Gamle kort

Prøver at være optaget af skrive en opgave om et kort over København anno 1761. Lyder det meget nørdet?

Brøndtjætten

Var på Bornholm i weekenden, og har læst Dennis Gade Kofods ”Brøndtjætten” lige siden. Det er en meget stærk, smuk og modig bog.
Det er først og fremmest et fremragende og uhyggeligt troværdigt portræt af hovedpersonen, bornholmeren Mogens. Både som den lille knægt, splittet mellem ondt og godt, og som den gamle rastløse mand, ensom efter konens død; det er rørende. Fortalt af den gådefulde jeg-person - et kommende slægtsled - der af og til titter frem.
Og så er det et fantastisk sprog, fremadvæltende og med et klart, pumpende beat.

Anmelderne gjorde meget ud af at det er magisk-realisme fra Bornholm. Det ved jeg egentlig ikke rigtig. Jo, det vildt potente sagn om Bonnavedde er naturligvis ”urealistisk”, men selve hovedhistorien om Mogens er vel ikke traditionel magisk-realisme, tror jeg. Det magiske er primært noget, der foregår inden i hovedpersonens hoved, er det så ”magisk” eller fantastisk i latinamerikansk forstand, fx?
Anmelderne gjorde også meget ud af manglende korrektur og de mange småfejl, og selvom jeg er en pernittengryn, syntes jeg faktisk ikke det var så slemt.
Nuvel, det er lige meget. Genre og småfejl er mindre vigtige, når historien og sproget er så smukt og formfuldendt.

Greven er tilbage

Fra dagens Information.

Tidligere ophavsmand til rubrikannoncer i Information, såsom:

"Vil de have en normal fa-
milie og dermed blive rig.
Kontakt 45 57 01 92
Deres børn vil blive som
engle. Det er ikke dem der
er noget i vejen med. Testa-
menter klares for 650 kr.
excl. moms. Ægteskabelige
problemer kommer, mara-
ridt, dårlige nerver m.m.
vil forsvinde som dug for
solen. Djævleuddrivelse ud-
føres ved alm. samtale. Der
er iøvrigt ingen frihed i sex.
Sex fører kun til vold, druk,
hor, brutale ægteskaber og
stofmisbrug. Finalt ender
sex i slagsmål og krig. Der
findes ingen helte. For helte
slår ihjel. Og det er den
største dødssynd man har
efter slaveri. Alle priser
excl. moms og stempelge-
byr. Og jeg kan da garantere
dem et godt liv fremover.
Fuld diskretion, ingen jour-
naler eller papirer og al
ballade vil forsvinde op i
den blå luft."

Hallelujah

Jeg har længe haft et passioneret forhold til Leonard Cohens sang "Hallelujah". Det er næppe særlig originalt at mene, men jeg mener nok at det absolut er en af verdens smukkeste sange. Oplagt kanon. På bloggen levende er der et dybfølt indlæg om sangen, samt en youtube-live version af Jeff Buckleys version af sangen. Samme sted nævnes en række andre kunstnere, der har lavet - herligt forskellige - versioner af det nummer. Hun nævner John Cale, kd lang, Cæcilie Norby og Rufus Wainwright, og jeg kan for egen regning tilføje Bono, samt Steffen Brandt/Tina Dickow. Selvom jeg mange gange har jeg diskuteret med forskellige folk hvilken version, der er den bedste, er jeg vist nået frem til at det er rimelig meningsløst at vurdere.

Leftovers

Og herovre har vi så alle de damer
der havde klædt sig pænt på til fest
men aldrig blev hentet af kavalerer
Derovre har vi alle de roser
der aldrig blev plukket før sommeren
var forbi
Og herover har vi afsat lidt plads
til at være ulykkelig et øjeblik
for alle de skibe som aldrig når frem
Her er en swimmingpool fuld af de sjatter vin
ingen af gæsterne skænkede en tanke da de gik
En skuffe med børn
aldrig hentet fra børnehaven
Der er en årstid for enlige strømper nedfaldne frugter
kontaktannoncer som aldrig blev læst
breve med ufuldstændige adresser
Vær du glad for jeg venter dig ved bussen
når du kommer
Når du kan tvivle på alt andet
kan du regne med mig

Street art fra Prag

Highlands

Jeg er havnet i Boston, på en eller anden restaurant. Jeg ved ikke hvad jeg har lyst til at bestille. Måske ved jeg det, men ikke med sikkerhed.
Så kommer servitricen hen til mig. Der er ikke andre til stede end hende og mig. Det må være ferie, siden der ikke er andre på restauranten.
Hun ser grundigt på mit ansigt, da jeg sætter mig ned. Hun har et kønt ansigt og lange, hvide, funklende ben. ”Hvad kunne du tænke dig?”
”Hvad tror du jeg kunne tænke mig?”
Hun siger: ”Du ligner typen, der godt kunne tænke sig hårdkogte æg.”
”Lige præcis,” siger jeg. ”Det ville være fint.”
Hun siger: ”Vi har ikke nogen. Du har valgt den forkerte dag at komme på.”
”Jeg kan genkende dig,” siger hun så. ”Du er kunstner. Tegn mit portræt!”
”Det ville jeg gerne,” siger jeg. ”Men jeg laver ikke skitser ud fra hukommelsen.”
”Jeg står jo her, lige foran dig,” siger hun. ”Har du ikke set efter!”
”Jo, okay,” siger jeg. ”Men jeg har ikke mit hæfte her.”
Hun rækker mig en serviet, og siger: ”Du kan bare tegne på den.”
”Ja, det kunne jeg,” siger jeg. ”Men jeg ved ikke hvor min blyant er blevet af.”
Hun tager en kuglepen frem, fra bag sit øre. ”Okay, hér. Kom så i gang, jeg står lige her.”
Jeg tegner et par streger og vender servietten om, så hun kan se den. Hun tager servietten, ser på den og skyder den tilbage til mig, og siger: ”Det ligner mig overhovedet ikke!”
”Joh, lille frøken, det gør det i høj grad.”
”Det må være en joke,” siger hun.
”Hvis bare det var.”
”Du læser ikke kvindelige forfattere, vel?”
I det mindste er det det jeg synes hun siger.
”Hvor skulle du vide det fra?,” spørger jeg, ”og kan det ikke også være lige meget?”
”Jamen,” siger hun, ”du virker bare ikke som sådan én.”
Jeg siger: ”Der tager du fejl.”
”Hvem har du læst, så?”
Jeg svarer: ”Erica Jong.”
Så går hun væk et øjeblik, og jeg rutsjer ud af mit sæde. Jeg går uden for, bøjer mig ned for at binde mit snørebånd. Da jeg rejser mig op, tænker jeg at jeg lige har oplevet noget uendeligt stort, eller er det bare noget jeg har oplevet før?

Oktober morgenrutine (haiku)

Kaffe, morgensmøg.
Finsk lysterapilampe.
Check afbudsrejser.

Det ansigtsløse barn - nu på sms

"Hej, mit navn er Cordelia. Jeg har ikke et ansigt, for jeg døde i en brand for tre år siden. Hvis du ikke sender dette til 10 personer, kommer jeg ind på dit værelse i aften og stirrer på dig. Jeg ser ud som en treårig med rødt hår - uden ansigt. Jeg kommer til dig hver nat. Du har syv minutter til at sende videre."