiske mur kan ses fra månen?

I begyndelsen af 1900-tallet spredtes myten om, at den kinesiske mur er det eneste bygningsværk, der kan ses fra månen. Det passer ikke. Derimod kan muren skimtes, hvis man befinder sig i en bane om jorden. Den kan med andre ord ses fra rummet. Men muren kan ikke ses specielt godt – den er trods alt kun syv meter bred på det bredeste sted, smallere end mange motorveje.

Astronauten Ed Lu, som i 2003 befandt sig i 350 km højde på den internationale rumstation ISS, sagde, at den kinesiske mur »er mindre synlig end mange andre ting. Og man skal vide, hvad man skal kigge efter for at finde den.»

(Fra Alt om Historie august)

Få samme sted bl.a. også svar på følgende:

Er det rigtigt at danskerne ikke var særlig høje i gamle dage?
Hvem var den første danske kunstner, der udsendte en cd?
Er der rigtigt at der blev født en pige ved navn Raquetta Bombardina under Københavns bombardement i 1807?

onsdag, juni 18, 2008

Afskaf realiteterne!

Et radikalt udsagn, set på muren til et supermarked Schivelbeinerstrasse i Prenzlauer Berg forleden.

Etiketter:

tirsdag, juni 10, 2008

Historiske mythbusters

I Alt om Historie har vi nogle sider med Spørgsmål/svar. Jeg har lige overtaget den danske side med specifikt danske spørgsmål og svar. Min ambition er at gøre siden til en slags "mythbusters". Hvad tror danskerne de ved om Danmarkshistorien, som i virkeligheden ikke passer.
Hvis du har nogle skægge idéer til spørgsmål - og også gerne udkast til svar - så hører jeg dem gerne.

onsdag, juni 04, 2008

Grundlovsdag - og fars

Vores grundlov fra 1849, den fejrer vi som bekendt hvert år 5. juni med taler og små flag på busserne, som demokratiets introduktion i Danmark - det punkt i historien, hvor vi gik fra enevælde til folkestyre. Med ét slag blev Danmark et af de mest demokratiske lande i Europa. Mange af de love, der blev indført i grundloven i 1849, gælder den dag i dag.
Det er ironisk, at 5. juni ikke alene er grundlovens dag, men også fars dag. Ikke mors dag, men FARS dag. For lad os se hvad Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 sagde om hvem der var stemmeberettigede:

Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar, medmindre han:
a. uden at have egen Huusstand staaer i privat Tjenesteforhold;
b. nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt;
c. er ude af Raadigheden over sit Bo;
d. ikke har havt fast Bopæl i eet Aar i den Valgkreds eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer.

Kvinder, tjenestefolk samt mænd, der var straffede, umyndige eller ikke havde tilbagebetalt en modtaget fattighjælp, kunne altså ikke stemme. Det er nogle temmelig store lakuner i et demokrati. Det var ikke engang nødvendigt for det danske demokratis founding fathers at præcisere eller argumentere eller sågar nævne kvinder blandt de fire grupper der udelukkedes.

(Lillebitte uddrag af en kronik, der aldrig blev til noget...)

mandag, juni 02, 2008

Tiden er relativ

Apropos det vrøvl jeg nogle gange går og belemrer folk med, såvel i virkeligheden som her på bloggen, om at kronologien (bare) er en konstruktion, så læste jeg en interessant artikel i Weekendavisen sidste weekend. Det er den afrikanske korrespondent, Louise Windfeld-Høeberg, der skriver om forskellen på afrikansk tid og klokketid.

Min tid, altså vestlig tid eller klokketid, er mekanisk - lige ud af landevejen. Hvide striber på vejen, en stor for hver time, en mindre for hvert minut og en lille for hvert sekund. Farten er konstant. Hvis man ikke laver noget fornuftigt eller produktivt, mens man drøner hen over de hvide mærker på asfalten, ja, så spilder man tiden. Man spilder sit liv.
Her i Afrika snor livets vej sig gennem landskabet, den går op og ned. Nogle gange går det hurtigt, andre gange langsommere. Nogle gange går rejsen i stå for en tid.
Her er der ingen hvide mærker for hvert sekund, her er i stedet følelsesmæssige pejlemærker: fødsler, bryllupper, dødsfald, krig, en dårlig regntid, en særligt god høst. Andre mindre betydningsfulde begivenheder sættes ind i systemet før eller efter.
Ting skete ikke for tre år siden, men lige før bedstefar døde eller efter den lange regn.
Jeg kom i tanker om Karen Blixens vidunderlige kok Kamante. Han opkaldte retter efter, hvad der ellers var sket på farmen, den dag Karen Blixen havde lært ham opskriften.
»Det store lynnedslags-dej« eller »den grå hest, der døde-sauce«.
Fordi tid er knyttet til en handling eller til en begivenhed, står tiden nærmest stille, hvis der ikke sker noget. Så længe man for eksempel venter, sker der ikke noget, og så går tiden ikke. Derfor er det ikke spild af tid at vente.
Afrikansk tid er som en elastik. Man kan spole frem og tilbage i den. Trække den ud eller trække den sammen. Kedsomhed, påtvungent tidsfordriv eller værst af alt: at vente og dermed blive tvunget til at slå tiden ihjel, det findes alt sammen ikke. I Afrika kan man ikke være i underskud eller i overskud af tid…
»I Vesten styrer tiden jer. I Afrika styrer vi tiden,« sagde Tracy. »Når man spørger en hvid mand, om han er sulten, ser han på sit ur i stedet for at trykke sig på maven.«