Forholdet koncentration / frisure

Nyhed fra Dennis B's blog:

"Mandlige teenageres evne til at høre efter er omvendt proportionalt med højden på deres hår.
.
Resultat af længerevarende empirisk undersøgelse foretaget på Arbejdermuseet i København."

Smålige mennesker hader fortiden

"Men det siger sig selv, at smålige mennesker hader alt det, der er en rigdom for sindet. Smålige mennesker hader fortiden - ikke fordi den er gammel, men fordi den kan bringe dem noget nyt, noget uventet, der kan gribe forstyrrende ind i deres selvbehagelige gnidrethed."

Citat af den engelske forfatter Joyce Cary (1888-1957) fra bogen "Jeg blev aldrig klogere".

Weekendlink: Værste pladecovers

Jeg må anbefale denneher hjemmeside, som er et galleri over historiens 100 grimmeste pladecovers. Der er virkelig nogle ypperlige nogen imellem.
Har jeg skærpet nysgerrigheden nok ved at skrive at Heino her, manden med de mærkeligt stirrende øjne, som elsker sin mor, han er bare nummer 18 på listen? Nyd selv slideshowet her.
God weekend.

Hos makrellen

Jeg er ved at læse den helt nye "Grev Rabens dagbog: hverdagsliv i et adeligt miljø i 1700-tallet" ved Jens Henrik Koudal. Af den nøjsomme greves dagbog fremgår der nogle interessante ting om ægteskabelig forplantning og ”onde lyster”. Han opregner via et kodesystem hvor mange gange han har udenomsægteskabelig sex.
Han skriver også når han går på bordel i København. Dette er interessant nok uden koder, vil det sige at han har skammet sig mindre over dette? Så besøger han f.eks. ”makrellen madame Franck”. Det udtryk, "makrel", var ikke et jeg kendte. Gør andre det?
Ordbogen over ældre danske ord er desværre fjernet fra nettet. Men min nudansk ordbog forklarer, at ordet stammer fra fransk og betyder en alfons eller rufferske. Ifølge folketroen fører makrellen nemlig hunsilden til hansilden!

Sammenfald: Cervantes og Shakespeare

Ligesom jeg heller ikke ved hvad jeg skal stille op med det andet mærkelige sammenfald, at de to største forfattere i verdenshistorien døde, uden at vide en klap om hinanden, med én dags mellemrum. Cervantes døde den 22. april 1616. Shakespeare døde den 23. april 1616.

Om dette forklarer frk. Wiki:

Cervantes died in Madrid on April 23, 1616; coincidentally William Shakespeare also died on that date, but not on the same day; Britain was still using the Julian calendar, whereas Spain had already adopted the Gregorian calendar. In honour of this coincidence UNESCO established April 23 as the International Day of the Book.

Sammenfald: Mark Twain og Halleys komet

Læste om et besynderligt sammenfald i det nye nummer af Ill. VIdenskabs Historie, som jeg prøver et abonnement på: Halleys komet viser sig hvert 75. år. Den viste sig i 1835, samtidig med at forfatteren Mark Twain blev født og igen i 1910, samtidig med at han døde.

På Wikipedia fandt jeg observationen uddybet:

American satirist and writer Mark Twain was born on November 30, 1835, exactly two weeks after the comet's perihelion. In his biography, he said, "I came in with Halley's comet in 1835. It's coming again next year (1910), and I expect to go out with it. The Almighty has said no doubt, 'Now here are these two unaccountable freaks; they came in together, they must go out together.'" Twain died on April 21, 1910, the day following the comet's subsequent perihelion.

(Perihelion betyder bare planetbanens punkt nærmest solen.)

Udover at det er et pudsigt sammenfald aner jeg ikke hvad jeg skal stille op med det.

Højde

I 1700-tallet var folk ikke særlig høje. Kosten var ikke synderligt proteinrig og menuen propfuld af groftmalet brød. Mangelsygdomme var helt almindelige.
Det er velkendt. Men for mig var det nyt at læse (i Kristians Hvidts "Europa - 1000 års historie", s. 84-85), at tilbage i 1400-tallet og 1500-tallet var gennemsnitsmålene helt anderledes. Vi har den her opfattelse af, at man bare kan fortsætte grafen bagud i historien, og så bliver folk kortere og kortere.
Men på dét tidspunkt var kosten anderledes, og bestod primært af kødretter, og mindre brød. Der var masser af skove, hvor man kunne opdrætte dyr og lade dem "gå på olden". Af skeletfund kan man se, et 1400-tals manden var overraskende kraftig, robust og høj. Christian 1, (1448-81), for eksempel, han var næsten to meter høj!

