torsdag, august 13, 2009

Kunsthistorien på ét minut

Kunsten startede fordi folk fik nassede fingre og ikke havde nogen bukser at tørre dem af i.
Man kender ikke til ”kunstnere” før i 1200-tallet. Maleriet kommer først for alvor til i renæssancen. Perspektivet er i starten ikke så vigtigt. Hvis en mand er stor på billedet, så er det sandsynligvis fordi han er vigtig. Man bli’r teknisk bedre og bedre frem til barokken. Så bli’r det alligevel for meget. For overfyldt og Phil Spector-agtigt. Nyklassicismen siger stop: Så slap dog af! Lad os gå udenfor, udenfor i realismen.
Hov, så kommer fotografiet. Hvad skal man så stille op med at det er endnu bedre til at lave vellignende afbildninger. Så må kunsten jo hitte på noget andet. Entré: Impressionisterne! De kan noget fotograferne ikke kan. Men snart drukner de i lys, regler og oversvømmelser.
Hvor blev menneskerne, følelserne og fornemmelserne af? Mal hvordan man har det, siger ekspressionisterne. Tendensen har ikke forladt kunsten endnu. Provokation er stadig en væsentlig del af kunstens intention, ofte med en politisk eller moralsk baggrund.
Kunsthistorien er gået fra det sakrale til det æstetiske til det realistiske til det ekspressive.

2 Comments:

Blogger Ord på bordet said...

Sjovt! Kan du ikke klare en omgang militærhistorie på samme måde? Måske på to minutter?

9:59 AM  
Blogger Erik Petri said...

fantastisk!

8:02 PM  

Send en kommentar

<< Home