Postkort fra Ascea 1

Jeg er ankommet til Ascea i Italien, hvor jeg skal sidde en lille maaned og skrive paa den nye roman. Her er superdejligt, men djaevelsk varmt. Solen bager ikke, den GRILLER. Saa man faar ikke lavet meget mellem et og otte. Tidligt, tidligt om morgenen og sent om aftenen er der skoent paa terassen, hvorfra der er den skoenneste udsigt udover Middelhavets kyst.
Efter igaar kun at have surmulet og savnet min skoenne kaereste helt vildt, er jeg heldigvis idag kommet lidt igang. Jeg har en god, solid synopsis pè hele moletjavsen med herned og er naesten faerdig med at gennemskrive den endnu engang for ligesom at "faa den gennem fingrene" en sidste gang foer jeg giver mig i kast med selve skrivningen.
Imorgen haaber jeg at skrive de foerste forsigtige linjer.
Den foreloebige titel er "Caritas' hemmelighed". Det synes i hvert fald min nevoe, Jonathan, der ogsaa har lagt navn til hovedpersonen, samt den yderst snakkesalige herre jeg sad ved siden af i flyveren.

Svedige hilsner,
Don Tomaso

@

Thomas Oldrup
c/o Aagaard-Mogensen
Via La Chiazzetta 27
I-84046 Ascea (SA)
Italien

Ved verdens ende - eller Københavns

Min kæreste introducerede mig i aftes for et fantastisk lyrisk sted. Det er så hemmeligt at det ikke engang har et navn på Kraks kort. Det er bare hvidt. Det ligger ude øst for Fiskerihavnen, gennem et hul i et hegn. Det er kæmpestort og der er landlig idyl ti minutter fra Strandboulevarden, stilhed, fugle, fiskere og bademuligheder. Og ved vejs ennde en slidt kontorstol. Det er dejligt at København til stadighed bliver ved med at åbne sig.

Tillykke med fødselsdagen!

"Om de store naturvidenskabelige opdagelser havde Fredhøj fortalt, at de var gjort af de store matematiske og fysiske begavelser inden de var fyldt 30 år. Det var noget han gentog ofte, hans yndlingseksempel var Einstein, han var 25 da han offenbtliggjorde relativitetsteorien, da han havde sit annus mirabilis i 1905, sagde Fredhøj, hvis man skulle præstere noget i sit liv, skulle man gøre det inden man blev 30."

Fra Peter Høegs "De måske egnede", s. 101

Velkommen trediveårskrise!

Det er tankevækkende, at dagen efter 11. september 2001 var der fire gange så mange mennesker der googlede "Nostradamus" som der var der googlede "Osama bin Laden".

Holberg prøvede at løbe fra regningen

”Vi ved, at den unge Holberg på sin udenlandske rejse prøvede at snige sig ud af et hotel uden at betale. Han blev stoppet og måtte lægge penge på bordet. Det er så morsomt, fordi det var Holberg.”
(Lauring, Brydningstid, s. 96)

Krop i 1700-tallet

Det var nyt for mig, da jeg for nyligt læste (Schott s. 62) at længe før at oldtidens olympiske lege blev genoplivet ved de internationale lege i Athen i 1896, havde der i mindre målestok været genoplivningsforsøg. Et eksempel er de engelske såkaldte Cotswold Olympick Games, der blev afholdt allerede fra 1612-44, og igen fra 1660’erne til 1852, således hele vejen op gennem 1700-tallet. Det passer så godt til mine indicier om den kropslige konkurrence og nysgerrighed var stor i 1700-tallet. Det har undret mig, at der ikke var nogle der havde fundet på at konkurrere på kroppes kunnen allerede i 1700-tallet.

Sweet Kiss vandt

I 1925 fik jockeyen Frank Hayes et hjerteanfald under et hestevæddeløb i Belmont Park, New York. Han var faktisk død, da han og hans hest - med navnet Sweet Kiss - som de første krydsede mållinjen. Jeg faldt over denne historie for nyligt (Schott s. 48). Lyder det ikke som noget fra en Almodovar-film?

Mythbuster: Australien er opbygget af straffefanger

Helt op til en ud af fire briter har forfædre, som flyttede til Australien engang i løbet af 1800-tallet. Det viser en ny database, ancestry.com.au, som lige er blevet lanceret. Databasen indeholder oplysninger om næsten ni mio personer, som rejste til og fra Australien i 1800-tallet og starten af 1900-tallet.
Oplysningerne, som er hentet fra havneregistre, viser, at de fleste, som rejste til kontinentet, kom der af egen fri vilje for at skabe sig et bedre liv. Størsteparten var altså ikke dømte og landsforviste forbrydere, hvilket til en vis grad er i modstrid med det billede af koloniseringen af Australien, som har været udbredt i bøger og film gennem årene.

(Fra Alt om Historie nr. 9, som jeg sidder og redigerer.)

"Seniorer er sexede"

Oplivet af Leonard Cohen-koncerten sidste weekend skrev jeg et debatindlæg til Politiken om at det er herligt at møde ældre mennesker med charme, vitalitet og kunstnerisk nysgerrighed. Det er i Politiken idag, søndag, under overskriften "Seniorer er sexede". Og med en sej illustration.
Check det ud.

Palle Lauring

Jeg er ved at skrive en stor portrætartikel af Palle Lauring i anledning af en bog, der udkommer næste år om "Historiens ildsjæle". I den anledning hører jeg gerne om folks erindringer, synspunkter og opfattelser af Palle Lauring. Skriv glad i kommentarfeltet.