Blær!

Min udsigt fra altanen om tre uger :-)

Michael Kviums hemmelige debut

En bekendt i Horsens gav mig et tip forleden: Jeg skulle læse "Hold mig uden for", en børnebog fra 1979 af Mary Madsen. Det gjorde jeg. Det er en socialrealistisk sag fra dengang man kaldte folk for "bisse", hvis man blev rigtig ophidset. Og hvor man - da spændingskurven peaker - kan slippe afsted med replikker som: "Bare fordi du, pæne Troels, har forstået at holde dig uden for, når det knaser". Og hvor kapitlerne har navne som "Monika fortæller om Niels Åge".
"Hold mig uden for" er en lille, forudsigelig historie om Troels, der er i lære som elektriker og vistnok forelsket i Monika. Han har travlt med at holde sig ude af ballade, fordi han engang har stjålet for 108 kr. øl en nat i en biks på en mole. Monika er mere ilter, handlekraftig og passioneret og opsøgende, mens Troels er konfliktsky og lidt naiv. Derfor må de gå fra hinandnen, hvilket sådan set forløber ret smertefrit, dog opkalder han senere sin lille jolle efter Monika.
Under de lidt fjollede socialrealistiske replikker og det oldnordiske layout gemmer der sig dog antydningerne af nogle historier, der ikke er helt fortalte, banale eller ufarlige. Det giver manuskriptet sin styrke. Den er behageligt fri for moral og kønsmæssigt set også lidt progressiv, f.eks. gi'r Monika Troels et blåt øje til sidst.

Hvad er det så, der gør Mary Madsens lille bog fra 1979 interessant? Det er tegningerne.
Mary Madsen spurgte nemlig et bysbarn fra Horsens om han ville tegne til hendes lille historie, dér tilbage i 1979. Det gad han da godt. Og bysbarnet var Michael Kvium, der dengang var 24 år gammel, vistnok også det år han startede på Akademiet.
Tegningerne, de "ligner". De er realistiske og detaljerede. Der er 11 tuschtegninger, og et farvelagt cover. Ingen af dem er signerede.
De er interessante, fordi de intet sted røber Kviums kommende, markante stil. Det ligner datidens almindelige børnebogsillustrationer. Det kan vel tilskrives mandens professionalisme. Og personerne har tidstypiske frisurer, parka coats, store opsmøg på bukserne, fodformede sko, store dynamolygter og babusjka-dukker stående på reolen. Et enkelt sted, s. 80, hænger der dog i en stue nogle portrætter, der kunne være en forsigtig hilsen til en senere Kvium-stil.
I de kommende år illustrerede Michael Kvium flere børnebøger, men "Hold mig udenfor" fra 1979 var hans debut.

Comparing apples to oranges

Nu bli'r jeg altså nødt til at anbefale denneher blog, det ville være unfair at jeg bare beholdt kendskabet til den for mig selv. Han laver virkelig nogen fine, fine ting. Hans værker er skægge og originale og som regel blot lavet af ståltråd. Han har en "børnevenlig" version her og en mindre stueren version her.
Bemærk den vegetabilske olie i baggrunden og den lille cigaret, som bananen ryger. Man kan næsten se smilet.

Kvindemode og sex i 1700-tallet

Om det seksuelle i kvindemoden i 1700-tallet:

”Samtidig blev kvindekroppen presset ind i en omvendt kegle, der oventil præsenterede brysterne som frugter i en skål og nedentil samlede kroppens sigtlinjer i skødets trekantede dyb.”

Citatet fortsætter: ”Den samlede virkning af disse stilbestræbelser var en dobbelt: På den ene side fremhævedes med alle midler kvindens sekundære kønskarakter. På den anden side antog hele udklædningen form af et panser. Såvel pudderlagene som korsetteringen og skørtestativet gjorde enhver tilnærmelse til den udkårne til lidt af en ingeniørmæssig bedrift. Alt imens den aristokratiske mode i denne proces udfoldede en sensualisme, som ikke kendtes indenfor enevældesamfundet, foregik processen igennem bepansringer og under former så kunstfærdige, at historien hverken før eller siden har kendt dets lige.”

(Fra ”Dansk litteraturhistorie”, Gyldendal 2000, bind 4, billedtekst s. 63)

Gravide skolebørn

Den 2. september 1745 udsendtes en forordning til det ganske rige. Den skulle forhindre, at unge tog eksempel af andre unge, der var blevet gravide før konfirmationen og have samleje, som der står, ”just for at blive fri for Skole-Gang”.

At en sådan forordning måtte udsendes tyder jo på at problemet rent faktisk har eksisteret. At børn og unge har haft sex for at blive gravide, så de kunne slippe for skole. Det er et ret pragmatisk forhold til seksualitet, graviditet og følgerne heraf.

Mest pudsigt er i praksis dog procedurens paradoks: For disse forordninger blev oplæst fra prædikestole over hele landet. Idéen har derfor spredt sig blandt dem, der ellers ikke havde haft denne tanke. Jeg tænker: Har forordningen mon resulteret i a) færre eller b) flere graviditeter blandt skolebørn?

(Kilde: Månens Kulør, bind 1, s. 101, note 63)

Backpacker anbefaling

Det forlyder fra sædvanligvis pålidelig kilde (min mor) at min ungdomsroman fra 2005, "BACKPACKER", blev anbefalet i formiddagens udgave af programmet Brunch på TV2. Den blev anbefalet af "en krimiforfatter med et tredelt navn". Jeg er glad for at romanen lever endnu. Det fortjener den faktisk. Læs mere om den her eller her.

Bombebogen

Vores antologi om bombardementet, "København 1807", har fået megen ros og utroligt flotte anmeldelser. Den smukke bog - "Bombebogen" mellem venner - er redigeret af Peter Henningsen fra stadsarkivet. Jeg har bidraget med et kapitel om avisdækningen af bombardementet i septemberdagene 1807.

Idag så jeg at den havde sneget sig ind på bestsellerlisten i Informeren! Stoltest blev jeg dog, da jeg gik forbi min lokale boghandler ved Runddelen forleden og så at hele vinduet ud mod Nørrebrogade var dekoreret med den. (Jeg valgte så at vulgarisere og spolere det smukke øjeblik ved at stille mig op og tage et foto af ruden.)

Spacemermaid anbefaler

På sin velbesøgte blog har den såkaldte Spacemermaid skrevet disse pæne ord om min bog "22 tricks - om at skrive godt".

Schiønnings dagbog 6.9.1807

Den 6. september 1807. Det havde brændt temmelig hele Natten, men som det syntes dybere inde i Byen; endnu i Dag steg en temmelig røg op af Byen. I morges kom fra Lyngby den Efterretning, at portene skulle være aabnet og Kiøbenhavn tillige med flaadan overgivet, man kunne da sige at tillige med var halvdelen af riget overgivet, Sundets herligheder, etc. og det syntes førend man gjorde et saadant skridt, burde der gaaet mere forud, der vil blive os til evig skamme i historien og et tilfælde der nok aldrig er hændtes nogen nation før.

Her stopper vi med at følge søofficer Peter Christian Schiønning (1732-1813) og hans dagbog. Jeg må understrege at det ikke gik sådan for sig som Schiønning hører, men han refererer præcist alle de rygter der når frem til ham.

Hans dagbog er virkelig spændende læsning. Senere vil jeg måske bringe flere bider af den. Jeg har hørt at den er under udgivelse. Det fortjener den.

