Hvis man spørger folk om hvor intelligente de selv mener de er, svarer de overvejende at de nok ligger lige over gennemsnittet.

Hemingway (næppe) i Acciaroli

Jeg har prøvet at kradse lidt i overfladen vedr. Hemingway i Acciaroli. På nettet er der generel konsensus om at han har besøgt Acciaroli. Flere nævner at det var i 1952, men jeg kan ingensteder se nogensomhelst dokumentation for det. Nogle steder står der også at han kom tilbage flere gange.
Men jeg tror ikke på det med at en lokal fisker skulle være inspiration for fyren Santiago i "Den gamle mand og havet"...
For det første var Hemingway så grundig med sine bøger at det er utænkeligt at han først har fået en idé til en (hoved)karakter i sin bog i 1952 og samtidig har haft til til at færdigskrive, redigere OG udgive denne bog 1. september samme år.
For det andet lader det til at der er generel konsensus om at hovedpersonen i bogen er baseret på en navngiven cubaner, Gregorio Fuentes, og at bogen er skrevet i 1951 - på Cuba.
Altså: Det er sikkert meget sandsynligt at Hemingway har været i Acciaroli, men næppe for at han har fundet inspirationen til hans hovedperson her. Scuzzi.

Hemingway i Acciaroli

Forleden var vi med værtsparret Lars og Else på køretur i deres lækre flødefarvede Mazzeratti fra ‘62. Turen gik til Agropoli, Paestum og Acciaroli, alle her i det område man kalder Cilento. Den sidste by gør et stort nummer ud af at Hemingway angiveligt har besøgt den lille fiskerby, bl.a. på byskiltet. Man siger at det var en gammel fisker i byen, som inspirerede Hemingway til hovedpersonen i “Den gamle mand og havet”. Fiskeren blev meget gammel og døde først for en halv snes år siden.
Lars og Else tvivler på om historien passer, og jeg har lovet at prøve at checke det når jeg er kommet hjem. Men jeg skal vist ikke sige det til nogen, hvis det ikke passer. Bloggen her kan dog godt få sandheden at vide.

Sidste postkort fra Ascea

Det var først da min dejlige kæreste kom herned for en uge siden at det gik op for mig hvor træt jeg var. Mens jeg var her alene og bare arbejdede og arbejdede gik det ikke op for mig hvilken kraftanstrengelse det selvfølgelig har været at skrive 25.000 ord ud i ét, en roman på 12 dage, men jeg var helt udmattet, dehydreret og mast, fandt jeg pludselig ud af.
Så den sidste uge har det bare stået på lækker ferie. Små gåture, planlægning af hvad man skal spise om aftenen, kølig rødvin på terrassen i solnedgangen. Jeg har arbejdet en smule, men ikke meget. Har redigeret manuskriptet igennem, så det er stort set klart til at dele med min redaktør og nogle dygtige kollegaer, når jeg er hjemme.
Min dejlige kæreste har læst manuskriptet som den første og hjulpet mig meget. Hun siger den er god, hun græd endda begge gange hun læste den, det siger hun.

Finito fra Ascea

Så er jeg FÆRDIG! I dag er jeg blevet færdig med den første gennemskrivning af min roman. Det har været en benhård proces, nu skal jeg bare holde noget ferie og nusse lidt videre med manuskriptet. Der er et par steder, der lige skal have lidt pollifylla. Min kæreste er den første læser. Hun kommer om 48 timer. Jeg er meget spændt på hvad hun siger til det.

I aften er “fiesta della birra”. Det er jo så ganske passende at fejre det der.

Postkort fra Ascea V

I dag syntes jeg jeg havde fortjent en halv fridag, fordi jeg var uhyggeligt produktiv i går. Jeg har ligget på sofaen, drukket blodappelsinjuice, basket efter myg med en Tjekhov-paperback og set alle tre Godfather-films ud i én køre. Jeg huskede dem som sådan nogle langsomme, tavse og lidt kedelige film om knudemænd, men de er altså væsentligt flottere, mere spændende og nuancerede end jeg havde rubriceret dem som.

Festerne og koncerterne i Ascea er overståede og “julelysene” pillet ned. Nu er det bare en lille, søvnig bjergby igen.
Jeg er ved at nå et vist mæthedspunkt med dettehersens konstante skriveri (har lige krydset de 20.000 ord, hvilket vist må svare til ca. 100 bogsider). Sådan skal det jo helst ikke være, at det bare bliver sur pligt, begejstring skal der også være. Jeg havde godt af en halv dags pause. Og jeg glæder mig WOLLER-meget til at holde noget ferie, når min kæreste kommer i næste uge. Håber hun tager en enkelt dansk regnbyge med fra Østerbro, det kunne vi godt have brug for.

