Amalfi

Kørte op ad Amalfi-kysten med mine amerikanske naboer. Kim viste sig at køre som Hunter S. Thompson på en dårlig dag! Der var så smukt at man næsten fik ondt i øjnene. Husene i technicolor, der ligger som trappetrin op og ned af de stejle klipper, vejen der slynger sig ind og ud af vilde kløfter. Men ligesom en lækker italienerinde i en storby, kan man godt fornemme at kysten udmærket ved den er noget særligt. Den har ligesom næsen i sky. Den struttede. Selvom vi er et stenkast udenfor sæsonen var priserne de tredobbelte af dem her i byen. Dyr, men lækker lasagne i Positano i bragende solskin og ditto udsigt.