Schiønnings dagbog 5.9.1807

Den 5. september 1807. Morgen Kl. 3 saa endnu ilden i Byen temmelig stærk. Man sagde i Dag, at spiret paa Tyske Kirke var nedfaldet i Nat, saa branden formodentlig især har været paa den kant, nogle ville mene at næsten det halve Kiøbenhavn var afbrændt, som der dog ikke nær var set ild nok til. Man begyndte i Dag paa den evighedsskyden igien med svære Skud, som varede til imod Kl. 1; hele Dagen saa man en temmelig røg opstige fra Kiøbenhavn. Mod Aften kom man med den Efterretning, at baade Frue og Runde Kirke var afbrændte (og altsaa mulig beklagelig Biblioteket og manuskripterne med) tillige med det halve Kiøbenhavn, etc. Da det begyndte at mørknes, saa ilden temmelig stærk igien, i samme direction, dog ej i en saa høj grad som i gaar. Nogle skulle have anmodet Peymann om at aabne portene, men som havde svaret: kan ieg aabne portene naar min herre siger nej. Han havde ret i det, at fordi nogle kirker og gader brændte, der ofte sker ved blot forseelse, kunne han ikke overgive Byen og flaaden. Mange var udflyttet paa Amager. Man havde ikke skudt med raketterne paa Byen i Aften, som heller ikke var nødig, da den var i en saa stor brand, og kuns at kaste ildkviste i et ildhav, thi det var ikke at formode, de ugudelige englændere ville hykle, og i betragtning af det var løverdags Aften, deri at ville vise en gudfrygtighed.

Schiønnings dagbog 4.9.1807

Den 4. september 1807. (Kraftigt beskåret). Sagde man om Morgenen, der havde været ild i Kiøbenhavn om Natten, men mulig da kuns lidet, ieg kunne ikke om Morgenen se nogen ild eller røg. Man begyndte ellers tidlig at skyde i Dag igien, ieg hørte endnu Skud Kl. 1 men kuns af og til, da Vinden med frisk Kuling gandske blæste fra os, og altsaa ej vel kunne høre skuddene... Kiøbenhavn var i Aften og hele Natten i en stærk og beklagelig brand, og ligesom i et kirketaarn med, som vi alle ofte var oppe paa kvisten at se. Ilden havde en stor strækning. Hidtil havde ikke kunnet faaet ringeste sande Efterretning fra Kiøbenhavn videre end fra de engelske soldater, som sagde, der hver Morgen fra hovedquarteeret kom Efterretning derom til deres Major. Men i Eftermiddag fik en del at vide, som syntes for en del at have rigtighed eller blev udgivet derfor. Ifølge samme skulle 1200 Mand af vores være fangne hvoriblandt 1 General og 60 Officerer. Livjægerne skulle have giort udfald, men en stor del af dem nedsablede, saarede eller tagne til fange; englænderne kaldte dem officerskorpset. Studenterne sagde man og havde lidt meget i et udfald, men synes ikke rimelig, at de skulle være brugt til udfald. Bjergskotterne skulle man have ladet forsøgt paa, at bestige voldene, men som var afløben for dem med meget tab. Misforstaaelsen med englænderne skulle være begyndt ved, at vi ikke ville modtage til gesandt en Taylor, der skulle haft del med i helvedsmaschinen med mere mod Bonaparte, og at man troede, vi spillede under dække med Bonaparte. De engelske antal af tropperne skulle være 35.000 Mand, der havde morterer med dem i Land af 22 tommers diameter, der var stillet rundt om Kiøbenhavn.
Englænderne skulle have budt 3 milioner pund sterling i pant for vores flaade... Et slag skulle have staaet ved Roskilde, og Roskilde afbrændt, da man fra tage og Vinduer havde skudt paa de engelske. Ingen af statsministerne, eller det Kongelige Hus var i Byen... Vores artilleri var rost, og kuglerne traf nøje; 2de havde gaaet over nogle englænderes hoveder, der havde sat sig i rolighed til at spise paa Fasanbakken paa Friederichsberg, saa de fandt for raadeligt at forandre deres plads. Kuglerne holdt stedse englænderne langt fra Byen. I tre nætter efter hinanden ville de forsøge med bomber og ildraketter at ængste Byen, og sætte ild paa den (disse sidste var en opfinding af S. Smith) Kunne de da ikke tvinge den med det, ville de ved storm tage den. Raketterne skulle være en farlig opfinding, de havde hager at hæfte med, deres ildmaterie var præpareret med syre, at den ikke kunne slukkes med Vand, de havde en stor vægt ved sig, etc. der var ofte paa en del steder paa en Gang ild i Byen af dem, men som for det meste blev slukket, indtil brandredskaberne er blevet forslidt og beskadiget. Nordamerikanerne skulle nu og have deklareret englænderne krig... Tillige med branden saas bestandig glimt paa himlen af formodentlig brandraketterne samt hørtes aparte meget svære Skud, hvoraf man ser englændernes grusomhed, i byens store ulykke endnu at ville ængste den mere paa alle optænkelige maader, og ligesom paa engang stræbe at ødelægge den. Men den syntes at forsvare sig endnu tappert, og naar der ikke blev agtet paa branden, mulig ikke havde nogen megen fare endnu, da den fra Søen af ikke kunne tilføjes skade. Næppe skulle man og tro, at de vovede en storm, men om saa var størst Haab om at afslaa den.