Billedet forestiller udsigten fra min seng. Gennem det lille vindue kan man se bjergene ned mod kysten, og solen der glimter i Middelhavet ud for Cilento-kysten. Om morgenen vækkes man af en gal hane og hidsige hunde, det er meget landligt og idyllisk.

Postkort fra Ascea IV

Buenasera derhjemme.
I går var helgenfest i den lille by. Uendelige mængder knaldfyrværkeri, en stiv helgendukke båret gennem byen under utallige bønner, og et blæserorkester af tykmavede mænd med blå slips og svedige skjorter på en lille rund scene på piazzaen. Meget hyggeligt, meget sydlandsk.
Øl og sprudlende italienske vine og hornmusik med værtsparret Lars & Else, samt mine to nye naboer, to unge danske musikere, Morten og Michael, der kom i går.
Selvom jeg kom lidt sent i gang i dag, har jeg alligevel nået en masse. Skrevet om Københavns brand 1728, som mine hovedpersoner såmænd også strejfer. 17.900 ord er jeg oppe på, det er nok over halvvejs. Jeg vil gerne være færdig med så meget som muligt af første gennemskrivning før jeg tager hjem.
Ciao, Thomas

Postkort fra Ascea III

I aften markerer hele Ascea at der kun er en uge til at min kæreste kommer herned. Det er med fyrværkeri og hornorkestre og hele pivtøjet.
Måske har det også noget at gøre med at det er helgendag for deres byhelgen, St. Antonio. Han slæbes ud af sit lille kloster hernede til højre for mig og bæres gennem byen under behjertede tilråb. I aften - og i morgen aften - er der så koncerter på den lille plads. Der er blevet hængt nogle meget corny juletræsagtige udsmykninger op alle vegne i gaderne de sidste dage, og hver dag er der kæmpemæssigt fyrværkeri. Men hvad er det lige det her med at fyre fyrværkeri af i dagslys? Det kan jo ikke være for at nyde det flotte lysshow, det kan da alene være for at skræmme hundene.
I dag har jeg måttet bøvle med at læse korrektur på Alt om Historie på en lille ekstremt svedig internetcafé. Helt ferie har jeg ikke. Og i aften skal man vel ud og promenere.
Men ellers er jeg virkelig flittig. Jeg har lige krydset de 15.000 ord. Så vidt jeg kan regne ud er det en reel mulighed at jeg kan blive færdig med første gennemskrivning af brødteksten før jeg vender hjem.
Min redaktør har lige meddelt mig at jeg har fået udsættelse af deadline til primo november. Den er “sat til” foråret 2009. Jeg har lige set at Caritas-springvandet på Gammeltorv - som spiller en stor rolle i bogen - faktisk fylder 400 år i 2009, så det passer jo så fint at markere fødselsdagen med min roman.
Jeg har været så åndssvag kun at tage to romaner med, som allerede er fortærede, men har stadig en del faglitteratur og dvd’er tilbage.
Hvad ellers? Så spiser jeg god, enkel, sund mad, drikker lokal rødvin til 2 euro flasken, sidder og glor på terrassen og nyder udsigten og stilheden. Bliver vækket hver morgen af en ynkelig hane, der er ligeså hæs som Tom Waits en søndag morgen.
Og fik jeg nævnt at der nu “kun” er en uge til at min kæreste kommer herned?

Postkort fra Ascea II

Her er stadig djævelsk varmt i Ascea, men via et sindrigt system, som min venlige nabo, den danske forfatter Henriette H. har introduceret mig for, er det nu muligt at skabe gennemtræk, så det selv i middagsheden er overleveligt at være her.
Det kører som i ekstrajomfru olivenolie med arbejdet. Har gennemskrevet synopsis for sidste gang og er gået i gang med at skrive selve brødteksten. Har små 10.000 ord allerede. (Nogen, der kan huske hvad en bogside ca. svarer til?) Har skrevet bogens start og slutning.
Jeg laver ikke ret meget andet end at arbejde. Nå jo, at savne min kæreste helt vildt. Jeg skal kun sove 11 gange til, så kommer hun herned. Så kan vi være turister sammen og se noget af byen og området. Indtil videre har jeg mestendels set på en computerskærm, samt lidt fra min dejlige altan. Lidt dvd’er og bøger har jeg også med. (“Stormen i 99” er fremragende!).

Arrivederci,
(og ikke “Arrideverci”, som jeg vist har gået og sagt)
Don Tomaso