De ædle vilde

Karakteristika ved de ædle vilde (noble savages): De lever i harmoni med naturen. De er generøse og uskyldige, moralske og modige. De er ikke selviske. De kan ikke lyve. De har ikke smag for luksus. De er sunde, også fysisk. De besidder en naturlig intelligens. De er ikke påvirkede eller korrumperede af civilisationen og alt dens glimmer og stads. De lever uafhængigt af alle andre, og hviler i sig selv. De er mere autentisk ædle end de tillært ædle. De er i det hele taget en slags ”naturens gentlemen”

I Holberg-ordbogen beskriver ”ædle” således: ”Som udmærker sig ved at have særligt gode, fine (især: indre) egenskaber, være af særlig høj kvalitet (og derved tilhøre en særlig høj klasse indenfor vedkommendes art).”

I oplysningen troede man mennesket var blevet korrumperet og affældige siden det oprindelige menneske. Det oprindelige ædle menneske, en prototype, var siden degenereret. Man elskede antikken i oplysningen.

Historisk set:
Ideen om naturmenneske, en mand der lever sit liv i samhørighed med naturen kendes allerede fra antikken. Naturlig konsekvens af at antikken havde hyldet de ædle vilde var at oplysningen også gjorde det. Udtrykket ses første gang i Dryden's The Conquest of Granada (1672).

Montaigne skrev om indianere og kritiserede civilisationen. Hans opfattelser var inspiration for oplysningsmænd som Rousseau og Diderot.
”De er vilde på den måde, at vi siger at frugter er vilde. Dem har naturen skabt af sig selv via sin egen almindelige fremskridt og forædling. I virkeligheden burde vi hellere kalde dem vild, hvis natur vi har ændret ved vores list, og som er afladt fra den oprindelige orden.”
“Alt er godt, når det forlader hænderne på vores skaber, alt degenererer i menneskets hænder.” (Startsætningen i Rousseau's Emile fra 1762)

Rejsebeskrivelser var fantastisk populære, de var datidens science fiction. Bougainville var den første vesterlænding til at beskrive Tahiti. Diderot elaborerede over dennes oplevelser her, og hyldede det simple, ærlige, naturlige liv, med en fri, generøs seksualitet og frem for alt uden ejendomsret. Det stod i skarp kontrast til det hykleriske, perverterede i det moderne samfund.

Filosofisk set:
Uden civilisationens bånd er mennesket i sig selv essentielt set godt.
Det er civilisationen/religionen, der har gjort os onde.

Litterært set:
Perioden ender og slutter med en ædel vild: Den ædle vilde, som hovedperson, eller hovedpersonens hjælper, var en populær litterær karakter. F.eks. Fredag i Robinson Crusoe (1719) og Frankensteins monster. (1818)

(Fra foredrag holdt fredag på mit hold)

Jeg vil tale med de døde

”Reconstruction of worlds is one of the historian’s most important tasks. He undertakes it, not from some strange urge to dig up archives and sift through old paper, but because he wants to talk with the dead. By putting questions to documents and listening for replies, he can sound dead souls and take the measure of the societies they inhabited. If we lost all contact with the worlds we have lost, we would be condemned to live in a two-dimensional, time-bound present, and our own world would turn flat.”

Vel talt! Historikeren Robert Darnton i forordet til “The Literary Underground of the Old Regime” (1982)

I dag udkommer…

…min bog ”22 tricks - om at skrive godt”.

Den kan gøre dig bedre til at skrive. Nogle vil indvende, at kræver et talent, at det er noget man er født med. Men det er noget sludder. Få kan blive ligeså gode til at skrive som Hemingway (eller Carver) men næsten alle kan blive markant bedre, ved at lære nogle få enkle råd eller tricks.

Dem har jeg prøvet at samle i den lille, grønne bog. Den er baseret på egne erfaringer, dels fra mange år i en god skrivegruppe, dels efter at have undervist en hær af unge forfatterspirer og erfaret at det er de samme ting de klokker i, gang på gang på gang.

Lene Kaaberbøl har skrevet forordet til bogen.

Mit forlag Phabel skriver, at det er en ”præcis og kortfattet feltmanual til at skrive. Den giver over 22 afsnit en praktisk indføring i at formulere sig på skrift. Hvert afsnit er krydret med eksempler og øvelser, og det hele præsenteres i en direkte tone og med et glimt i øjet. De 22 tricks runder alle typer af tekster.”

Den kan bruges "hjemme", som et lynkursus i at skrive godt, eller i undervisningen. Den er ment til de ældste folkeskoleklasser og de yngste i hf og gym, men kan vist også bruges af efterskoler, fx - eller andre, der har den der lille forfatter i maven, der banker og vil ud.

Det er selvfølgelig den perfekte konfirmationsgave!

Bogen koster 199 kr. Billigst er den - så vidt jeg kan se på bogpriser.dk - hos Ibooks. Ud over at jeg selvfølgelig synes at indholdet er det hele værd, må jeg også understrege at det er blevet en ualmindelig lækker bog. Layoutet er virkelig flot.

Ramt af HuskMitNavn

Mañana

Sentura bringer et kapitel fra min nye bog, "22 tricks", der udkommer imorgen. Se her. Og andre spændende ting bringer de i øvrigt også samme sted.

