Foredrag om Københavns bombardement

I september 1807 bombarderede englænderne København. Disse kaotiske nætter var sandsynligvis de frygteligste i hele Københavns historie. En kilde, der ellers ikke er blevet benyttet særlig meget, nemlig datidens aviser, belyser kaoset og stemningen i dette ragnarok. Aviserne er propfulde af rørende detaljer om løsslupne kakaduer og kreaturer, om tyve, enkemænd og opportunister.
I aviserne støder man på flere af de myter, der siden har præget vores opfattelse af bombardementet, hvad end de er sande eller ej.
Angrebet – der har forbavsende meget til fælles med angrebet 11. september 2001 – påstås at være det første terrorangreb i historien. Passer det?

Jeg har skrevet om bombardementet i 1807 i min BA-opgave, og opgaven er siden blevet til to bogkapitler og en kronik m.m. I anledning af 200 års-jubilæet skal jeg så også ud og holde foredrag hist og her. Indtil videre vistnok så fornemme steder som på Vallekilde Højskole, på Nationalmuseet og i Universitetets festsal.

I ringer bare, hvis I har brug for en mand til at snakke om nogle gamle aviser...

Sic!

Endnu et kuriosum... Jeg citerer, ukommenteret, fra Havelock Ellis' tidligere nævnte værk "Psychology of sex", bind 1 fra 1905. Nu er vi ovre i afsnittet om "auto-erotism" (s. 266):

"The great Scandinavian philosopher, Sören Kierkegaard, suffered severely, according to Rasmussen, from excessive masturbation. That, at the present day, eminence in art, literature, and other fields may be combined with the excessive practice of masturbation is a fact of which I have unquestionable evidence."

Hvem er I?

Inspireret af en post på Frederiks side, og en post på Kenneths (en charmerende blog jeg først for nyligt er begyndt at følge med i) fik jeg selv installeret sådan en statcounter på min side. Det var både smigrende, morsomt, skræmmende og nedslående.

For hvem fanden er alle de mennesker, der rent faktisk besøger denne blog?! Jeg vidste da godt at Martin kiggede forbi engang imellem, og jeg havde også hørt at det var sådan min nye kærestes nysgerrige familie fik set mig an - men hvem er så alle de andre?

Det er smigrende, at jeg på seks dage har haft 173 besøgende, herunder folk fra Holland, Schweiz, Tyskland (hej Dennis!), USA, Kina og sgu': Ukraine! Der er én der har været her mere end ti gange på en uge! Seks har været her længere end en time!

Morsomt, fordi jeg kan se hvad folk har søgt på for at nå herhen. Mon ham der søgte på "billeder fra kvindernes omklædningsrum" (ja, jeg antager at det er en han) blev skuffet da han fandt denne blog? Nej, det gjorde han ikke, for han kom igen to gange!

Og hvem søger på ting som "gå på bare tæer"?

Skræmmende, fordi jeg vel så skal til at overveje hvad jeg skriver her. Martin kan tåle det meste, men hvad med de andre ukendte...

Nedslående fordi jeg i løbet af den forløbne uge har fået en eller to kommentarer. Det er få ud af 173 forbipasserende. Det er en svarprocent Gallup ikke ville være tilfredse med. Derfor undres jeg, hvem i alverden er det dog der kommer her forbi? "0 COMMENTS" betyder ikke "JEG BIDER".

40 millioner hamsterblogs

Thought-in-progress III

En blog er en lille hjemmeside, hvor indholdet skabes fra dag til dag i en journalagtig form. Den vises i omvendt kronologisk orden. Blogs består af kommentarer eller nyheder på et bestemt område, snævert eller ej, mens andre virker som almindelige dagbøger. (Kaldet ”Hamster-blogs”).
Det at man kan lægge en kommentar til en post på bloggen er en vigtig del af bloggens identitet, det er dét der ofte giver den vitalitet i forhold til en almindelig hjemmeside. Nogle institutioner og privatpersoner ser blogs som en mulighed for at få meddelelser forbi ”dørmanden”, for komme udenom massemediernes censurerende filter og nå direkte frem til sine læsere/modtagere.

Der findes 60 millioner blogs på verdensbasis. (Det er samme antal som der bor i Frankrig!)
Et frisk gæt er at 40 millioner af dem handler om nogens hamster.
Mit gæt er at det er de 20 millioner andre, der vil overleve.
Jævnfør min optimistiske pointe fra forleden om at efter Struensees indførelse af trykkefriheden var det også skidt og kanel, folket boblede over i starten, men at der med tiden kom et eller andet niveau.

