søndag, november 04, 2007

Soya: "Sytten"

Soyas roman i tre bind fra 1953-54 er velskrevet og veloplagt. Den forekommer måske lidt vel lang, med lange forudsigelige refleksioner, som man jo kan hoppe lidt i, hvis man er den utålmodige type.
Det kan være svært idag at se hvorfor den vakte skandale for 50 år siden, at biblioteker nægtede at udlåne den og Indre Mission krævede den fjernet fra boghandlernes hylder. Det er først 100 sider inde i andet bind at hovedpersoner Jacob omsider mister sin jomfruelighed. Derefter går det stærkt, med hans voksen fra bleg og skamfuld onanist til den opsøgende og virile Don Juan. Bogens mest interessante aspekt er nok den klare forskel, der opstilles mellem seksuelmoral blandt de "fine" og de "jævne".
Alt i alt er det et morsomt og frimodgit billede på tiden og moralen kort før 1. verdenskrig, set i skismaet høj/lav og by/provins.

Etiketter: