lørdag, november 15, 2008

Sex i middelalderen

En ny og stort anlagt TV-serie fra BBC og Open University har netop haft premiere i England. “Into the medieval mind” hedder den og værten er den karismatiske historiker Robert Bartlett med det skælmske smil og de store øjenbryn. Et af programmerne kaster nyt lys på sex i middelalderen. Et emne, der er altid har vakt interesse.
Programmets pointe er at sex i middelalderen var langt mere livskraftigt og varieret end man skulle tro. Hvem skulle for eksempel tro at kilder fra 1100-tallet nævner dildoen? Ganske vist som en advarsel. Spørgsmålet om en kvinde har forarbejdet et stykke træ til det lignede en penis og kopuleret med denne indgår i de spørgemanualer som tidens biskopper kunne bruge som guides før en bekendelse. Hvis kvinderne ikke selv havde fået idéen, så fik det da af præstens spørgsmål.
Middelalderen var fuld af mere intimitet, kærlighed og farverigdom end man skulle tro. Hvilket også er en af pointerne af Steffen Heibergs helt nye og fremragende bog, “En ny begyndelse”, om europæisk middelalders kulturhistorie.
Manualer fra middelalderen indeholdt andre gode råd, for eksempel til prævention eller andre justeringer af sexlivet. Drak en kvinde for eksempel en mands urin, fik hun mindre lyst. Slugte hun hans sæd, fik hun mere.

Sexlivet var mere mystisk og uudgrundeligt i en periode hvor anatomi var en by i Rusland. Sex og i særdeleshed kvindekønnet var noget gådefuldt og farligt. Menstruationsblodet, for eksempel, var drabeligt, ja, selv blikket fra en menstruerende kvinde kunne være farligt. Kvinden var giftig og lokkende, hun var en slags satans madding, jævnfør Evas nysgerrige forbrydelse mod alle kommende generationer, hvorved hun havde gjort alle kvinder skyldige i al tid fremover.
Fra dette og til at betragte kvinder som hekse er der ikke langt. Men modsat almindelig tro er hekse ikke et element fra middelalderen, heksebrændingerne er først et senere påfund.
Kirken i middelalderen besang den uskyldige jomfru og Jomfru Maria blev idealet. Kirken fik dygtigt associeret sex med frygt, med skam, det det var ulækkert, det var hæsligt, det var stinkende! Og da pesten kom, var det selvfølgelig som en straf for alle løsagtighederne.

Ægteskaber var kun alliancer mellem to familier, og kvinden var bare en del af medgiften. I BBC-udsendelsen nævnes et kuriøst eksempel, at Orkney-øerne og Shetlands-øerne skiftede hænder, da en dansk prinsesse blev gift med en skotte og øerne fulgte med som medgift. Sikken en bryllupsgave.
Kirke tillod kun sex indenfor ægteskabet, og endda hér blev det voldsomt reguleret. Det var missionærstilling, det var én gang om ugen, og det var helst med så meget tøj på som muligt. Kærligheden - og sandsynligvis også sex - var altså noget der i friere grad eksisterede udenfor ægteskabet. Troubadourerne satte ord på den seksuelle energi, der havde været holdt nede af kirken, og det var disse franske sangere, der satte et sprog på passionerne, et sprog, der minder meget om det vi endnu den dag i dag hører i tåbelige popsange og svulstig teenagelyrik.

(Udsendelsesrækken vises i Danmark i januar.)

4 Comments:

Anonymous charlotteshj said...

Din bemærkning om sæd som afrodisiakum er interessant, det er en tanke som man også kan støde på i dansk folketro. Hvis en karl ikke rigtigt kan fange den udkårnes interesse, kan han putte (sin egen) sæd i fx en kop, som han véd hun vil drikke af. Det skulle også være virksomt at gå med fx et stykke æble i armhulen, og derefter få kvinden til at spise af den svedgennemtrukne frugt. "Pars-pro-toto" del og helhed er ens og når hun indtager nogle af de særegne sager, får hun en forbindelse med manden, som gør det svært at modstå. Men sært, at urin skulle virke modsat? har du en forklaring på dét?

11:41 PM  
Anonymous Dorthe Chakravarty said...

Kære Thomas

God blog du har!

Jeg er nødt til at kommentere oplysningen om prisessen og medgiften. Det er Christian den 1., hvis datter skal giftes. Han har ikke penge til medgiften, og giver derfor øerne i pant. Desværre får han aldrig penge til at indløse pantet, og øerne har siden været skotske.

Bedste hilsener
Dorthe Chakravarty

12:47 PM  
Blogger Thomas Oldrup said...

Kære Charlotte -
Jeg var ikke klar over at man også kendte fænomenet fra dansk overtro. Spændende.
Det fremgik ikke af udsendelsen hvorfor urin var no-go. For du har jo sådan set ret, ud fra "pars-pro-toto" tanken er det det samme.
Måske har troen på de fire forskellige væsker spillet ind?

Og kære Dorthe -
Du har fuldstændig ret i at det var Christian 1.'s pant. Jeg slog det op efterfølgende, da det i udsendelsen - som jo er set med engelske briller - blot nævnes som et lille irrelevant kuriosum. For Danmark og for de danske landsbesiddelser er det jo ikke en lille detalje. Tænk hvad der mon var sket med det danske olieeventyr, hvis Christian havde fået indløst det pant?

Jeg pønser på at skrive en kronik om det, og så skal jeg naturligvis tage jeres kloge kommentarer med. Og eventuelt andre?
-Thomas

1:23 PM  
Anonymous Martin said...

orkey: kontra-kontrafaktisk: Mon ikke de var endt hos Storbritannien foer eller siden, og inden der blev fundet olie i Nordsoeen anyways. 1801/1807/1814 taenker jeg lige umiddelbart.

Hvis du skal bruge noget human interest til din kronik, kan du sludre med Stirling. Hans blaa oejne skyldes angiveligt hans mor orkney viking heritage. Og der skulle vaere saa vaeldig smukt

12:18 PM  

Send en kommentar

<< Home