Martin Glaz Serup kommenterede denne tematik ovre på sin vældig besøgte litteraturblog, kornkammer.
”Det tror jeg er rigtigt. Blogs vil ikke i sig selv vedblive at være det store -- de der vil overleve, hvad man skal kalde det, vedblive at være interessante og meget læste, vil være og blive det på grund af deres status som Little Magazines. Enmandstidsskrifter eller gruppetidsskrifter, selvpublicerede, og hyppigt udkommende. De små dagblade. Specialiserede.”

Little magazines er, så vidt jeg ved, det samme som litterære magasiner, og ”little” skal ikke forstås nedladende, men som en kontrast til store og kommercielt orienterede magasiner. De "little" har dermed en langt større redaktionel handlefrihed.

Tak til Holland, det var det

Faldt over denne fascinerende information fra Wikipedias dagen idag:

"Den 16. februar 1568 - Hele den hollandske befolkning dømmes til døden af den romersk-katolske kirke for kætteri."

Intet mindre.

Mere oplysning og blogs

Jeg tænker videre over det med oplysningstanken, filosofferne og blogs. Kant ville helt sikkert have en blog.
Han ville sige, at det er vores virtus, vores borgerdyd, at bidrage med viden, når vi kan. Ikke kun til vores eget bedste, men også til samfundets bedste. Det er en borgerdyd at ytre sig, hvis man ved noget om noget. Man må meddele sig udadtil om resultatet af ens tænkning. Tankerne må lægges frem, så de kan stå til prøvelse.
Til dette er blogs fortrinlige. Tanker kan modnes og skærpes i et forum, der er offentligt, men alligevel ikke mast ind i alles påtvungne påsyn.

Dengang var trykkefriheden idealet for oplysningsherrerne. At alle de kloge kunne lægge deres kloge tanker frem. Det viste sig jo, desværre, at da man endelig førte trykkefriheden ud i livet, at det førte til skidt og lort, smædeskrifter og antisemitisme og pornografi, a la ”Struensee boller dronningen, nu på vers, tihi”.
Ligesom på internettet og på blogs nu. (Prøv at checke de ti mest læste artikler på Ekstrabladet, nederst til højre, altså.)


Der sker det med et nyt medie som blogs eller MySpace at de vel skal finde sin form. Børnesygdommenes feber skal rase ud. Trykkefriheden førte som sagt også til en ikke særlig ædel form for overinformation. Det er vel det samme, der sker lige nu. Informations Henrik Fønns skriver her, at i stedet for at bidrage med information eller debat, så udtrykker bloggerne og især myspacerne sig i stedet gennem musik, videoer og dating, med ”skøre fotos, linksamlinger, spil, sms-lignende samtaler, videoer fra deres mobiltelefon eller hjemmelavet musik og avatarer. De er Andy Warhols 15 minutters berømmelse i en frodig kakofoni, der får det til at gøre ondt i ører og øjne på de fleste. Det er et brøl om opmærksomhed: Kan alle se mig. Kan alle høre mig!”
Hvis MySpace var et land, så ville det være verdens syvende største, større end Rusland og Bangladesh.

Jeg tror i længden det er godt. Det er noget rod nu, nettet og mine tanker, det ved jeg godt, det dækker bare over optimisme.

Information er godt. Meget information til rådighed er meget godt. Men at kunne skelne mellem skidt og kanel er essentielt. Det kommer med tiden, når medierne og brugerne modnes. Jeg tror blogs er kommet for at blive.

Osten & Ormene

Endelig udkommer Carlo Ginzburgs klassiker "Osten & ormene" på dansk, ser jeg netop. Det er forlaget Klim der gør det. Hurra for dem. Det er en fantastisk bog. Det var på tide.

Farven grøn!

Ved at læse Havelock Ellis’ fascinerende ”Psychology of Sex” fra 1915. I den fjerde del, om ”Sexual Inversion”, læser jeg dette fascinerende stykke:

Det er tydeligt at bøsser har en besynderlig glæde ved - i deres tøjstil - at blotte deres nakke, modsat almindelige mennesker. Det ses også at homoseksuelle har en forkærlighed for grønne klæder. Denne forkærlighed for grøn er veldokumenteret i adskillige af de sager han har undersøgt, af begge køn. I nogle af dem opstod denne forkærlighed spontant efter deres ”omvendelse”.
Grøn er meget sjældent yndlingsfarven for voksne af den Angel-Saksiske race, skønt nogle undersøgelser har vist at det er oftere yndlingsfarven blandt børn, især piger, og at den oftere foretrækkes af kvinder end af mænd. Favoritfarven blandt normale kvinder, og ofte også blandt normale mænd, skønt ikke så ofte som blå, er rød. (s. 299)

Det er fascinerende de holdninger der kommer til udtryk om bøsser - og farven grøn - men endnu mere fascinerende den tanke der ligger bag, at bestemte mennesker, bestemte køn foretrækker bestemte farver. Mest fascinerende er det dog at nogen overhovedet har undersøgt dette.

