onsdag, januar 07, 2009

Stud.sex.

De næste måneder går jeg i hi med mit speciale på mit nye, rare specialekontor på Blegdamsvej. Jeg prøver sådan noget med rutineliv, morgenmad, frokostpause og fyraften, og glæder mig til det. Sådan noget med at holde fri kl. fem og i weekenderne, det har jeg ikke prøvet i årevis, men det virker hyggeligt. Folk så så sure ud, på deres cykler, i tusmørket ved fyraften igår.
Jeg tænkte: Hvad piver I over, vi har FRI!

Af samme grund kommer bloggen fra nu af nok også til at indeholde specialerelaterede indlæg under temaet: Sex i 1700-tallet. Jeg støder på mange skægge og tankevækkende citater i arbejdet (er det meningen man skal sidde og fnise mens man skriver speciale? nej, det er useriøst, ikke?), så de næste måneder bliver bloggen nok transformeret til en slags opslagstavle.

6 Comments:

Anonymous Anonym said...

Held og lykke med det :-)

12:30 PM  
Blogger Unknown said...

Er det ikke lidt overvurderet med den der interesse for sex? Jeg tror vi fremover vil se flere og flere danskere, der genopdager værdien i at samle på frimærker ;-)

4:02 PM  
Blogger Thomas Oldrup said...

Jeg tror sgu skidtet er kommet for at blive.

Jeg røg en smøg nede foran kontoret i går, i kulden, sammen med en pige inde fra trælasten. Hun spurgte høfligt: "Hvad skriver du så speciale om?" Jeg svarede: "Sex i 1700-tallet." Hun udbrød: "Gud! Jeg havde slet ikke tænkt på at man havde sex dengang..." Så tænkte hun sig godt om og tilføjede: "Nå nej, hvis det ikke havde haft det, så havde du og jeg jo sådanset slet ikke stået her idag, vel?"

Og det måtte jeg jo give den filosfiske trælstdame ret i.

3:43 PM  
Blogger Thomas Oldrup said...

Ny Gørdetselv-leg: (Indsæt selv de bogstaver der mangler i indlægget foroven.)

3:44 PM  
Blogger Unknown said...

Godt ord igen.

Under alle omstændigheder glæder jeg mig til at læse det du finder frem til. Der er jo potentiale for en masse spin-off i form af artikler til medier lige fra dagbladenes søndagsudgaver til den mere lumre del af magasinverdenen ;-)

Hvorfor i øvrigt 1700-tallet? Hvad har 1600-tallet nu gjort? For slet ikke at tale om 1800-tallet.

2:56 PM  
Blogger Thomas Oldrup said...

Godt spørgsmål.
1600-tallet var også ganske fornøjeligt, rent seksuelt, men der er desværre langt mellem kilderne.
Men fra slutningen af 1700-tallet kommer det jeg kalder "Werther-paradigmet". Det har ikke noget med de små fedtede bolsjer at gøre, men med Goethes bog. Fra da af går man pludselig fra et pragmatisk forhold til sex og kærlighed til et romatisk. Sex og kærlighed bliver rodet uløseligt sammen. Det er det på sin vis stadig. Men opfattelsen er bestemt ikke ligeså frit, fornøjeligt og pragmatisk som det var i 1700-tallet. Derfor.

3:56 PM  

Send en kommentar

<< Home