Reaktioner på min kronik
Det var heldigvis ikke sådan at jeg sad parat, forberedt på at min kronik ville ryste verden. Jeg var afdæmpet bevidst om det næppe ville strømme ind med respons. Don Marquis er manden bag dette citat, der er værd at skrive sig bag øret i sådan en situation: "Publishing a volume of verse is like dropping a rose petal down the Grand Canyon and waiting for the echo."
Lidt er der dog sket: Trafikken her på bloggen er øget væsentligt. Flere søde venner og bekendte har skrevet til mig. Det, der lader til at have vakt mest postyr er ... mit skæg. Ja, har jeg måttet berolige, det er et ældre billede. Ja, jeg tror mest det er skygger. Ja, jeg må hellere få taget et nyt portrætfoto.
En gammel chef ringede, vældig stolt, "men du har da lagt dig noget ud, siden sidst, hva'."
Det er vel også en form for reaktioner...
Mest smigret blev jeg over mailen fra en ældre professor. "Tak for en glimrende kronik i dag om Oplysningstidens frisind. Emnet har optaget mig gennem adskillige år, også da jeg var aktiv som professor på Romansk Institut. Jeg har skrevet en del om bl.a. Diderot. Er du opmærksom på at han, i Le Rëve de d'Alembert, faktisk er inde på temaer som masturbation og dyresex? Det er figuren Dr. Bordeu der behandler disse materier uden større berøringsangst. Det var en fornøjelse at læse din behandling af emnet."
Den stærkeste og mest interessante reaktion er dog sådan set den fra min kloge kæreste. Og bloggen her er måske et udmærket sted at imødegå den: Hun mener - med rette - at det er en noget ensidig fremstilling af det seksuelle frisind i perioden, fordi det drejer sig om rige, veluddannede, hvide mænd. Hvordan DE forholdt sig til sex. Vi ved ikke ret meget om hvordan Mirandas skiftende seksualpartnere, ofte fattige skuespillerinder eller kropiger, havde det med frisindet. Noget tyder på at de også havde en ret fri omgangstone m.v., men det er ikke det jeg har undersøgt.
Nu handler min kronik (og min opgave) om folk som Miranda, og jeg prøver ikke at konkludere noget om andre folk end dem fra "samme klasse, samme køn og samme tid," som jeg skriver. Men det er værd at understrege, at det seksuelle frisind blandt andre klasser og især hos det andet køn helt sikkert har set anderledes ud. Og nok været mere ufrit.
Lidt er der dog sket: Trafikken her på bloggen er øget væsentligt. Flere søde venner og bekendte har skrevet til mig. Det, der lader til at have vakt mest postyr er ... mit skæg. Ja, har jeg måttet berolige, det er et ældre billede. Ja, jeg tror mest det er skygger. Ja, jeg må hellere få taget et nyt portrætfoto.
En gammel chef ringede, vældig stolt, "men du har da lagt dig noget ud, siden sidst, hva'."
Det er vel også en form for reaktioner...
Mest smigret blev jeg over mailen fra en ældre professor. "Tak for en glimrende kronik i dag om Oplysningstidens frisind. Emnet har optaget mig gennem adskillige år, også da jeg var aktiv som professor på Romansk Institut. Jeg har skrevet en del om bl.a. Diderot. Er du opmærksom på at han, i Le Rëve de d'Alembert, faktisk er inde på temaer som masturbation og dyresex? Det er figuren Dr. Bordeu der behandler disse materier uden større berøringsangst. Det var en fornøjelse at læse din behandling af emnet."
Den stærkeste og mest interessante reaktion er dog sådan set den fra min kloge kæreste. Og bloggen her er måske et udmærket sted at imødegå den: Hun mener - med rette - at det er en noget ensidig fremstilling af det seksuelle frisind i perioden, fordi det drejer sig om rige, veluddannede, hvide mænd. Hvordan DE forholdt sig til sex. Vi ved ikke ret meget om hvordan Mirandas skiftende seksualpartnere, ofte fattige skuespillerinder eller kropiger, havde det med frisindet. Noget tyder på at de også havde en ret fri omgangstone m.v., men det er ikke det jeg har undersøgt.
Nu handler min kronik (og min opgave) om folk som Miranda, og jeg prøver ikke at konkludere noget om andre folk end dem fra "samme klasse, samme køn og samme tid," som jeg skriver. Men det er værd at understrege, at det seksuelle frisind blandt andre klasser og især hos det andet køn helt sikkert har set anderledes ud. Og nok været mere ufrit.
Etiketter: historie
posted by Thomas Oldrup at 11:56 AM
4 Comments:
Hep Th. rigtig fin kronik - selvom jeg måske nok synes, at du sparer lidt rigeligt på detaljerne, men det er måske i tidens ånd. I forlængelse heraf lige et spørgsmål, er det Miranda eller dig, der står for de sidste tre prikker i dette citat:»… i midten er der også spejle i gulvet, og når en dame går hen over dem, så spilles der hende det puds, at man kan se hendes rumpe & c…« ?
Tak, Frederik. Du må tænke dig til detaljerne, eller få dem over en øl i Laden. De tre prikker er Mirandas. Han er ellers ikke så koket, så jeg ved ikke hvad der går af ham lige da. Rart at se at der er fornyet liv ovre på din blog. -Th.
Pudsigt pudsigt, men glad for at det ikke var dine prikker. Glæder mig til detaljerne - på en totalt platonisk måde ing?
Og forresten Th."Den stærkeste og mest interessante reaktion er dog sådan set den fra min kloge kæreste." - tralalalalala, det er bare så billigt det der.
HejThomas,
rigtig fed kronik. Vildt spændende :-)
vh Dennis
Send en kommentar
<< Home