Isfugle te

Uddrag fra dagens novelle, "Isfugle te":

"Min lomme flaksede rundt og skreg. Jeg tog min vindjakke af, uden at lyne lommen op. Jeg knaldede den to gange mod zinkbordpladen.
Det gav en fantastisk lyd.
Så blev lommen helt stille. Jeg slog den ned i bordpladen to gange til.
Jeg tørrede mig over munden og åbnede lommen. Jeg pillede isfuglen ud. Den så fin og fredfyldt ud. Jeg lagde den på ryggen på bordpladen ved vasken. Den var på størrelse med en solsort. Den lå på ryggen, med de små fødder strittende op i luften, som små antenner. Den var flækket lidt på maven, og næbbet var blevet bøjet lidt, men ikke brækket, ellers var den helt intakt.
Oversiden var lysende turkis, vingerne grønblå, undersiden gulerodsfarvet og halsen hvid. Den mindede mig om en indianer. Den havde en plump kropsform, som en bokser, eller Kurt Thorsen. Det kraftige næb lignede et våben af en art.
Jeg rystede den igen. Der faldt et par fjer af, både nogle stålblå og nogle af de rustrøde. Men ikke noget magisk tryllestøv, tilsyneladende. Der måtte skrappere metoder til, isfugl dog. Hvorfor er du så nærig med din skabede magi. Du er jo selv ude om det.
Jeg så mig om i køkkenet og løftede på elkogeren."

Noveller

Netop færdig med dagens novelle. Det er en god øvelse til at komme ind i genren igen. Den hedder ”Hovedvej 181” (den smalle vej mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet).

Mellem skriverierne læser jeg Damon Knights Creating Short Fiction (der er langt mellem snapsene) og sjatlæser Pia Juul (der er kort mellem snapsene).

Isfugl

Ankommet til Hald. Før jeg overhovedet havde pakket min taske ud, havde jeg i Troldeslugten fået et sjældent glimt af den skidesky blå isfugl. Det kan alene være et tegn på et godt ophold.

Ugens tilbud

Dansk Supermarked har købt restoplaget af min debut, børnebogen "Vokseværk", af Gyldendal. Det er en billedbog for de ca. 4-6-årige. Den er på udsalg i bogbunkerne i Føtex i denne uge. For det absolut rimelige beløb: 25 kr. Til den pris kan bogen da helt sikkert anbefales, alene på grund af Rasmus Juuls vidunderlige tegninger.

Ja, jeg bestilte da 20 eksemplarer med det samme...

Historieløshed

Faldt over dette citat fra en tvivlsom kilde. Det er sandsynligvis bare et konstrueret eksempel, men alligevel en ganske skarp kommentar til det historieløse menneske. Det er angiveligt en amerikansk turist, der under et besøg på Windsor Castle skulle have sagt: "Det er et flot slot, men hvorfor mon de byggede det så tæt ved lufthavnen?"

Reaktioner på min kronik

Det var heldigvis ikke sådan at jeg sad parat, forberedt på at min kronik ville ryste verden. Jeg var afdæmpet bevidst om det næppe ville strømme ind med respons. Don Marquis er manden bag dette citat, der er værd at skrive sig bag øret i sådan en situation: "Publishing a volume of verse is like dropping a rose petal down the Grand Canyon and waiting for the echo."


Lidt er der dog sket: Trafikken her på bloggen er øget væsentligt. Flere søde venner og bekendte har skrevet til mig. Det, der lader til at have vakt mest postyr er ... mit skæg. Ja, har jeg måttet berolige, det er et ældre billede. Ja, jeg tror mest det er skygger. Ja, jeg må hellere få taget et nyt portrætfoto.



En gammel chef ringede, vældig stolt, "men du har da lagt dig noget ud, siden sidst, hva'."

Det er vel også en form for reaktioner...

Mest smigret blev jeg over mailen fra en ældre professor. "Tak for en glimrende kronik i dag om Oplysningstidens frisind. Emnet har optaget mig gennem adskillige år, også da jeg var aktiv som professor på Romansk Institut. Jeg har skrevet en del om bl.a. Diderot. Er du opmærksom på at han, i Le Rëve de d'Alembert, faktisk er inde på temaer som masturbation og dyresex? Det er figuren Dr. Bordeu der behandler disse materier uden større berøringsangst. Det var en fornøjelse at læse din behandling af emnet."

Den stærkeste og mest interessante reaktion er dog sådan set den fra min kloge kæreste. Og bloggen her er måske et udmærket sted at imødegå den: Hun mener - med rette - at det er en noget ensidig fremstilling af det seksuelle frisind i perioden, fordi det drejer sig om rige, veluddannede, hvide mænd. Hvordan DE forholdt sig til sex. Vi ved ikke ret meget om hvordan Mirandas skiftende seksualpartnere, ofte fattige skuespillerinder eller kropiger, havde det med frisindet. Noget tyder på at de også havde en ret fri omgangstone m.v., men det er ikke det jeg har undersøgt.