Raquetta Bombardina - en and?

Der er en genganger blandt de ”hyggelige” anekdoter, der knytter sig til gengivelsen af Københavns bombardement. For at illustrere hvor meget bombardementet prægede hovedstadens indbyggere nævnes det ofte at et pigebarn, der kom til verden i bombardementsnætterne fik navnet Raquetta Bombardina. Fødslen skulle angiveligt være gået i gang på flere højgravide kvinder i de nætter. Anekdoten står at læse i flere historiebøger om 1807, men jeg har alligevel længe haft en mistanke om at det er en and. Hvem ville gøre sin lille pige til symbol for en så frygtelig begivenhed?

En googling viste at anekdoten genfortælles talrige steder. Bl.a. et sted, hvor to fynske tvillinger vist har blandet historien sammen med noget andet: ”Raketta Bombardina blev født under Anden Verdenskrig, da København blev bombet. Vi har haft en rigtig god historielærer.”

Men der var alligevel lidt bid... Jeg fandt nemlig ud af at et af overkrigskommissær, etatsråd Peder Chr. Rasmus Aagesens (1762-1830) ti børn får navnet Bellona Bombardina Aagesen. Og hun er født i København 1807, dog først den 4. november, og således to måneder efter bombardementet.

Hvordan det gik den lille pige med det morbide navn? Ikke ret godt, desværre. Hun blev ikke engang fire år gammel…

Netop udkommet

Længe undervejs. Men NU er den her! Den hemmelige gyser "Dem i nr. ni".

Bogen indgår i en helt ny serie, kaldet Junior, fra Gyldendal Uddannelse. Udgivelserne i serien henvender sig til børn i alderen fra ca. 10-12 år, som læsemæssigt befinder sig i grænselandet mellem letlæsning og ungdomsbøger.

Jeg skrev den oprindeligt til en serie med gysere, der alle foregik i Vallensbæk. Det gør "Dem i nr. ni" sådan set også, men det spiller ikke nogen rolle længere.

Men jeg må advare om at bogen er MEGET uhyggelig. Da jeg skulle skrive den var mit personlige kriterie at den skulle være så uhyggelig, at jeg selv blev pissebange.

Den handler om Fabian og hans far, hamster og mor, der lige har købt et rigtigt hus med have (i Vallensbæk). "Lykkebo" hedder huset. Det er et dejligt hus - og næsten helt nyt. Dagen efter de er flyttet ind, sker der mystiske ting. Der er et eller andet galt med det der hus. Møblerne i stuen har byttet plads ... og det nye navneskilt, som Fabian og hans far har hængt op, det ligger smidt på dørmåtten.

Læs mere her hvor den også kan købes. Den koster i øvrigt kun 95 kr. og 4 øre.

31!

Lidt mærkeligt fornemmelse at alle flagene står på halv på ens fødselsdag.

Nesthäkchen

Min nye tyske sambo - der som jeg også er efternøler - fortæller mig at på tysk kaldes en efternøler en ”nesthäkchen”. Det betyder direkte oversat en rede-krog: En, der hænger fast i reden.
"Den sidste fugl i et kuld, den der bliver født tættest på vinteren," sagde han til mig i køkkenet. "Underforstået: Den der vil dø."

Mere royalt sladder

Mere sladder fra den kongelige ægteseng, nu den svenske. Den velinformerede Francisco de Miranda - som jeg er ved at skrive opgave om - skriver i sin dagbog, 31. okt. 1787, i Stockholm:

”En anden ejendommelighed var, at han [kongen Gustav 3.] ikke kunne skaffe dronningen børn. Han tilkendegav at dronningen var i velsignet tilstand, mens det var hans søster, der i virkeligheden var det, for på denne måde at få en søn, som så skulle blive arvtageren. Men ved fødslen viste det sig at søsteren fødte en mulat, søn af en af hans negerlakajer. Og da denne sag mislykkedes, lod han en page ved navn Munck optræde som om at han i virkeligheden var ham i dronningens seng, som så tog hende. Hun opdagede bedrageriet og blev vred. Men da kongen forklarede sammenhængen, tog hun det roligt, samlejet fortsatte og kronprinsen fødtes, hvilket farmoderen ikke ville erkende, da hun vidste at det var en bastard. Kongen derimod tilkendegav i offentlig kundgørelse at det var hans legitime søn. Hvilken ynkelighed! Og hvor bizar er ikke menneskeslægten!”

Vedr. historiske undskyldninger

Den engelske fregat ’Liverpool’ ankommer til København lørdag den 1. september 2007 og vil medbringe et krigsbytte fra 1807, som overrækkes den danske Forsvarschef ved en ceremoni på Orlogsmuseet. Der vil bl.a. være deltagelse af den britiske ambassadør og en repræsentant fra hoffet.
Dette arrangement indgår i markeringen af 200-året for Københavnsk bombardement. Det lugter lidt af en historisk undskyldning. Og de er som bekendt problematiske. Se tidligere poster.

Klabautermanden banker

En fornemmelse, man somme tider kan have. Klabautermanden er en skibsnisse, der som udgangspunkt er god, og som varsler storm og forlis. Efter sømandsovertroen banker han på skibssiden, når skibet er læk.