Grundtvig på Ydre Nørrebro

Der er ikke mange, der forbinder Ydre Nørrebro og Grundtvig med hinanden. Men faktisk var det på Haraldsgade på Nørrebro at Grundtvigs helt egen højskole lå. Den var en gave til den 70-årige præst, og han lod den opkalde efter sin afdøde hustru.

Det har jeg skrevet en artikel om, som kommer i det nye Højskoleblad 4. august.

Leonard Cohen på Rosenborg

Der var magiske øjeblikke under aftenens koncert med den gamle mester, Leonard Cohen, på Rosenborgs Ekcerserplads. Det var ømt at opleve ham live. Nålestribet, afdæmpet, venligt smilende, flirtende, ydmyg, respektfuld. Og med et fantastisk ni mand stort band, bl.a. Sharon Robinson (som vi skylder tak for at have fået ham igang igen med "Ten New Songs"). Jeg ville gerne sige noget mere originalt end sådan noget med at der var "magi i luften" og at jeg sgu var lige ved at tude da den gamle mand formeligt brølede - ja, han kan faktisk stadig synge nogenlunde - "Halleluja", eller da 11.000 mennesket andægtigt holdt deres kæft til "Suzanne".
En perfekt scene. En perfekt sommernat. En perfekt koncert at ledsages til af en smuk blond kvinde i en stram sort kjole.
Setlisten var vidunderlig. Taget i betragtning at manden har et bagkatalog så stort at han kunne spille en hel uge i træk uden at spille den samme sang to gange, synes jeg han havde lavet et alle tiders udvalg. Der var kun to eller tre sange, som undrede mig at han havde valgt. Men alle mine favoritter var der, se setlisten undernenden, især var "If it be your will", "My secret life" og "Take this waltz" suveræne, samt flere af de funky firserhits.
Kun savnede jeg min personlige favorit, "The guests".
Jeg blev sgu helt rørt igen, da manden tog hatten i hånden, holdt den foran hjertet og bukkede ærbødigt til slut. Jeg ved jo godt at jeg ikke kommer til at se ham igen. Og han har betydet meget. Som han venligt sagde henimod slutningen: "Mange tak. Ikke kun for i aften. Men også fordi I har holdt mine sange i live i alle disse år." Sangene vil leve videre selv efter at han ikke er her mere. Og her vil jeg lige tilføje at det i øvrigt ikke lignede en 74-årig mand, der er ved at stille hjemmeskoene.
(Det var publikum desværre efter koncerten, da arrangørerne havde valgt at presse 11.000 gæster ud af en havelåge på størrelse med en dobbeltdør.)

SETLISTE

1. Dance Me to the End of Love

2. The Future

3. Ain’t No Cure for Love

4. Bird on a Wire

5. Everybody Knows

6. In My Secret Life

7. Who By Fire

8. Hey, That's No Way to Say Goodbye

9. Anthem

Pause

10. Tower of Song

11. Suzanne

12. The Gypsy’s Wife

13. Boogie Street

14. Hallelujah

15. Democracy

16. I’m Your Man

17. Take This Waltz

Ekstranumre:

18. So Long, Marianne

19. If It Be Your Will

20. First We Take Manhattan

Ekstra-ekstranumre:

21. Sisters of Mercy

22. Closing Time

23. I Tried to Leave You

Muhammed

Igår udkom et nyt nummer af Alt om Historie. Dennegang er forsidehistorien om den historiske Muhammed. Og ja, den er illustreret, også på forsiden. Det er absolut ikke for at provokere, men for sobert og nøgternt at oplyse om en af verdenshistoriens væsentligste aktører. Vi valgte med det samme ikke at genoptrykke karikaturerne. Det er ikke vores hensigt at håne nogen profet.

Jeg håber ikke der går agurketidssnebold i den, orker ikke at skulle være en ny Flemming Rose. Min svenske kollega - redaktøren på Alt om Histories svenske søsterblad - fortalte mig igår, at han allerede var blevet interviewet til tre svenske medier på én formiddag. Indtil videre har jeg ikke fået nogle henvendelser.

Udover den store artikel om Muhammed er der også artikler i bladet om fremmedlegionen, Berlinmuren, Colosseum, Oscar Wilde, Danmarks bedste museer, og så har jeg selv - for første gang - skrevet den danske hovedartikel, nemlig om Gammeltorv/Nytorvs historie.

Ikke et ord om karikaturer

Uddrag af lederen til dette nummer:

Manden på forsiden af dette nummer af Alt om Historie har fyldt meget i den danske debat de sidste år, så meget at han endda har fået en krise opkaldt efter sig. Men selvom han - eller rettere: et dusin karikaturtegninger - har været på alles læber, har Muhammed som person ikke været genstand for den store interesse.
For at fremstille Muhammed så sobert som muligt har vi fået en virkelig kapacitet på området til at skrive portrættet, nemlig svenskeren Søren Wibeck, en kendt radiojournalist og forfatter, som har skrevet flere bøger om religionshistorie.
Det er Alt om Histories ydmyge intention denne gang at kaste lidt lys på en af verdenshistoriens allervæsentligste aktører, som grundlægger af en religion, jo, men også som hærfører og som historisk person. Den danske debat har været præget af myter og manglende viden, af politiske intentioner, af manglende forståelse og fordomme og nogle gange endda af had. Det er denne mørke sky af uvidenhed, som vi i dette nummer forsøger at kaste nogle sommersolstråler på.