PS: Jorden går under

I aftes mødte jeg en fyr, der gik ude midt på vejen på Nordbanegade. Jeg sagde til ham at han skulle passe på bilerne. Så fortalte han mig fortroligt at jorden vil gå under om kort tid. Han pegede op på himlem, "kan du ikke se den er helt rød?" Jooh. Jeg kunne godt se et lidt rødlidt skær, men ikke sådan blodrød, som jeg nok havde forestillet mig apokalypsen. "Det er også derfor vejret er gået sådan amok på det seneste," fortsatte han. Han var meget venlig, rolig og velformuleret, og forsikrede mig at han ikke var skør. Han var tilsyneladende araber, men talte helt uden accent. "Det er også derfor det buldrer sådan nede fra jorden hver nat. Har du ikke lagt mærke til det?" Det måtte jeg svare benægtende til. "Det er nok fordi du har hørt musik eller sådan noget. Det er hver nat, fra cirka elleve til cirka to, prøv at lægge mærke til det i nat. Der er mange andre, der også har hørt det."
Så skiltes vores veje nede ved Hillerødgade, han skulle til venstre og jeg til højre. Vi sagde høfligt farvel til hinanden, ønskede hinanden en god aften. Det virkede lidt absurd, eftersom jorden jo skal lige til at gå under. Det er ikke nogen rar information at sidde inde med, helt alene, så nu har jeg sagt det videre til jer der læser bloggen. Hvad I vil stille op med den viden, det må I selv om...

Fortid og Nutid

Jeg har et essay i den nye udgave af det kulturhistoriske tidsskrift "Fortid og Nutid" (okt. 2007). I essayet "Undskylderi" kommenterer og påpeger jeg nogle problematiske faktorer ved historiske undskyldninger og beklagelser. I det seneste år har der været adskillige eksempler på denne omsiggribende ”undskyldningskultur”, som jeg synes er en vældig interessant genre og som jeg jo også har omtalt flere gange her på bloggen.

Man kan se mere om tidsskriftet her, men jeg tror desværre ikke artiklen bliver lagt på nettet.

Urbefolkning skal have undskyldning

Meget apropos min artikel om 'undskylderi':

Urbefolkning skal have sin undskyldning

Australiens urbefolkning skal have den undskyldning, den har ventet på i over 100 år, lover landets ny premierminister.

Australiens nyvalgte premierminister, Kevin Rudd, ønsker at forbedre forholdet til landets urbefolkning, aboriginerne, ved at sige "undskyld" for tidligere tiders overgreb.
Den afgående, konservative premierminister, John Howard, der i weekenden tabte parlamentsvalget i landet efter 11 år ved magten, afviste at undskylde tvangsfjernelsen af aboriginske børn i perioden 1869-1969.
Børnene blev overdraget til hvide familier, og blev kendt som Den Stjålne Generation.
Men den ny premierminister lover at undskylde officielt over for aboriginerne tidligt i den kommende parlamentssamling.
- Indholdet af undskyldningen vil være oprigtig, meningsfuld og væsentlig, sagde Rudd tirsdag.

Fra Politiken idag

Fragmenter af Københavner-historie

Jeg arbejder i december på en bestillingsopgave, en børnebog om Københavns historie. Er i den anledning ved at genlæse Hans Edvard Nørregård-Nielsens velskrevne og højtidsfulde ”Kongens København - En guldaldermosaik” (Gyldendal, 4. udg., 2000). Et effektivt stemningsbillede fra indledningen af bogen om guldalderen er det om selvmorderne, der dingler under Voldens eller Søndermarkens træer. ”Kadaverdisciplinen er iøjnefaldende, når der står, at en endnu sprællende mand ikke blev skåret ned, før den vagthavende officer var tilkaldt. Da sprællede manden ikke længere.” (s. 11). Nørregård-Nielsen bruger desværre ikke kildehenvisninger, men anekdoten er billedskabende og virkningsfuld, må man sige. Samme sted har jeg de to Kierkegaard-citater fra.

Kierkegaard om janteloven:

”Jeg er netop blevet til noget - og derfor er mit liv at betragte som forspildt her i København, hvor man kun kan leve lykkeligt og yderst behageligt så længe man er ingenting, her i København hvor der ikke siges stort andet end ondt om enhver der er noget, hvoraf åbenbart følger, at den der er ingenting med stolthed kan sige: Mig siges der intet ondt om.” (s. 37)

Kierkegaard om pøblen 1848:

”Enhver bevægelse og forandring der sker ved hjælp af 100.000 eller 10.000 eller 1.000 støjende og knurrende og brummende og jodlende mennesker (alt ligesom mavens knurren og vinde) er ’eo ipso’ usandhed, et falsum, et tilbageskridt… En mådelig regent er en meget bedre forfatning end dette abstraktum, 100.000 brummende umennesker… Hvad er dog det i en fortumlet tilstand at lade sig slå ihjel på kamppladsen, arm i arm med 1.000 andre, båret af opinionen, til syvende og sidst uden en eneste tanke, højst en uklar følelse.” (s. 63)

British Museum

Igen har jeg været på et af de væsentligste museer i Europa - British Museum - for at blive vildt distraheret af HVORDAN folk går på museum. (Se Cordoba). De fleste gæster går ind i et rum, orienterer sig lynhurtigt, fotograferer rummet og dets mest essentielle genstande med deres mobiltelefon eller digitalkamera, og går straks efter videre til det næste rum. Jeg tænker: Vil de nogensinde SE på de fotos igen? Vil de endda vise dem frem til gabende slægtninge?
Er det i virkeligheden DOKUMENTATOIN for at man har været her, at der nu er sat så-og-så megen kulturel kapital ind på ens forfængelige konto?
Måske er det af samme årsag at man føler denne tyste andægtighed mens man forsigtigt stikker fingerspidserne frem for at RØRE. Måske vil lidt af historiens væsentlighed og uendelighed smitte af på ens egen dødelige og ligegyldige væren-her. Er det det man kan imødegå med en håndfuld digitalfotos?