Noget af det man må være taknemmelig for, som historiestuderende - eller bare som nysgerrigt menneske - er det væld af besynderlige sideinformationer man støder på.

Oplysningen og internettet

Thought-in-progress

Jeg studerer Oplysningstiden for tiden, og det slår mig hvor fint Internettet, blogs og Wikipedia passer ind i Oplysningens idéer og idealer. Det er sikkert ikke en særlig original tanke, det ved jeg ikke noget om.

Oplysningens fine herrer havde en prisværdig idé om at videregive et samlet billede af al viden. Detteher med at nyttig viden nytter, og den skal samles og ud til så mange som muligt. Diderots Encyclopédie. Hvis man skræller al pornoen, campingen, popmusikken og skidt og lort af Internettet, er det så ikke dét, der står tilbage: En samling af viden (og skidt og kanel) til glæde for og til rådighed for alle, der har en internetforbindelse?

Over dette stråler Wikipedia, allemandsleksikonet, som godt nok har nogle kildemæssige problemer, nuvel, men som er en smuk tanke om at dele al den internationale viden man har.

Oplysningens herrer var også en international bevægelse, i øvrigt. De kunne mødes hvor som helst og kommunikere på ét fælles sprog (latin). Hvis de skulle have taget sig et domænenavn medio 1700-hvidkål, havde de ikke valgt landekoden .fr, men .com eller .org - det er jeg sikker på. (Wwwoltaire…)

Men d'oplyste herrer havde også glædet sig over dette blog-medie. Kant skriver fx, i det man kan betragte som oplysningens programskrift, fra 1783 om blogs, idet han opfordrer alle til at gøre offentligt brug af sin fornuft i enhver henseende. Kant skelner mellem den private og den offentlige brug af ens fornuft. Den offentlige brug er det man "som lærd bruger foran læseverdenens hele publikum". Den offentlige brug af ens fornuft må til enhver tid vær fri, og dén alene kan bringe oplysning blandt mennesker. Den er man forpligtet til at dele.

Det er klart at det bliver noget værre rod hvis jeg skal diskutere med min chef hver gang han beder mig om at lave en kande kaffe, hvis vi skal diskutere om arbejdsgangene kunne rationaliseres efter hver frokostpause. Men Kant ville nok hævde at det var ens pligt - som menneske, som relativ begavelse - hvis jeg alligevel gør mig tanker i den retning ikke blot at knuge dem ind til mig selv?

Kant kan godt se at der går anarki i den, hvis man hele tiden ræsonnerer, og ikke adlyder og ikke betaler sin skat eller siger fuck til sin officer. Man må prædike, som man har aftalt, fordi man er blevet ansat på den betingelse. "Men som lærd har han den fulde frihed, ja, endda kaldet" til at meddele sine tanker og overvejelser.

Jeg har ikke helt tænkt det igennem endnu - linket her mellem Oplysningstankerne og Nettet - men det optager mig, fascinerer mig en del for tiden, og det er vel netop også her, på bloggen, man kan prøve den slags tanker af? Er det noget sludder?

Dejligt dejligt dejligt!

Nedenunder har jeg lagt et stykke ud af en tekst jeg sidder og arbejder på for tiden. Det er noget mærkeligt noget. Det gi'r sikkert ikke megen mening, men jeg morer mig med det. Det er noget work-in-progress og arbejdstitlen er "Dejligt dejligt dejligt!".

Der er dejligt på Le Touessrok, Mauritius!

”Først skabte Gud Mauritius, derefter skabte han himlen som en kopi af det!” Det skal Mark Twain have sagt, men han har sgu’ sagt så meget! Hvor Mauritius’ kokainhvide sandstrande mod øst ender i det Indiske Ocean, kunne det godt ligne en kopi af himlen! Og netop her ligger luksusresortet Le Touessrok!

Det bliver ganske enkelt ikke meget bedre end Le Toeussrok! Det syv-stjernede resort, der er med i den eksklusive hotelkæde One&Only, har fået flere fornemme hædersbevisninger fra førende rejsemagasiner, både som et af de bedste hoteller i verden, og som tilsvarende golfsted!

Men det er i underkanten blot at kaldte Le Toeussrok for et hotel! Der er tale om chic landsby i Middelhavsstil – come on, Camilla, tag nu med, drop nu det der proforma forbehold, hvad nu hvis jeg sender dig blomster, hvaffor nogen er dine yndlings? – hvor en cool og moderne elegance møder den farverige Mauritiske kultur!