Nu handler min kronik (og min opgave) om folk som Miranda, og jeg prøver ikke at konkludere noget om andre folk end dem fra "samme klasse, samme køn og samme tid," som jeg skriver. Men det er værd at understrege, at det seksuelle frisind blandt andre klasser og især hos det andet køn helt sikkert har set anderledes ud. Og nok været mere ufrit.

Kronik i Politiken idag

Min kronik om seksuelt frisind og om sex i 1700-tallet er i Politiken idag.

Lektørudtalelse: 22 tricks

"Spændende og anderledes skrivekursus med 22 korte afsnit opdelt i fire grupper (forberedende øvelser, selve skrivningen, efterskrivning og redigering og om at skrive skønlitteratur) med en indføring i praktiske tilgange til at kunne formulere sig skriftligt i forskellige genrer. Hvert afsnit/trick afsluttes med praktiske øvelser. Bogen har et indbydende layout med enkle sort-hvide illustrationer. Den har - uden at miste seriøsiteten - et direkte og letforståeligt sprog krydret med små historier og anekdoter. Desuden er der på næsten alle sider indsat sorte kasser med citater med skriveråd af diverse forfattere. Til undervisningsbrug i 8.-10. klasse, evt. gymnasiet, selvstudium for unge med en forfatter i maven eller for de, der bare vil blive bedre til opgave- og stilskrivning. Bogen lover ikke at kunne gøre alle til forfattere, men hvis man bruger bogens tricks, vil det blive enklere og skæggere at skrive. Forfatterens egne erfaringer som forfatter og underviser på forfatterskole danner grundlag for bogen. Han har bl.a. udgivet ungdomsromanen Backpacker - med livet på nakken, 2005 og gyseren Dem i nr. 9, 2007. Der findes ikke lignende materiale for målgruppen."

Kirksten Thorning Thagaard, DBC

Forfatteragtig

Vedr. social arv: Nogle forfattere kommer fra litterære familier. Andre forfattere er litterære mælkebøttebørn, dvs. kommer fra baggrunde hvor litteratur ikke var en del af barndomshjemmet. Den sidste gruppe tænker: Det bli'r næsten umuligt, at ville det her. Og måske en dag: Hvor er jeg dog taknemmelig over at det lykkedes! Ofte er det den sidste gruppe, mælkebøttebørnene, der har den klareste fornemmelse for denne "kamp", og som derfor bliver mest "forfatteragtige", og som dyrker deres nyvundne identitet mest indædt. Ligesom jyder, der flytter til København, og bliver ærke-københavnere.

Københavnske kuriosa: Pis-i-ord

På Blågårds Plads her på Nørrebro står der et smukt pissoir af ældre dato. På min aftentur her til aften lagde jeg mærke til at de håndmalede skilte på pissoiret var stavet forkert: Pissior, stod der.
Jeg lagde mærke til det fordi jeg gik i mine egne tanker, og læste det som Pis-i-ord, hvilket jeg syntes var et lidt vel voldsomt udsagn for en følsom forfatter.

Vel hjemme igen finder jeg i den lokale gratisavis "2200 på gaden" (maj) en ældre artikel om bemeldte pissoir. Det fremgår blandt andet, at samtlige kunstværker på Blågårds Plads blev fredet i forbindelse med en ti år gammel renovering (ikke renovation, som der står, det betyder fjernelse af affald).
Derfor er stavefejlen altså strengt taget blevet fredet og må ikke ændres.

I'm glad you stood in my way

Jeg har en svaghed for corny dedikationer i bøger. Politikens bogtillæg igår havde en god én til min samling. Norman Mailer dedikerede sin 'The Presidential Papers' således:

Til "nogle kvinder, der har støttet og hæmmet forfatteren under hans arbejde."

Hald i P1

I forgårs handlede P1's Danmark Kort om Hald Hovedgaard. Med programmets vanlige charmerende entusiasme var det var en ret forudsigelig gennemgang, primært af stedets allerældste sagnbaserede historie. Jeg synes jo den nyere historie er mere interessant.

Jeg kan ikke se på deres hjemmeside hvem journalistens var, for de har - måske af gode grunde - ikke lagt udsendelsen eller journalistens navn ud endnu. Men programmet sluttede af med at planke en tekst, ukrediteret og ordret fra Kenneth Tindalls bidrag til antologien "Nu kan Hald være mere end nok" (2003). It goes:

"Ifølge ældgammel nordamerikansk indianertro existerer der bestemte steder på jordens overflade, hvor klodens magnetiske linier krydser hinanden og kraften derfra stiger op til overfladen som kosmisk energi. Sådanne lokaliteter hedder power spots, og Hald er netop sådan et kraftsted." (s. 90)

Jeg har i øvrigt fået plads deroppe lige efter Sankt Hans, i uge 26 og 27.

Kronik i Politiken

Så skriver Anders Jerichow lige mange tak for læsning af din velskrevne artikel om Mirandas glade dage. Vi vil meget gerne publicere den som kronik.

