mandag, marts 30, 2009

Ny hjemmeside

Det populærhistoriske månedsblad Alt om Historie, som jeg er redaktør for, har omsider fået en ny kampagnehjemmeside, som er en smule mere interessant og indholdsrig end den første. Man kan bl.a. bladre gennem et par ældre udgaver af bladet. Besøg den her.

søndag, marts 15, 2009

"KENDT AF GUD"

Stavefejl på skilte og husfacader er kilde til megen morskab, undren og en anelse irritation hos undertegnede. Især i mit gamle "hood" på Nørrebro var der mange løjerlige eksempler. Jeg drømte en nat - mens jeg stadig boede derude - at jeg gik ned ad Nørrebrogade med en kæmpemæssig rød tusch og rettede alle stavefejlene fra en ende af, på skiltene og i butiksvinduerne. Det må have været nat, der var ikke et øje i gaderne.
Hvordan kan man i det hele taget blive skiltemaler eller trykker uden at have et nudansk ordbog i sit værksted? Hvor svært er det lige at slå det op, når man laver et fem meter langt skilt, om det er "pizzeria" eller "pizzaria"?
Min gode Esbjergske ven fortalte mig en skæg historie i aftes, som understreger at det ikke bare er skiltemalere, men også stenhuggere, der burde foræres en retstavningsordbog ved studiestart. Min vens far var dyrlæge og sad i menighedsrådet i et lille vestjysk sogn. De skulle have lavet en ny sten til de ukendtes grav. De havde besluttet sig for placering, sten og tekst. "KENDT AF GUD," skulle der bare stå indhugget, ikke mere.
Da stenen nogen tid efter blev præsenteret for menighedsrådet, lo dyrlægen. De andre undrede sig. Stenhuggeren havde hugget "KENT AFGUD" i stenen. Da min kammerats far påpegede det, sagde menighedsrådsmedlemmerne: "Arh, er du nu også sikker på dét, dyrlæge...?"

Jeg kan i øvrigt ikke lade være med at tænke på om der findes en kirkegård for gravstene, der ikke er blevet brugt, fordi teksten på dem var indhugget forkert? Det ville jeg synes var smukt.

torsdag, marts 05, 2009

Royale graviditeter

Ifølge flere medier i dag - selv de mere tantede af slagsen - er Mary og Frederik blevet set forlade en fødselslæge på Riget, klokken seks om morgenen via en hemmelig gang. Det er godt nok diskret. Hoffets kommunikationschef udtaler, at hoffet ikke omtaler kongelige graviditeter, før de er officielle.

I 1700-tallet var man langt mindre diskrete. Jeg sidder netop og skriver om offentlighed og sex. Brylluppet og ægtesengen - og i særdeleshed den kongelige - var betragtet som et offentligt anliggende. Brylluppet og den sexuelle forening har en funktion for fællesskabet i og med at den skaber nye borgere.

Fænomenet, at brudeparret bliver fulgt til sengs, helt konkret, kendes især fra bondebryllupper. Men selv ved den strengt pietistiske Christian 6.s bryllup i 1721 følges brudeparret helt til sengs af musikanter og fornemme gæster.

Særligt de royales parløb og dobbeltseng havde naturligvis offentlig interesse, ikke blot som sladder betragtet: Den sladderglade embedsmand Bolle Willum Luxdorph har mange eksempler. Der udstedes fx ordre til at bede for prinsessen, der er frugtsommelig. Det virker ikke. Hun aborterer knap en måned senere, hvor ”Abortus anmeldes”, sandsynligvis fra alteret i alle landets kirker. Det er officielt og offentligt for alle, hvad der sker i det kongelige soveværelse.

”På søndag skal bedes for dronningens frugtsommelighed. Ordrerne underskrives af gehejmeråden,” skriver vor nøjsomme embedsmand. Den nye dronning er Caroline Mathilde, som er ca. fem måneder henne. Det er sandsynligvis alle præster landet over der - efter ordre fra gehejmeråden - den efterkommende søndag således beder med deres sognebørn for at Caroline Mathilde må forblive frugtsommelig og at det skal gå godt. Frugtsommeligheden var et generelt, nationalt anliggende, det var ikke en privat sag mellem konge og dronning. I hvert fald dengang.

søndag, marts 01, 2009

Marts i Svaneke

Jeg bor på Bornholm den næste måned. Jeg har fået et lille hus på "Lakseruten" i forbindelse med Svanekegaarden. Idyllisk ser det ud.

Adressen er:
Thomas Oldrup
Lakseruten 1B
3740 Svaneke

Jeg skal hovedsageligt arbejde på den bog, der gerne skulle komme ud af mit speciale. Foruden en synopsis. Og en legatansøgning. Og et prøvekapitel. Og en indholdsfortegnelse. Og et foredrag. Og det løse.