Schiønnings dagbog 3.9.1807

Den 3. september 1807. Sagde man, der havde været stærk ild i Byen ved den nye Kirke, som man kaldte det, men slukket igien; andre sagde, det var LadeGaarden, som skulle være afbrændt, uagtet de havde selv indtaget samme til deres syge, og ladet alle de gale og andre syge meget omhyggeligt transportere til Frederiksborg; atter sagde andre det var Tømmerpladsen (formodentlig uden Vesterport) som vi selv skulle have skudt i brand, af frygt for de skulle giøre sig flaader af tømmeret. Man hørte ikke til nogen skyden i Dag fra Byen. Mod Aften kom Abraham Thulstrup hertil med den tidende, at Kiøbenhavn skulle ængstes med ild og Skud i denne kommende Nat, endnu stærkere end i den forgangne, og at den snart ville blive nødt til at overgive sig; mulig da af mangel paa tilførsel, som var betaget den baade til lands og vands, som dog ikke synes derfor saa hastig at kunne trænge. Man satte i Dag et kar med Vand uden for hver dør. Kl. 8½ iagttog ieg de samme blink igien begyndte paa himmelen over Kiøbenhavn, ligesom ieg og saa en ildkugle imellem. Det kunne synes, vi i noget maa mægtig have stødt englænderne, maaske med at entrere med Bonaparte i noget, f.eks, at faa noget af Hanover eller det Lauenborgske, etc. Da dets opførsel ellers er ubegribelig voldsomt, røversk og grusomt. Majoren, der har commando over de engelske tropper, navnlig Bellevie, en meget retskaffen og artig Mand, var i Dag meget tankefuld og traurig, og ligesom sørgende over onde tidender, han kunne have faaet, eller ubehagelige ordrer at iværksætte. Hans traurighed kunne han med miner og bevægelse end ikke dølge paa Gaden; naar han troede ikke at blive observeret. Indtil Kl. 11½ iagttog ieg Kiøbenhavn. Brandkugler og blink saas vel iblandt, men ikke nær som forrige Aften.

Schiønnings dagbog 2.9.1807

Den 2. september 1807. Hørte man skyden fra om Morgenen Kl. 6 omtrent til mod Kl. 11 af og til. Om Aftenen, da det begyndte at mørknes, kunne se som ildebrand i Kiøbenhavn paa to steder, den ene som var stærk, omtrent i linie med slottet, den anden noget mere vest, som snart syntes slukt, den anden brændte endnu om Natten, men om Morgenen saas ingen røg, og formodentlig været slukket. Man beskiød ogsaa hinanden om Aftenen med brandkugler eller gloende Kugler som det syntes, vores formodentlig gik fra vesten til østen, syntes med langt mere effekt. Paa kvisten, hvor ieg iagttog dette, syntes nogle os saa nær som om de var kastede fra Chartous Gaard, og gav et frygteligt skiønt syn. En mængde mindre ildkugler saa man kun blinket af idelig paa himlen ligesom et kort lynild eller kornmod, faa af dem saa vi kun i luften lavt over vores horisont, da de strax dalede igien og gik under samme, de var østligere, som om de var fra skinnen, som ieg dog ikke ved til hvad nytte, da de næppe har faaet noget af batterierne, og ellers ikke kunne række. Intet Skud kunne ellers høres. Maaske har englænderne forsøgt paa at beskyde Byen og flaaden med særdeles brændende sager i temmelig nærhed.