Sidste postkort fra Ascea

Det var først da min dejlige kæreste kom herned for en uge siden at det gik op for mig hvor træt jeg var. Mens jeg var her alene og bare arbejdede og arbejdede gik det ikke op for mig hvilken kraftanstrengelse det selvfølgelig har været at skrive 25.000 ord ud i ét, en roman på 12 dage, men jeg var helt udmattet, dehydreret og mast, fandt jeg pludselig ud af.
Så den sidste uge har det bare stået på lækker ferie. Små gåture, planlægning af hvad man skal spise om aftenen, kølig rødvin på terrassen i solnedgangen. Jeg har arbejdet en smule, men ikke meget. Har redigeret manuskriptet igennem, så det er stort set klart til at dele med min redaktør og nogle dygtige kollegaer, når jeg er hjemme.
Min dejlige kæreste har læst manuskriptet som den første og hjulpet mig meget. Hun siger den er god, hun græd endda begge gange hun læste den, det siger hun.