Den kommer i ca. den 24. juni, nærmere besked følger. Den handler om seksuelt frisind i gamle dage, og tager udgangspunkt i min netop afleverede opgave om synet på sex i 1700-tallet, set ud fra venezuelaneren Francisco de Mirandas dagbøger fra et besøg i Danmark for 220 år siden. Det er slet ikke så kedeligt som det måske lyder.

Street art i Teheran

Urban Art Reports From Tehran and cities of IRAN, her.

Den rene, nøgne virkelighed

"Den rene nøgne Virkelighed er intet værd, og det er dog den vore Historikere sætter allerhøjest."

Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen i brev til folkemindeforskeren H. F. Feilberg, 21. juni 1894 (DFS 1922/15b)

Mere blog

"Om det fanns ett land som inte tog imot invandrare, så skulle jag fannme flytta dit!"- sagt af svensk nazi

Citat fra Frederiks blog, der lader til at have fået lidt luft igen.

Peter H. Olesens blog, derimod, har fået nok. Han var her kun midlertidigt, og han mente det. Det nægter fanskaren dog at acceptere; "Skrid bare! vi bli'r!" Snakken fortsætter i hans kommentarfelt.

Anmeldelse: 22 tricks

Min bog, ”22 tricks - om at skrive godt”, er anmeldt i bladet Bibliotekspressen i dag. Det er rart. Anmeldelsen er skrevet af Lars Lunde Ljungberg, som kritiserer bogens dobbelte sigte (den sigter både mod stileskrivning i skolen og til unge med en forfatter i maven). Han har en pointe, at bogen skræver mellem disse to målgrupper, men jeg synes nu vi har løst det ganske godt.

Anmelderen har da også en masse pænt at sige:

”Thomas Oldrups ønske om at afdramatisere skrivning er gældende for både skoleelever og potentielle forfattere. Det handler om at forstå skriveprocessen, og det handler om at skrive, også når man ikke skal.

22 tricks er – ud over øvelserne – fyldt med citater om skrivningens forhindringer. Citaterne skal sætte refleksionerne i gang, mens man læser videre til næste øvelse, og virker fint efter hensigten.

Thomas Oldrup kan noget, og bogen indeholder fine øvelser til dem, der ønsker at skrive, og bliver på den måde måske det skriveredskab, den sigter mod at være.”

Det fine blad kan læses i sin helhed her, anmeldelsen af ”22 tricks” er på side 30. Jeg håber bogen havner på rigtig mange biblioteker. Venter stadig på lektørudtalelsen.

Den danske kvinde med skæg

Samuel Papys skriver i sin dagbog, 21. december 1668:

"First went into Holborne and there saw the woman that is to be seen with a beard; she is a little plain woman, a Dane, her name, Ursula Dyan, about forty years old, her voice like a little girl's, with a beard as much as any man I ever saw, as black almost, and grizzly. They offered to show my wife further satisfaction if she desired it, refusing it to men that desired it there. But there is no doubt but by her voice she is a woman; it begun to grow at about seven years old - and was shaved not above seven months ago, and is now as big as any man almost that ever I saw, I say, bushy and thick. It was a strange sight to me, I confess, and what pleased me mightily."

Rent bord

Idag afleverer jeg dette semesters opgave: "Om opfattelser af sex i den sene oplysningstid, belyst ud fra Francisco de Mirandas dagbøger 1787-88." (Den sidste opgave før specialet). Det føles altid befriende at få ryddet bordet, smidt noter ud, afleveret bjerget af bøger.

Slut med at sidde indendøre på sin flade røv og skrive bogstaver. Nu har jeg sommerferie! Det bliver dejligt. Nu skal jeg rigtig sidde indendøre på min flade røv og skrive flere bogstaver...

Slipset

En lektor (farmaceut), Birger Brodin, har dette pudsige indlæg i WeekendAvisen idag:

"Nu må det være nok! På min daglige cykeltur til arbejde igennem et af Københavns brokvarterer ser jeg dagligt bander af unge brovtende mænd iført den rituelle beklædningsgenstand, slipset .
Jeg må indrømme, at jeg simpelthen ikke kan forstå, at sådan noget kan foregå i et frit, humant og vestligt orienteret samfund. Slipset er jo, som vi alle ved, symbol på underkastelse, et tilsyneladende uskyldigt stykke tøj, åh ja, men det er jo symbolværdien, der tæller.
Slipset, hvis stamfader halstørklædet først blev set på de kinesiske terracottasoldater, kejserens lydige undersåtter, og hvis nuværende form mere eller mindre kan tilskrives en bande kroatiske lejemordere, der dannede mode engang i 1700-tallet.
Slipset, der uden megen fantasi kan lignes med en lænke om halsen, en hundesnor, et symbol på alt, hvad vi forstår ved ufrihed, underkastelse og knægtelse af individualiteten.
Forbyd det.
Men hvad med dem, der bare går med det, fordi det er en tradition, vil nogen vel indvende? Sludder, siger jeg. De formastelige slipsebærere må tage historisk ansvar for deres handlinger, de er jo såvel rollemodeller som mulige mønsterbrydere."