Postkort fra Ascea IV
Buenasera derhjemme.
I går var helgenfest i den lille by. Uendelige mængder knaldfyrværkeri, en stiv helgendukke båret gennem byen under utallige bønner, og et blæserorkester af tykmavede mænd med blå slips og svedige skjorter på en lille rund scene på piazzaen. Meget hyggeligt, meget sydlandsk.
Øl og sprudlende italienske vine og hornmusik med værtsparret Lars & Else, samt mine to nye naboer, to unge danske musikere, Morten og Michael, der kom i går.
Selvom jeg kom lidt sent i gang i dag, har jeg alligevel nået en masse. Skrevet om Københavns brand 1728, som mine hovedpersoner såmænd også strejfer. 17.900 ord er jeg oppe på, det er nok over halvvejs. Jeg vil gerne være færdig med så meget som muligt af første gennemskrivning før jeg tager hjem.
Ciao, Thomas
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home