Schiønnings dagbog 3.9.1807

Den 3. september 1807. Sagde man, der havde været stærk ild i Byen ved den nye Kirke, som man kaldte det, men slukket igien; andre sagde, det var LadeGaarden, som skulle være afbrændt, uagtet de havde selv indtaget samme til deres syge, og ladet alle de gale og andre syge meget omhyggeligt transportere til Frederiksborg; atter sagde andre det var Tømmerpladsen (formodentlig uden Vesterport) som vi selv skulle have skudt i brand, af frygt for de skulle giøre sig flaader af tømmeret. Man hørte ikke til nogen skyden i Dag fra Byen. Mod Aften kom Abraham Thulstrup hertil med den tidende, at Kiøbenhavn skulle ængstes med ild og Skud i denne kommende Nat, endnu stærkere end i den forgangne, og at den snart ville blive nødt til at overgive sig; mulig da af mangel paa tilførsel, som var betaget den baade til lands og vands, som dog ikke synes derfor saa hastig at kunne trænge. Man satte i Dag et kar med Vand uden for hver dør. Kl. 8½ iagttog ieg de samme blink igien begyndte paa himmelen over Kiøbenhavn, ligesom ieg og saa en ildkugle imellem. Det kunne synes, vi i noget maa mægtig have stødt englænderne, maaske med at entrere med Bonaparte i noget, f.eks, at faa noget af Hanover eller det Lauenborgske, etc. Da dets opførsel ellers er ubegribelig voldsomt, røversk og grusomt. Majoren, der har commando over de engelske tropper, navnlig Bellevie, en meget retskaffen og artig Mand, var i Dag meget tankefuld og traurig, og ligesom sørgende over onde tidender, han kunne have faaet, eller ubehagelige ordrer at iværksætte. Hans traurighed kunne han med miner og bevægelse end ikke dølge paa Gaden; naar han troede ikke at blive observeret. Indtil Kl. 11½ iagttog ieg Kiøbenhavn. Brandkugler og blink saas vel iblandt, men ikke nær som forrige Aften.