lørdag, december 22, 2007

Juletræer har også følelser

Nærværende blog er så heldig at have en korrespondent, Nina S., fra et ikke-særlig-konkurrerende magasin af ældre dato, nemlig bladet "Politievennen". Heri findes betragtninger over mangt og meget. Fx "Om Jule-Træer", som hun for nyligt gjorde mig opmærksom på, og som her viderebringes i anledning af højtid.

Det fremgår af Politievennen (No 469, den 25de December 1824, p 9365-68) at juletræer allerede var blevet almindelige, især for at glæde børn. Men samtidig at det i øvrigt var noget forbandet svineri. Ja, det var jo faktisk planteplageri, at fælde et træ for så få dages fornøjelse. Træet blev heller ikke sig selv, hvis det brugtes til pyntegrønt. Forældre burde standse den slags.

Tænk på det - på planteplageriet - når I i de kommende dage vimser rundt om sådan et skamhugget og ydmyget stykke grønt, taget ud af sine naturlige omgivelser. Nogen må gøre noget!

Jeg vil dog blot nøjes med at ønske en rigtig god jul til Nina og de andre trofaste håndfulde, der følger denne blog.

2 Comments:

Anonymous Anonym said...

Rigtig glædelig jul til dig også!

11:17 PM  
Blogger Vengaboy said...

Godt nytår til bloggeren. Det må snart være på tide med et nyt indlæg. Det er som om bloggerens tanker er andre steder. Det kan vi ikke have...

2:50 PM  

Send en kommentar

<< Home