London

Spredte og i nogen grad ligegyldige iagttagelser fra en uge i London:
Danske kvinder er generelt kønnere end brittiske. Brittiske kvinder har generelt en tendens til at blande skøn- og bar-hed sammen. Der er meget god øl i London. Martin er en god vært. Det kan lade sig gøre at bruge ca. 1.500 kr. på næsten ingenting og ret kort tid. Haringay er et rigtig hyggeligt kvarter i London. Det er en stor gestus at hente folk i lufthavnen. Og lidt trist, når der ikke er nogen, der henter én. Det regner rigtig meget i London, gerne 48 timer i træk. Det er simpelthen for fjollet at en civiliseret nation har besluttet sig for at køre i den modsatte side af alle andre.

London

Et "historisk" valg

Nogle af dagens avisoverskrifter:

"Valg 2007: Historisk, men besværlig valgsejr" Jyllands-Posten
"DF fik historisk godt valg" Berlingske Tidende
"Fogh fik historisk genvalg" Information
"Det politiske opbrud fusede ud – historisk sejr til Fogh og VKO" Politiken
- Man bliver helt smigret over denne pludselige interesse for historien.

Det var adskillige gange undervejs i valgkampen udråbt til at blive et "historisk" valg. Det mest historiske ved det blev vel, at det hele blev fuldstændig status quo.

Historisk er det vel, at Anders Fogh, Pia Kjærsgaard og Bendt Bendtsen således kommer til at sidde på magten i hele det nye årtusinds første årti. (Hvad dette så end hedder? Nullerne?) Skal vi så ikke også sige, at nu har de altså haft chancen...

Kommentar i Folkeskolen: Sproget som puderum

Jeg har en kommentar i det eksemplar af bladet Folkeskolen, der udkommer idag eller imorgen. Den handler om kreativ skrivning og mit kursus, baseret på min bog, "22 tricks - Om at skrive godt" fra i år. Det ville selvfølgelig være dejligt, hvis det kunne kaste et par ekstra kurser af sig. Skriv en mail, hvis det har interesse.



Læs kommentaren her.

Se bladet her.

En fordærvelig sædvane

Selskabet for Københavns Historie har på sitet koebenhavnshistorie.dk lagt en transskriberet version af Henrich Callisens svært opdrivelige bog fra 1807 på nettet. Bogens titel er "Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn", og det lyder rigtig tørt, men dele af den evigt alvidende og meget velinformerede Callisens bog er faktisk rigtig interessante og skægge.

En lille bid, jeg citerer fra s. s. 546, resten kan læses på dette link.

"En anden fordærvelig Sædvane, som, saavel i physisk som moralsk Henseende, har megen Indflydelse paa National Kraft og Styrke, Sædelighed og Helbred, Liv og Død, er den alt for tidlige og for ofte igientagne Tilfredsstillelse af Kiønsdriften. I Oldtiden handlede man heri anderledes; den arbeidsomme, og ved gymnastiske Øvelser hærdede, unge Mand tænkte ikke førend i en Alder af 24 til 25 Aar, da han var stærk og kraftfuld, paa Tilfredsstillelsen af denne Drift; nu holder man op, hvor hine begyndte... Tidligere Udsvævelser i Kiønsdriften holde Legemet tilbage i dets Vext; de, som ere hengivne til denne Udyd, blive desuden svage og skrøbelige deres hele Levetid, de blive tidligt gamle, og forkorte deres Dage, de sees undertiden at være Oldinger i deres 30te Aar, eller mod den Tidspunkt, da vore Forfædre først havde opnaaet deres fulde Mandoms-Kraft."

Soya: "Sytten"

Soyas roman i tre bind fra 1953-54 er velskrevet og veloplagt. Den forekommer måske lidt vel lang, med lange forudsigelige refleksioner, som man jo kan hoppe lidt i, hvis man er den utålmodige type.
Det kan være svært idag at se hvorfor den vakte skandale for 50 år siden, at biblioteker nægtede at udlåne den og Indre Mission krævede den fjernet fra boghandlernes hylder. Det er først 100 sider inde i andet bind at hovedpersoner Jacob omsider mister sin jomfruelighed. Derefter går det stærkt, med hans voksen fra bleg og skamfuld onanist til den opsøgende og virile Don Juan. Bogens mest interessante aspekt er nok den klare forskel, der opstilles mellem seksuelmoral blandt de "fine" og de "jævne".
Alt i alt er det et morsomt og frimodgit billede på tiden og moralen kort før 1. verdenskrig, set i skismaet høj/lav og by/provins.