søndag, oktober 25, 2009

Vin/øl

"It was wine and beer that clashed at Waterloo. The red fury of Wine repeatedly washed in vain against the immovable wall of the sons of beers..."
(J.-F. Gautier, Histoire du Vin, s. 99)

onsdag, oktober 21, 2009

Filosofihistorie på et minut

Den første filosof var Thales fra det nuværende Tyrkiet, som hævdede at alt (altingsgrundlag) er vand. Det nye og det anderledes lå i virkeligheden i formen ”alt er…” mere end det at han påstod at det var vand. Han gik til verden med en rent tænkende, spekulativ tilgang og stillede spørgsmålet hvad er der bagved?
Inden Thales var der ikke filosofi, der var myter og fortællinger. Han erstattede disse af LOGOS, af tanker, begreber og årsager, der prøvede at sige noget om det universelle i stedet for om det partikulære.
Filosofi betyder ”kærlighed til viden”. Med filosofien skulle fornuften indsættes som en magt i verden. I starten var det mest ting som stof og materie, som grækerne filosoferede over. Lidt senere kom mennesket i centrum. ”Mennesket er altings målestok,” sagde Protagoras. ”Og det har en sjæl,” tilføjede Sokrates. Hvad mon det fælles er i menneskerne?
De to store fra antikken er Platon og hans elev Aristoteles. Den første er let at læse, men svær at forstå. Den anden er svær at læse, men lettere at forstå.
Datidens religiøse gedemarked blev afløst af kristendommen, måske fordi den med sin tro på at tro kan føre til sandheden passede bedst til filosofien. I århundreder derefter vikles kristendommen og filosofien sammen. Augustin beskæftiger sig med Gud, tiden og introducerer jeg’er/individet i bl.a. verdens første SELVbiografi. Meget senere har vi Thomas Aquinas, den katolske kirkes største teolog (største på flere måder, han kaldtes også den fede munk, og da han døde måtte muren ind til hans kammer bankes ned, så man kunne få liget ud).
Undervejs havde europæerne glemt at tale græsk og dermed også de gamle grækere, fx Aristoteles. Det havde araberne ikke. Derfor var de way ahead, hvilket var lidt pinligt eftersom man jo i middelalderen forsøgte at slå dem ned som hedninge.
Renæssancen dukkede op med et helt nyt verdensbillede og fokus på ting som teknik, kunst, kolonisering, reformation sov. ”Lokomotiverne” var andre steder end i filosofien, og der er ret få filosoffer af betydning fra denne æra.
Descartes bliver den moderne filosofis fader, da han introducerer oplysningen. Han siger, at man kan tvivle på alting. Hvordan kan du være sikker på at du ikke bare drømmer at du læser denne blog? Sanserne giver dig misinformation. Det eneste du kan være sikker på er det du TÆNKER nu mens du læser dette. Derfor siger han: Jeg tænker, altså er jeg til.
Descartes hører til rationalismen. Alternativet opstår senere, nemlig empirismen.
Rationalismen siger at Gud har check på det hele. Verden er fornuftigt indrettet (som et urværk). Alt kan fattes og erkendes. Fornuft er medfødt og skarpt adskilt fra følelser og fims.
Empirismen siger, at verden måske nok er smuk, men der er ingen orden i den. Sikker erkendelse er kropumulig. Vi kan aldrig være helt sikre på noget som helst, derfor må vi fokusere på vores moral.
Begge retninger findes stadig i europæisk tænkning.
De to sidste væsentlige filosoffer er Kant og Hegel, som står overfor hinanden og diskuterer. Kant samler oplysningsfilosofien fint sammen, og Hegel er en historiefilosof. Mennesket skal forstås og sandheden og friheden skal realiseres gennem en historisk og kulturel proces.
Det 20. århundrede startede med en desillusionerende verdenskrig og optimismen drukner i skyttegravsblod. Filosofien afgives i små lunser til fagvidenskaberne; teknik, sprog, eksistens, etik, politik osv. Den sidste væsentlige lille bøvs kommer fra eksistentialisterne i Paris: Hvad fanden er meningen med alt dette her?
Minervas ugle flyver lavt i skumringen, siger man. Det betyder vist noget i retning af at man først fatter et århundrede, når det er ved at gå på hæld.

onsdag, oktober 14, 2009

Ny anmeldelse af Caritas' hemmelighed

Har lige fundet denne fine anmeldelse af min seneste bog "Caritas' hemmelighed" på noget der hedder bogvaegten.dk
Her bringer jeg kun et lille udsnit, og intet link, da det lykkes anmelderen i den øvrige tekst at afsløre stort set alle overraskende plotlinjer i bogen på en lille A4-side.

"Det er en dramatisk fortælling med udgangspunkt i et nutidigt miljø, hvorfra Jonathan og bedstefar oplever et historisk København. Fortællingen omfatter også den udsathed der må præge usikre gæster på besøg i usædvanlige omgivelser, mens de jævnt grufulde indslag ikke ser ud til at give vores unge hovedperson varige mén – faktisk forsvinder hans mareridt under opholdet hos bedstefaren - og romanen balancerer fint mellem højspændt drama og den stilfærdige hverdag hos en pensionist."

tirsdag, oktober 13, 2009

Videnskabshistorien på et minut

Matematikken kan forudsige alt muligt om naturen og tingene. Matematik foregår indeni hovedet på os, bag lukkede øjne. Man kan tænke sig til hvordan man regner en trekants vinkler ud. Men er det egentlig ikke fjollet at man kan sige nogetsomhelst om verden uden at observere den?

