Hvornår er man forfatter?
Hvornår er man forfatter? Hvornår må man KALDE sig forfatter, uden at føle sig som én der bluffer? Hvornår må man præsentere sig som sådan én overfor sin sidedame til en fest? Må Stig Rossen eller B. S. Christiansen "tilføje forfatter på visitkortet?" - er de renæssancemennesker nu, fordi de kan to ting, eller flere?
Derfor kunne jeg godt lide en poll, som Rachel Röst lavede på sin blog (se linket til højre). Her kunne man måske få det endelige, empiriske svar, idet de besøgende kan stemme og svare på spørgsmålet: ”Hvornår er man forfatter?”
Forfatteridentiteten er skrøbelig, fordi det ikke bare er en man får leveret. Den skal holdes ved lige, uden at man bliver forelsket i den, og i længden kan man risikere at få den taget fra en.
Jeg har villet være forfatter siden jeg var otte, eller sådan noget, så det føles ualmindeligt rart langt om længe at kunne formulere det. "Springe ud". Først nu er jeg begyndt ikke at slå blikket ned, når jeg præsenterer mig som forfatter. Det har vist skabt noget ro.
Etiketter: litteratur
1 Comments:
Gertrude Stein har stillet nogle af de spørgsmål, og fantastisk præcist som vanligt: er man forfatter når man skriver, og når man så ikke skriver - længere - er man så stadig forfatter. Forstået meget konkret tror jeg - nu, imens jeg skriver dette, er jeg forfatter, men hvis det er rigtigt, hvad er jeg så nu.
Send en kommentar
<< Home