tirsdag, oktober 24, 2006

Hallelujah

Jeg har længe haft et passioneret forhold til Leonard Cohens sang "Hallelujah". Det er næppe særlig originalt at mene, men jeg mener nok at det absolut er en af verdens smukkeste sange. Oplagt kanon. På bloggen levende er der et dybfølt indlæg om sangen, samt en youtube-live version af Jeff Buckleys version af sangen. Samme sted nævnes en række andre kunstnere, der har lavet - herligt forskellige - versioner af det nummer. Hun nævner John Cale, kd lang, Cæcilie Norby og Rufus Wainwright, og jeg kan for egen regning tilføje Bono, samt Steffen Brandt/Tina Dickow. Selvom jeg mange gange har jeg diskuteret med forskellige folk hvilken version, der er den bedste, er jeg vist nået frem til at det er rimelig meningsløst at vurdere.