fredag, november 30, 2007

PS: Jorden går under

I aftes mødte jeg en fyr, der gik ude midt på vejen på Nordbanegade. Jeg sagde til ham at han skulle passe på bilerne. Så fortalte han mig fortroligt at jorden vil gå under om kort tid. Han pegede op på himlem, "kan du ikke se den er helt rød?" Jooh. Jeg kunne godt se et lidt rødlidt skær, men ikke sådan blodrød, som jeg nok havde forestillet mig apokalypsen. "Det er også derfor vejret er gået sådan amok på det seneste," fortsatte han. Han var meget venlig, rolig og velformuleret, og forsikrede mig at han ikke var skør. Han var tilsyneladende araber, men talte helt uden accent. "Det er også derfor det buldrer sådan nede fra jorden hver nat. Har du ikke lagt mærke til det?" Det måtte jeg svare benægtende til. "Det er nok fordi du har hørt musik eller sådan noget. Det er hver nat, fra cirka elleve til cirka to, prøv at lægge mærke til det i nat. Der er mange andre, der også har hørt det."
Så skiltes vores veje nede ved Hillerødgade, han skulle til venstre og jeg til højre. Vi sagde høfligt farvel til hinanden, ønskede hinanden en god aften. Det virkede lidt absurd, eftersom jorden jo skal lige til at gå under. Det er ikke nogen rar information at sidde inde med, helt alene, så nu har jeg sagt det videre til jer der læser bloggen. Hvad I vil stille op med den viden, det må I selv om...

3 Comments:

Anonymous Anonym said...

Ja, hvad pokker stiller man op med det? Jeg ved ikke helt om jeg stoler helt på din dommedagsprofet, altså ;-)
men; NÅR jorden skal til at gå under, så håber jeg, at folk vil tage et lige så civiliseret, stoisk og rart afsked med det hele og hinanden, som I gjorde. Det ville klæde os.

12:38 PM  
Anonymous Anonym said...

Neeeeeeeeeeeej da! Man skal da gøre noget vildt og fucked op. Men. Man bør vel også leve sit liv således, at éns det-vil-jeg-gerne-opleve-inden-jeg-dør-liste er så kort som muligt.

5:15 PM  
Anonymous Anonym said...

Martin Luther gjorde sig disse tanker om dommedagen. "Hvis verdenen går under imorgen, vil jeg stadig plante mit pæretræ idag"

1:23 PM  

Send en kommentar

<< Home