Oplysningen og internettet
Thought-in-progress
Jeg studerer Oplysningstiden for tiden, og det slår mig hvor fint Internettet, blogs og Wikipedia passer ind i Oplysningens idéer og idealer. Det er sikkert ikke en særlig original tanke, det ved jeg ikke noget om.
Oplysningens fine herrer havde en prisværdig idé om at videregive et samlet billede af al viden. Detteher med at nyttig viden nytter, og den skal samles og ud til så mange som muligt. Diderots Encyclopédie. Hvis man skræller al pornoen, campingen, popmusikken og skidt og lort af Internettet, er det så ikke dét, der står tilbage: En samling af viden (og skidt og kanel) til glæde for og til rådighed for alle, der har en internetforbindelse?
Over dette stråler Wikipedia, allemandsleksikonet, som godt nok har nogle kildemæssige problemer, nuvel, men som er en smuk tanke om at dele al den internationale viden man har.
Oplysningens herrer var også en international bevægelse, i øvrigt. De kunne mødes hvor som helst og kommunikere på ét fælles sprog (latin). Hvis de skulle have taget sig et domænenavn medio 1700-hvidkål, havde de ikke valgt landekoden .fr, men .com eller .org - det er jeg sikker på. (Wwwoltaire…)
Men d'oplyste herrer havde også glædet sig over dette blog-medie. Kant skriver fx, i det man kan betragte som oplysningens programskrift, fra 1783 om blogs, idet han opfordrer alle til at gøre offentligt brug af sin fornuft i enhver henseende. Kant skelner mellem den private og den offentlige brug af ens fornuft. Den offentlige brug er det man "som lærd bruger foran læseverdenens hele publikum". Den offentlige brug af ens fornuft må til enhver tid vær fri, og dén alene kan bringe oplysning blandt mennesker. Den er man forpligtet til at dele.
Det er klart at det bliver noget værre rod hvis jeg skal diskutere med min chef hver gang han beder mig om at lave en kande kaffe, hvis vi skal diskutere om arbejdsgangene kunne rationaliseres efter hver frokostpause. Men Kant ville nok hævde at det var ens pligt - som menneske, som relativ begavelse - hvis jeg alligevel gør mig tanker i den retning ikke blot at knuge dem ind til mig selv?
Kant kan godt se at der går anarki i den, hvis man hele tiden ræsonnerer, og ikke adlyder og ikke betaler sin skat eller siger fuck til sin officer. Man må prædike, som man har aftalt, fordi man er blevet ansat på den betingelse. "Men som lærd har han den fulde frihed, ja, endda kaldet" til at meddele sine tanker og overvejelser.
Jeg har ikke helt tænkt det igennem endnu - linket her mellem Oplysningstankerne og Nettet - men det optager mig, fascinerer mig en del for tiden, og det er vel netop også her, på bloggen, man kan prøve den slags tanker af? Er det noget sludder?
Jeg studerer Oplysningstiden for tiden, og det slår mig hvor fint Internettet, blogs og Wikipedia passer ind i Oplysningens idéer og idealer. Det er sikkert ikke en særlig original tanke, det ved jeg ikke noget om.
Oplysningens fine herrer havde en prisværdig idé om at videregive et samlet billede af al viden. Detteher med at nyttig viden nytter, og den skal samles og ud til så mange som muligt. Diderots Encyclopédie. Hvis man skræller al pornoen, campingen, popmusikken og skidt og lort af Internettet, er det så ikke dét, der står tilbage: En samling af viden (og skidt og kanel) til glæde for og til rådighed for alle, der har en internetforbindelse?
Over dette stråler Wikipedia, allemandsleksikonet, som godt nok har nogle kildemæssige problemer, nuvel, men som er en smuk tanke om at dele al den internationale viden man har.
Oplysningens herrer var også en international bevægelse, i øvrigt. De kunne mødes hvor som helst og kommunikere på ét fælles sprog (latin). Hvis de skulle have taget sig et domænenavn medio 1700-hvidkål, havde de ikke valgt landekoden .fr, men .com eller .org - det er jeg sikker på. (Wwwoltaire…)
Men d'oplyste herrer havde også glædet sig over dette blog-medie. Kant skriver fx, i det man kan betragte som oplysningens programskrift, fra 1783 om blogs, idet han opfordrer alle til at gøre offentligt brug af sin fornuft i enhver henseende. Kant skelner mellem den private og den offentlige brug af ens fornuft. Den offentlige brug er det man "som lærd bruger foran læseverdenens hele publikum". Den offentlige brug af ens fornuft må til enhver tid vær fri, og dén alene kan bringe oplysning blandt mennesker. Den er man forpligtet til at dele.
Det er klart at det bliver noget værre rod hvis jeg skal diskutere med min chef hver gang han beder mig om at lave en kande kaffe, hvis vi skal diskutere om arbejdsgangene kunne rationaliseres efter hver frokostpause. Men Kant ville nok hævde at det var ens pligt - som menneske, som relativ begavelse - hvis jeg alligevel gør mig tanker i den retning ikke blot at knuge dem ind til mig selv?
Kant kan godt se at der går anarki i den, hvis man hele tiden ræsonnerer, og ikke adlyder og ikke betaler sin skat eller siger fuck til sin officer. Man må prædike, som man har aftalt, fordi man er blevet ansat på den betingelse. "Men som lærd har han den fulde frihed, ja, endda kaldet" til at meddele sine tanker og overvejelser.
Jeg har ikke helt tænkt det igennem endnu - linket her mellem Oplysningstankerne og Nettet - men det optager mig, fascinerer mig en del for tiden, og det er vel netop også her, på bloggen, man kan prøve den slags tanker af? Er det noget sludder?
Etiketter: historie
posted by Thomas Oldrup at 9:33 AM
1 Comments:
Oplysningen var international, når én af filosofferne blev truet eller presset, fór de andre frem. Den universelle tankegang opstår allerede i begyndelsen af 1700-tallet. Der er tyrkere, der er arabere, og kinesere, og indere, i hvert fald, der ”bruger” oplysningen, og der opstår egne ting og tanker de steder. Oplysningen er ikke eurocentrisk (længere). Verden er med, nuvel, måske ikke ligeså meget som kaffesalonerne i Paris, men de er med.
Send en kommentar
<< Home