Receptionen ligger på fastlandet, men de 200 værelser og de 41 suiter ligger på en privat ø, og som man kommer til via en træbro al la Venedig! Den kunstigt anlagte ø består af en lille hamlet med hvidpudsede vægge, stråtækte tage, svajende palmetræer og pittoreske gangbroer, hakket ud af de rå, vulkanske klipper! Det er den meget kendte arkitekt Maurice Giraud, der har udført dette tempel af eksklusivitet og elegance!

Alle gæster har en personlig butlerservice 24 timer i døgnet! Butlerne på Le Toeussrok er kendte for at gøre lidt ekstra for deres gæster! De kan både hjælpe med at pakke ud og pakke ned, de kan servere maden hvor end De ønsker det, og de vil måske made Dem, hvis det er det De ønsker! Den særlig strandbutler kommer med frisk frugt eller eksotiske cocktails, hvis De hejser et lille, rødt flag!

Det er skægt at flere steder på Mauritius kaldes for barfodsparadis, for nogle steder på øen bør De passe på med at gå på bare tæer! De risikerer nemlig, at få nogle skægge venner med hjem! Visse steder findes der både hageorm (tarmsnylter) og trådorm (strongyloidiasis)! Ormene borer sig gennem fodsålen, gnaver sig op gennem benet, bider sig fast i indvoldene og fortsætter med at suge blod, ja, de kan faktisk blive på størrelse med en støvsugerslange! Symptomerne er mavesmerte og anæmi, men bare rolig, de er nemme nok at behandle!

En kort sejltur væk ligger golfbanen (18 huller), der er designet af Bernhard Langer, der også er meget kendt, den er flere gange prisbelønnet som en af verdens bedste baner!

Kulinarisk set er Le Touessrok også fashionabel! Der er syv forskellige restauranter på den lille ø! Hovedrestauranten Three-Nine-Eight præsenterer sig selv som intet mindre end et kulinarisk teater med otte forskellige showkøkkener! Det skriver de i hvert fald på deres hjemmeside, men hvor skulle jeg vide det fra, jeg har sgu da aldrig været på Mauritius; jeg er fra Brønshøj!

Der er med andre ord ingen grund til at forlade området! Bugten Trou d’Eau Douce Bay er ellers også smuk, og seværdighederne i området inkluderer en botanisk have, et sukkerrørsmuseum, et festligt vandland og interessante geologiske fænomener!

På Mauritius skal De være opmærksom på sygdommen med det kønne navn, Mauritius Rose! Det er en ondartet kønssygdom! Mauritius er ikke just et tolerant samfund, og prostitution ret sjælden! Men der ER unge piger, som vælger at supplere familiens indkomst med noget, der minder om det, og de kan forekomme lovligt gæstfrie på diskotekerne! Det uofficielle Red Light District er Pointe aux Sables, som De naturligvis tilskyndes på det skrappeste til at undgå!

Le Teoussrok er ikke billigt, men sandsynligvis et af de mest tjekkede og romantiske steder på hele jordkloden! På de stjerneklare nætter kan De risikere at alt går op i en højere enhed og at De pludselig står med magien mellem hænderne, med en syv-stjernet lykke på verdens eneste syv-stjernede hotel!

Mikrobølgeovnen og Gud

Det er vist Alex Wittendorf, der har sagt det, historikeren, at det at spørge "Tror du på Gud?" i 1500-, 1600- eller 1700-tallet, ville være det samme som at spørge én idag: "Tror du på elektricitet?". Vi tror på det, ja, ellers er man vel bindegal, men de færreste af os kan forklare hvorfor og hvordan, vi accepterer det bare; og jeg kender da ingen, der kan forklare hvordan en mikrobølgeovn fx fungerer. Det kunne ikke falde mig ind at tvivle på en mikrobølgeovn.

Jeg dør hvis ikke jeg finder min taske

Begge fra Afsnit P.

Kyndelmisse

Idag er det kyndelmisse. Lysfest. Kyndel- fra candle. Kyndelmisse var tidligere en vigtig dag, et hængsel - vinteren var "halvgåen" på denne dato. Lad os håbe det er såvel.
Et gammelt vejrvarsel lyder: Hvis det blæser, så 18 kællinger ikke kan holde den 19. ved kyndelmisse, så forsvinder kulden snart.
Se h-o

Brødtekst

"Jeg betragter det som brødtekst; sådan noget tekst, der gi'r én smør på brødet, eller brød på bordet..."