Juletræer har også følelser

Nærværende blog er så heldig at have en korrespondent, Nina S., fra et ikke-særlig-konkurrerende magasin af ældre dato, nemlig bladet "Politievennen". Heri findes betragtninger over mangt og meget. Fx "Om Jule-Træer", som hun for nyligt gjorde mig opmærksom på, og som her viderebringes i anledning af højtid.

Det fremgår af Politievennen (No 469, den 25de December 1824, p 9365-68) at juletræer allerede var blevet almindelige, især for at glæde børn. Men samtidig at det i øvrigt var noget forbandet svineri. Ja, det var jo faktisk planteplageri, at fælde et træ for så få dages fornøjelse. Træet blev heller ikke sig selv, hvis det brugtes til pyntegrønt. Forældre burde standse den slags.

Tænk på det - på planteplageriet - når I i de kommende dage vimser rundt om sådan et skamhugget og ydmyget stykke grønt, taget ud af sine naturlige omgivelser. Nogen må gøre noget!

Jeg vil dog blot nøjes med at ønske en rigtig god jul til Nina og de andre trofaste håndfulde, der følger denne blog.

Man skal ikke slå for store brød op, eller...

Her er et herligt og billedrigt ordsprog, som vi bruger alt for lidt, men hvis pointe vist siger sig selv. Jeg er lige stødt på det i Peder Laales latinske-danske lærebog om ordsprog fra 1500-tallet.

”Mus fjærter ej som hest uden at røven revner”

Nørrebro gadeleksikon

Idag har jeg afsluttet en spændende opgave for Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret. Jeg har fået nogle penge til at lave et gadeleksikon over fem gader i kvarteret. De er lagt ud på Wikipedia, så andre folk - f.eks. lokalhistorikere, skolelever der laver opgaver, pensionister der laver erindringsværksteder, eller andre entusiaster - derefter kan tilføje hvad de måtte finde væsentligt.




Det har været et interessant stykke arbejde, men også et stort arbejde. Jeg håber at få opgaven også at skrive om resten af gaderne i kvarteret. I historiebøgerne er Ydre Nørrebro meget stedmoderligt behandlet, der findes virkelig meget litteratur om Indre Nørrebros historie, men næsten intet om Ydre Nørrebro.

Og man støder på sære historier. En af dem har jeg gengivet herunder. Det viste sig nemlig at bødlens gård - skarpretteren Mester Jokum kunne naturligvis ikke bo inde bag byens volde, når han var uærlig og farlig at omgåes - lå lige præcis hvor jeg bor idag!

Gå evt. selv ind og kig på de fem opslag. Og tilføj og redigér hjertensgerne i teksten. (Det ville være rart at kunne vise til sekretariatet, når jeg søger om penge til resten af opgaven, at der faktisk har været lidt liv derinde.) Adresserne er:

MIMERSGADE

HEIMDALSGADE

BALDERSGADE

ÆGIRSGADE

NANNASGADE

Petershvile på Heimdalsgade

På Heimdalsgade lå en af de ældste bebyggelser i området, nemlig gården Petershvile eller Petersminde. Midt i 1800-tallet havde gården gade- eller husnummeret 38 på Lygtevejen (nuv. Nørrebrogade) og var nummer 2 på ”Vei fra Lygteveien til Raadmandsmarken”, hvilket var et tidligere navn for Heimdalsgade. Gården Petershvile lå her endda før 1795, hvor gården optræder på et kort, dog med det mere minderige navn ”Nissendal”. Måske er det endda den samme går der på et endnu ældre kort - fra 1766 - optræder som ”Mester Jokums Gaard”, sandsynligvis bødlens, der ofte var bosat et godt stykke uden for byen.

Peterhviles matrikelnummer eksisterer endnu og kan derfor stedfæstes præcist, og ligget hvor ejendommen Nørrebrogade 218 og Heimdalsgade 2, 2A og 2B ligger i dag. Man finder i dag ingen spor efter gården.

Koldingbogen

Forleden udkom Koldingbogen 2007, en årbog der udgives af kulturudvalget og Stadsarkivet i Kolding. Jeg har en lille artikel med i bogen, om ”Poul Jensen Kolding og hans selvbiografi fra ca. 1630” (s. 35 - 42).
Denne herre har skrevet sin selvbiografi - en genre der er meget sjælden i den tid - om sit begivenhedsrige liv, der bl.a. førte ham til ”Tygge” Brahes dødsseng i Prag. Man kan læse lidt mere om bogen her. Det fremgår dog ikke hvem der har valgt farven til bogens cover.

Jeg har også bidraget til Koldingbogen i 2002 og 2004. Nu må det vist også være nok.

Writer's Blog

Jeg har åbenbart overskud til for tiden at eksperimentere med sådan en gedigen skriveblokade, hvilket jeg vist ikke rigtig har gjort før. På den anden side ville det måske være klogt at få den overstået før jeg skal starte på specialet i det nye år.
En af mine forstående venner sendte mig vedhæftede artikel, som er meget rammende og meget, meget videnskabelig, på trods af at den kun fylder en side. Se den her.

Københavnertypen

"Man gaar vist ovenikøbet ikke for vidt ved at paastaa, at Ærkekøbenhavneren med det sprudlende Vid og det godmodige Lune i Dag holder til paa Nørrebro."

Jens Sølvsten i 'København Før og Nu', 1950

Misskrivning

Lyrisk misskrivning fra mail:
"Jeg svarer dig i din kroniske orden..."

Briternes bombardement 1807

Jeg er medlem af Selskabet for Københavns historie, hvilket kan anbefales hvis man har den slags interesser. Forleden var jeg til foredrag med Karsten Skjold Petersen om soldaterne i København i 1807. Det var i bymuseets smukke havesal, og der var brunkager og såmænd et lille glas sherry og det hele.

Emnet 1807 er jo noget jeg har beskæftiget mig meget med. Men Karsten Skjold Petersen havde en interessant lillebitte bipointe, som var ny for mig. For under Golden Days arrangementet i september, og ved alle andre omtaler af bombardementet, der har været her i 200-året, har vi talt om "englændernes" bombardement. Karsten pointerede, at tropperne kom fra hele det britiske imperium (bl.a. de berygtede højlandsskotter med de faste lår). Det er selvfølgelig bare en sproglig fejl og detalje, men der var vel således næppe tale om at det var England (som jo blot er den sydlige og mellemste del af øen Storbritannien) der bombede København, men retteligt Storbritannien eller briterne. Alligevel kalder man det langt overvejende for "englændernes bombardement".

Mennesket er ikke politisk

Jeg tror jeg har fundet det kloge citat, som skal indlede mit speciale om sex i 1700-tallet...

"En revolution bringer ikke frihed," skriver Aldous Huxley i Livets Runddans. "Politisk frihed er svindel; fordi et menneske ikke tilbringer sin tid med at være politisk. Han tilbringer den med at sove, spise, drikke, more sig lidt og arbejde - mest med at arbejde."

Sex er en væsentlig menneskelig aktivitet, som optager det enkelte individ, hvor som helst i historien. I det daglige er seksualiteten langt mere central end de krige og den evindelige politik, som historiebøger fortrinsvis er fulde af.

"Det hører fortiden til"

"Man kan ikke sige 'det hører fortiden til', uden at man samtidig forråder fremtiden."- Winston Churchill