Schiønnings dagbog 4.9.1807

Den 4. september 1807. (Kraftigt beskåret). Sagde man om Morgenen, der havde været ild i Kiøbenhavn om Natten, men mulig da kuns lidet, ieg kunne ikke om Morgenen se nogen ild eller røg. Man begyndte ellers tidlig at skyde i Dag igien, ieg hørte endnu Skud Kl. 1 men kuns af og til, da Vinden med frisk Kuling gandske blæste fra os, og altsaa ej vel kunne høre skuddene... Kiøbenhavn var i Aften og hele Natten i en stærk og beklagelig brand, og ligesom i et kirketaarn med, som vi alle ofte var oppe paa kvisten at se. Ilden havde en stor strækning. Hidtil havde ikke kunnet faaet ringeste sande Efterretning fra Kiøbenhavn videre end fra de engelske soldater, som sagde, der hver Morgen fra hovedquarteeret kom Efterretning derom til deres Major. Men i Eftermiddag fik en del at vide, som syntes for en del at have rigtighed eller blev udgivet derfor. Ifølge samme skulle 1200 Mand af vores være fangne hvoriblandt 1 General og 60 Officerer. Livjægerne skulle have giort udfald, men en stor del af dem nedsablede, saarede eller tagne til fange; englænderne kaldte dem officerskorpset. Studenterne sagde man og havde lidt meget i et udfald, men synes ikke rimelig, at de skulle være brugt til udfald. Bjergskotterne skulle man have ladet forsøgt paa, at bestige voldene, men som var afløben for dem med meget tab. Misforstaaelsen med englænderne skulle være begyndt ved, at vi ikke ville modtage til gesandt en Taylor, der skulle haft del med i helvedsmaschinen med mere mod Bonaparte, og at man troede, vi spillede under dække med Bonaparte. De engelske antal af tropperne skulle være 35.000 Mand, der havde morterer med dem i Land af 22 tommers diameter, der var stillet rundt om Kiøbenhavn.
Englænderne skulle have budt 3 milioner pund sterling i pant for vores flaade... Et slag skulle have staaet ved Roskilde, og Roskilde afbrændt, da man fra tage og Vinduer havde skudt paa de engelske. Ingen af statsministerne, eller det Kongelige Hus var i Byen... Vores artilleri var rost, og kuglerne traf nøje; 2de havde gaaet over nogle englænderes hoveder, der havde sat sig i rolighed til at spise paa Fasanbakken paa Friederichsberg, saa de fandt for raadeligt at forandre deres plads. Kuglerne holdt stedse englænderne langt fra Byen. I tre nætter efter hinanden ville de forsøge med bomber og ildraketter at ængste Byen, og sætte ild paa den (disse sidste var en opfinding af S. Smith) Kunne de da ikke tvinge den med det, ville de ved storm tage den. Raketterne skulle være en farlig opfinding, de havde hager at hæfte med, deres ildmaterie var præpareret med syre, at den ikke kunne slukkes med Vand, de havde en stor vægt ved sig, etc. der var ofte paa en del steder paa en Gang ild i Byen af dem, men som for det meste blev slukket, indtil brandredskaberne er blevet forslidt og beskadiget. Nordamerikanerne skulle nu og have deklareret englænderne krig... Tillige med branden saas bestandig glimt paa himlen af formodentlig brandraketterne samt hørtes aparte meget svære Skud, hvoraf man ser englændernes grusomhed, i byens store ulykke endnu at ville ængste den mere paa alle optænkelige maader, og ligesom paa engang stræbe at ødelægge den. Men den syntes at forsvare sig endnu tappert, og naar der ikke blev agtet paa branden, mulig ikke havde nogen megen fare endnu, da den fra Søen af ikke kunne tilføjes skade. Næppe skulle man og tro, at de vovede en storm, men om saa var størst Haab om at afslaa den.