Postkort fra Ascea V

I dag syntes jeg jeg havde fortjent en halv fridag, fordi jeg var uhyggeligt produktiv i går. Jeg har ligget på sofaen, drukket blodappelsinjuice, basket efter myg med en Tjekhov-paperback og set alle tre Godfather-films ud i én køre. Jeg huskede dem som sådan nogle langsomme, tavse og lidt kedelige film om knudemænd, men de er altså væsentligt flottere, mere spændende og nuancerede end jeg havde rubriceret dem som.

Festerne og koncerterne i Ascea er overståede og “julelysene” pillet ned. Nu er det bare en lille, søvnig bjergby igen.
Jeg er ved at nå et vist mæthedspunkt med dettehersens konstante skriveri (har lige krydset de 20.000 ord, hvilket vist må svare til ca. 100 bogsider). Sådan skal det jo helst ikke være, at det bare bliver sur pligt, begejstring skal der også være. Jeg havde godt af en halv dags pause. Og jeg glæder mig WOLLER-meget til at holde noget ferie, når min kæreste kommer i næste uge. Håber hun tager en enkelt dansk regnbyge med fra Østerbro, det kunne vi godt have brug for.

Billedet forestiller udsigten fra min seng. Gennem det lille vindue kan man se bjergene ned mod kysten, og solen der glimter i Middelhavet ud for Cilento-kysten. Om morgenen vækkes man af en gal hane og hidsige hunde, det er meget landligt og idyllisk.