Tolerance?

Alle vidste alt om alle i den lille by København. Barhow, den unge liderlige teolog, går i 1748-51 fra hus til hus for at lave sin egen private og nærgående og højst subjektive vejviser og noterer små sladderhistorier ned om mange beboere. ”En præst Skibsted sagdes at ligge i med konen.” Om en anden hedder det, at han er ”en stor horehund,” og at han ”har den gamle Lehrs datter, søster til kammerråd Lehr. Datteren besovet af Ring, som fik datteren.” Om en stolemager hedder det, at ”hans døtre er grev Rantzows maitresser. Han spadserer med dem.” Og så videre, og så videre.
Folk har altså kendt til hinandens hemmelige sidespring og skeletterne i de Københavnske skabe. Måske har affærerne slet ikke været opfattet som så hemmelige? Vi finder måske en antydning af svaret i overskriften til det kapitel i Grethe Hartmanns bog om 1700-tallets boliger og bordeller, hvorfra vejviserens citater stammer. Hun giver kapitlet overskriften ”Tolerancens århundrede”.
Hvad gør det, at alle ved alt om alle? Der er måske mindre grund til at skamme sig, fordi alle har noget på hinanden.

Barhow

Jeg er nået til den næstsidste af mine kilder, den aparte norske teolog og huslærer, Hans Barhow, der skriver sine erindringer ca. 1750, hvor han absolut ikke lægger fingrene imellem. Han er en pudsig fætter, og ja, der er en hel del "stodderpral". men det er også rigtig interessant:

"Barhows selvbiografi præsenterer os således for nogle mennesker, som ikke kendte til den seksuelle snerpethed og fortrængning, som prægede menneskene godt hundrede år senere og frem til vor tid. Hvor vidt det kom på dette felt kan illustreres med et andet norsk eksempel. Baron F. Wedel Jarlsberg fortæller fra 1870’erne om sin tante der var så ’blufærdig’, at hun sad og syede betræk til stolebenene, fordi hun ikke kunne lide at de var nøgne – det gav nemlig farlige associationer!”

(Fra forordet til kildeudgivelsen af Karl Peder Pedersen, s. 40).

Dagens to yndlingsudtryk fra 1700-tallet

Gang på gang overraskes jeg over hvor herligt et sprog man havde i 1700-tallet. Jeg er netop blevet færdig med min 8. kilde (ud af 10.). Det er en rektor Tauber, der har skrevet sine erindringer i 1770'erne.

Dagens to bedste udtryk fra hans bog er disse: Han taler om sin kommende kone, Gregoriana, som kan "opdrages i alle fruentimmernetheder og fransken." (s. 188). Senere taler han i en helt anden kontekst om "stodderpral"! (s. 213). To fede ord, jeg vil forsøge at integrere i mit daglige sprog den kommende tid. Jeg kunne da godt allerede pege på et par nutidige danskere, som man kunne beskylde for "stodderpral". Hjælp mig, lad os starte en bølge.

Stud.sex.

De næste måneder går jeg i hi med mit speciale på mit nye, rare specialekontor på Blegdamsvej. Jeg prøver sådan noget med rutineliv, morgenmad, frokostpause og fyraften, og glæder mig til det. Sådan noget med at holde fri kl. fem og i weekenderne, det har jeg ikke prøvet i årevis, men det virker hyggeligt. Folk så så sure ud, på deres cykler, i tusmørket ved fyraften igår.
Jeg tænkte: Hvad piver I over, vi har FRI!

Af samme grund kommer bloggen fra nu af nok også til at indeholde specialerelaterede indlæg under temaet: Sex i 1700-tallet. Jeg støder på mange skægge og tankevækkende citater i arbejdet (er det meningen man skal sidde og fnise mens man skriver speciale? nej, det er useriøst, ikke?), så de næste måneder bliver bloggen nok transformeret til en slags opslagstavle.