Grækerne sagde at jorden var i centrum. Det passede fint ind i de religiøse tanker, så tanken holdt sig i 1500 år. Så kom Kopernikus, en polak med pagehår, og sagde NIXEN, solen er i universets centrum.
Siden tvivlede Tycho Brahe og gik imod Kopernikus, men han havde gode øjne og præciserede.
Først Galilei - en stolt og dystert udseende florentiner - sagde igen kirken imod i 1632. Han placerede solen i centrum igen. Kirken kaldte det kætteri, og han måtte afsværge og undskylde, måske med krydsede fingre under bordet.
Newton trak Gud ind på scenen igen, vi skulle da være her allesammen. Gud som den store matematiker. Newton kunne bevise det matematisk, at solen trækker i planeterne. Det virker, sagde han, men indrømmede at han ikke havde noget observationelt bevis.
Det er det der er ved naturvidenskaben. Det virker, men hvordan tingene egentlig er og hvorfor, det overlader videnskaben til andre.
Det er tankevækkende, at først i 1839 var instrumenterne blevet præcise nok til at komme med det endelige bevis: Den er god nok. Det er solen, og ikke os, der er i centrum af universet.

Østerbro: Wilhelm Reich

Jeg samler på lokale kendisser til en kommende artikelserie.
Wilhelm Reich (1897–1957) var en farverig psykiater, psykoanalytiker og forfatter og inspirator for mange forfattere og kunstnere.
Reich boede i Tyskland - hvor han bl.a. arbejdede sammen med Freud - da Hitler kom til magten i januar 1933. I marts, få måneder efter, var nazisterne ude efter ham og en af hans pamfletter, The Sexual Struggle of Youth. Han flygtede øjeblikkeligt videre til Wien og videre til Skandinavien, hvorefter turen gik til USA.
Jeg har lige læst at han i 1933 boede hos den danske forfatter og sexualreformator Jo Jacobsen i hendes lejlighed lige her omkring mit hjørne på Østerbo, nemlig på Skt. Kjeldsgade 18.

søndag, oktober 04, 2009

Facebook i 1800-tallet

Jeg var i en sæson eller to omviser ude på Lille Mølle. Det er Nationalmuseet, der styrer det, men de forsøger skamløst at tie stedet ihjel, og det er det altså for charmerende til.
Idag var jeg for første gang på besøg i Klunkehjemmet - som også styres af Nationalmuseet - som kan siges at være Lille Mølles mere kendte "storesøster". Det er en charmerende 15-værelses mørk lejlighed indrettet i 1880'ernes tunge klunkestil med tragt fra spisestuen til køkkenet og rige udsmykninger og tykke tæpper.

I stuen stod der en fornem skål af porcelæn. Den unge omviser fortalte os at det var en skål til visitkort. Fine folk gik dengang uafladeligt på visitter. De daskede rundt hos hinanden, og var kun på besøg i 15 minutter, sad yderst på skolen med overfrakken på, og konverserede hyggeligt og overfladisk. Når man gik, lagde man sit visitkort i skålen. Gik samtalen i stå, kunne man snakke om de andre visitkort i skålen. Man lagde naturligvis dem øverst fra byens mest velestimerede borgere, kunstnere og kendisser af enhver art.

Det slog mig: Er det ikke det vi gør med Facebook? Vi selviscenesætter og selvfremstiller os via de venner vi har og de klubber vi er med i og til dels også den måde vi omtaler os selv på, og afbilder os selv. Det giver én street credit eller kulturel kapital, hvis man er ven med de rigtige mennesker. Det er ikke nødvendigvis dem, der har flest venner, der er de vigtigste, men det er den vægt de har, dem man har.

Jeg synes den snobbede visitkortskål i klunkehjemmet minder om Facebook. Ja, og om blogs, kunne man indvende.

lørdag, oktober 03, 2009

Revolutioner og revolvere

”Dem, der gør fredelige revolutioner umulige, gør voldelige revolutioner uundgåelige.” Det sagde John F. Kennedy, og det var godt set. En revolution betyder egentlig at vride sig omkring eller tilbage. (Ordet er pudsigt nok det samme som vi finder i revolver, som jo netop er en pistol med automatisk omdrejningsmagasin.)

Vores historiebøger bugner af fascination af revolutioner og de revolutionære frontfigurer – især dem der også ser lidt lækre ud. På efterskoleværelser landet over er batiktørklæder med Ches Guevaras kontrafej obligatoriske. Boghandlerne bugner af historier om modige heltemodige modstandsmænd, som vi helst forestiller os ligner Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt.

I dette blad kan du få din revolutionslyst stillet med artikler om bl.a. Spartacus og voodoo-revolutionen på Haiti. Spartacus forestiller vi os også som en flot, muskuløs herre med kløft i hagen – som vi kan se på coveret – selvom artiklen afslører af mange gladiatorer faktisk var lidt fedladne, som en slags ekstra beskyttelse mod slag og hug.

Og i voodooartiklen kan vi læse at de fleste voodoodyrkere også er katolikker, og de ser ingen selvmodsigelse heri. På familiens husalter står de kristne helgenbilleder side om side med voodooamuletter og magiske symboler.

Vi har godt af at få nuanceret vores billede af revolutioner og revolutionære. Det er ikke kun flotte fyre, men blod, frygt, fedt, pragmatik, tilfældigheder, lidt magi og rigtig mange revolvere. Revolutioner er sjældent det der i sig selv løser alle problemer. Som en anden klog mand har sagt, George Bernard Shaw: ”Revolutions have never lightened the burden of tyranny: they have only shifted it to another shoulder.”

(Leder til Alt om historie nr. 11. Kommentarer modtages med kyshånd!)