De ædle vilde

Karakteristika ved de ædle vilde (noble savages): De lever i harmoni med naturen. De er generøse og uskyldige, moralske og modige. De er ikke selviske. De kan ikke lyve. De har ikke smag for luksus. De er sunde, også fysisk. De besidder en naturlig intelligens. De er ikke påvirkede eller korrumperede af civilisationen og alt dens glimmer og stads. De lever uafhængigt af alle andre, og hviler i sig selv. De er mere autentisk ædle end de tillært ædle. De er i det hele taget en slags ”naturens gentlemen”

I Holberg-ordbogen beskriver ”ædle” således: ”Som udmærker sig ved at have særligt gode, fine (især: indre) egenskaber, være af særlig høj kvalitet (og derved tilhøre en særlig høj klasse indenfor vedkommendes art).”

I oplysningen troede man mennesket var blevet korrumperet og affældige siden det oprindelige menneske. Det oprindelige ædle menneske, en prototype, var siden degenereret. Man elskede antikken i oplysningen.

Historisk set:
Ideen om naturmenneske, en mand der lever sit liv i samhørighed med naturen kendes allerede fra antikken. Naturlig konsekvens af at antikken havde hyldet de ædle vilde var at oplysningen også gjorde det. Udtrykket ses første gang i Dryden's The Conquest of Granada (1672).

Montaigne skrev om indianere og kritiserede civilisationen. Hans opfattelser var inspiration for oplysningsmænd som Rousseau og Diderot.
”De er vilde på den måde, at vi siger at frugter er vilde. Dem har naturen skabt af sig selv via sin egen almindelige fremskridt og forædling. I virkeligheden burde vi hellere kalde dem vild, hvis natur vi har ændret ved vores list, og som er afladt fra den oprindelige orden.”
“Alt er godt, når det forlader hænderne på vores skaber, alt degenererer i menneskets hænder.” (Startsætningen i Rousseau's Emile fra 1762)

Rejsebeskrivelser var fantastisk populære, de var datidens science fiction. Bougainville var den første vesterlænding til at beskrive Tahiti. Diderot elaborerede over dennes oplevelser her, og hyldede det simple, ærlige, naturlige liv, med en fri, generøs seksualitet og frem for alt uden ejendomsret. Det stod i skarp kontrast til det hykleriske, perverterede i det moderne samfund.

Filosofisk set:
Uden civilisationens bånd er mennesket i sig selv essentielt set godt.
Det er civilisationen/religionen, der har gjort os onde.

Litterært set:
Perioden ender og slutter med en ædel vild: Den ædle vilde, som hovedperson, eller hovedpersonens hjælper, var en populær litterær karakter. F.eks. Fredag i Robinson Crusoe (1719) og Frankensteins monster. (1818)

(Fra foredrag holdt fredag på mit hold)