mandag, december 14, 2009

Nye historiebøger til salg

Filosoffen Niels Bohr
ISBN 978-87-7514-216-3, Af David Favrholdt kr 200,-
Cubakrisen
ISBN 978-87-7514-226-2, Af Michael Dobbs kr 190,-
Naturens Tankelæser - En biografi om Hans Christian Ørsted
ISBN 978-87-635-2524-4, Af Dan Ch. Christensen kr 250,-
Modernitetens verden
ISBN 978-87-7934-480-8, Af Ole Høiris kr 260,-
Grauballemanden
ISBN 978-87-02-05688-4, Af Pauline Asingh kr 180,-

Alle er flotte bøger, fra i år og i rigtig god stand.
Oplagte julegaveidéer.
Send en mail, hvis det har interesse.

torsdag, november 26, 2009

Verdenshistorien er hver mands eje

Hvad er efter din mening den vigtigste begivenhed i verdenshistorien?
Det spørgsmål stillede vi i denne måned for nyligt vores kloge læsere af Alt om Historie og udsigten til at vinde Politikens Verdenshistorie fik overraskende mange læsere til at lege med på legen og komme med et bud. Forskelligheden i budene er fascinerende. Det er tydeligt at der ikke er konsensus om hvad der er den vigtigste begivenhed, og det er måske meget godt, for det beviser netop af historien er hver mands eje.
Flest bud var der på at den vigtigste begivenhed var Jesu fødsel. Her er nogle andre af læsernes bud:
”Romerriget storhed og fald.” - ”Den vigtigste begivenhed i verdenshistorien er efter min mening det tidspunkt, hvor mennesket fandt ud af at udnytte og bruge ilden.” - ”Efter min mening er der mange vigtige begivenheder i verdenshistorien, men en af dem er slaget ved Lepanto 1571!” - ”Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki den 6. og 9. august 1945.” - ”De store opdagelsesrejser.” - ”Nelson Mandelas frigivelse.” - ”Kvinders valgret indføres i store dele af verden.” - ”Den vigtigste begivenhed i verdenshistorien er efter min mening overgangen fra jæger/samler-kultur til landbrug for 10-12.000 år siden. Uden den overgang var ingen af de efterfølgende begivenheder sket!” - ”Jeg vil sige, at Hitler og hans jødeforfølgelser er en af de vigtigste begivenheder i verdenshistorien. Både på grund af omfanget og den årrække, det har haft betydning for millioner af familier. Det har sat sine spor på ikke bare menneskelige omkostninger, men også lovgivning, militær, relationer på tværs af verden og dens befolkning.” - ”Murens fald og dermed afviklingen af den kolde krig.”
Kommentarer og reaktioner modtages gerne.

tirsdag, november 17, 2009

Stodderpral i Sprogminuttet

Den 19.11 kl 12:42 kommer det første af de tre sprogminutter jeg har lavet til P1 på. Man kan allerede lytte til det her.
De næste to handler om seksualundervisning og børnesange (der bliver endda sunget en lille sang om en tissemand med min spæde røst) samt om en vestjysk stenhugger uden retstavningsordbog.

onsdag, november 04, 2009

Svend Åge Madsen digter


I anledning af Svend Åge Madsens 70-års fødselsdag bringes her et digt af mesteren selv i uropførelse: (klik på det for større version)

søndag, oktober 25, 2009

Vin/øl

"It was wine and beer that clashed at Waterloo. The red fury of Wine repeatedly washed in vain against the immovable wall of the sons of beers..."
(J.-F. Gautier, Histoire du Vin, s. 99)

onsdag, oktober 21, 2009

Filosofihistorie på et minut

Den første filosof var Thales fra det nuværende Tyrkiet, som hævdede at alt (altingsgrundlag) er vand. Det nye og det anderledes lå i virkeligheden i formen ”alt er…” mere end det at han påstod at det var vand. Han gik til verden med en rent tænkende, spekulativ tilgang og stillede spørgsmålet hvad er der bagved?
Inden Thales var der ikke filosofi, der var myter og fortællinger. Han erstattede disse af LOGOS, af tanker, begreber og årsager, der prøvede at sige noget om det universelle i stedet for om det partikulære.
Filosofi betyder ”kærlighed til viden”. Med filosofien skulle fornuften indsættes som en magt i verden. I starten var det mest ting som stof og materie, som grækerne filosoferede over. Lidt senere kom mennesket i centrum. ”Mennesket er altings målestok,” sagde Protagoras. ”Og det har en sjæl,” tilføjede Sokrates. Hvad mon det fælles er i menneskerne?
De to store fra antikken er Platon og hans elev Aristoteles. Den første er let at læse, men svær at forstå. Den anden er svær at læse, men lettere at forstå.
Datidens religiøse gedemarked blev afløst af kristendommen, måske fordi den med sin tro på at tro kan føre til sandheden passede bedst til filosofien. I århundreder derefter vikles kristendommen og filosofien sammen. Augustin beskæftiger sig med Gud, tiden og introducerer jeg’er/individet i bl.a. verdens første SELVbiografi. Meget senere har vi Thomas Aquinas, den katolske kirkes største teolog (største på flere måder, han kaldtes også den fede munk, og da han døde måtte muren ind til hans kammer bankes ned, så man kunne få liget ud).
Undervejs havde europæerne glemt at tale græsk og dermed også de gamle grækere, fx Aristoteles. Det havde araberne ikke. Derfor var de way ahead, hvilket var lidt pinligt eftersom man jo i middelalderen forsøgte at slå dem ned som hedninge.
Renæssancen dukkede op med et helt nyt verdensbillede og fokus på ting som teknik, kunst, kolonisering, reformation sov. ”Lokomotiverne” var andre steder end i filosofien, og der er ret få filosoffer af betydning fra denne æra.
Descartes bliver den moderne filosofis fader, da han introducerer oplysningen. Han siger, at man kan tvivle på alting. Hvordan kan du være sikker på at du ikke bare drømmer at du læser denne blog? Sanserne giver dig misinformation. Det eneste du kan være sikker på er det du TÆNKER nu mens du læser dette. Derfor siger han: Jeg tænker, altså er jeg til.
Descartes hører til rationalismen. Alternativet opstår senere, nemlig empirismen.
Rationalismen siger at Gud har check på det hele. Verden er fornuftigt indrettet (som et urværk). Alt kan fattes og erkendes. Fornuft er medfødt og skarpt adskilt fra følelser og fims.
Empirismen siger, at verden måske nok er smuk, men der er ingen orden i den. Sikker erkendelse er kropumulig. Vi kan aldrig være helt sikre på noget som helst, derfor må vi fokusere på vores moral.
Begge retninger findes stadig i europæisk tænkning.
De to sidste væsentlige filosoffer er Kant og Hegel, som står overfor hinanden og diskuterer. Kant samler oplysningsfilosofien fint sammen, og Hegel er en historiefilosof. Mennesket skal forstås og sandheden og friheden skal realiseres gennem en historisk og kulturel proces.
Det 20. århundrede startede med en desillusionerende verdenskrig og optimismen drukner i skyttegravsblod. Filosofien afgives i små lunser til fagvidenskaberne; teknik, sprog, eksistens, etik, politik osv. Den sidste væsentlige lille bøvs kommer fra eksistentialisterne i Paris: Hvad fanden er meningen med alt dette her?
Minervas ugle flyver lavt i skumringen, siger man. Det betyder vist noget i retning af at man først fatter et århundrede, når det er ved at gå på hæld.

onsdag, oktober 14, 2009

Ny anmeldelse af Caritas' hemmelighed

Har lige fundet denne fine anmeldelse af min seneste bog "Caritas' hemmelighed" på noget der hedder bogvaegten.dk
Her bringer jeg kun et lille udsnit, og intet link, da det lykkes anmelderen i den øvrige tekst at afsløre stort set alle overraskende plotlinjer i bogen på en lille A4-side.

"Det er en dramatisk fortælling med udgangspunkt i et nutidigt miljø, hvorfra Jonathan og bedstefar oplever et historisk København. Fortællingen omfatter også den udsathed der må præge usikre gæster på besøg i usædvanlige omgivelser, mens de jævnt grufulde indslag ikke ser ud til at give vores unge hovedperson varige mén – faktisk forsvinder hans mareridt under opholdet hos bedstefaren - og romanen balancerer fint mellem højspændt drama og den stilfærdige hverdag hos en pensionist."