British Museum

Igen har jeg været på et af de væsentligste museer i Europa - British Museum - for at blive vildt distraheret af HVORDAN folk går på museum. (Se Cordoba). De fleste gæster går ind i et rum, orienterer sig lynhurtigt, fotograferer rummet og dets mest essentielle genstande med deres mobiltelefon eller digitalkamera, og går straks efter videre til det næste rum. Jeg tænker: Vil de nogensinde SE på de fotos igen? Vil de endda vise dem frem til gabende slægtninge?
Er det i virkeligheden DOKUMENTATOIN for at man har været her, at der nu er sat så-og-så megen kulturel kapital ind på ens forfængelige konto?
Måske er det af samme årsag at man føler denne tyste andægtighed mens man forsigtigt stikker fingerspidserne frem for at RØRE. Måske vil lidt af historiens væsentlighed og uendelighed smitte af på ens egen dødelige og ligegyldige væren-her. Er det det man kan imødegå med en håndfuld digitalfotos?