fredag, oktober 10, 2008

Forfatteres indtægter

Det er VIRKELIG ikke for at pive at jeg skriver dette, men et indlæg i Politiken idag fik mig til at tænke over forfatteres indtægt. Når jeg er ude og undervise bliver jeg tit spurgt om man bliver rig af at være forfatter. Det må jeg svare benægtende på. Hvis jeg bliver spurgt om hvor meget jeg tjener på at skrive, fx om året, begynder folk ofte spontant at grine.

Forfatter Jan Thielke, der også er formand for de skønlitterære forfattere, skriver i Politiken om hvorvidt forfatteres levevilkår overhovedet kan sammenlignes med den almindelige danskers. Professionelle danske forfattere får i snit 100.000 kr om året - dvs godt 8.300 kr. om måneden - for deres forfattervirksomhed (honorarer, bibliotekspenge, legater m.v.). Det skriver Thielke og tilføjer, at forfattere står uden for det sociale sikkerhedsnet og ikke har pensionsordninger. Eller feriepenge, kunne man tilføje.

Jeg er glad for mig mit valg. Ligesom alle andre søde kærester ville jeg selvfølgelig gerne forære min kæreste et walk-in-closet, men ellers har jeg ikke noget behov for at være rig. Det passer mig fint. Det er VIRKELIG ikke for at pive, jeg har selv valgt det, men jeg tror simpelthen ikke folk fatter hvor lidt penge der er i at skrive.

4 Comments:

Anonymous Anonym said...

Tilgengæld er forfattervirksomheden også kun 9 gange så hårdt end et almindeligt arbejde. Der kan man bare gå hjem i weekenden og sige "f...jer"

8:14 AM  
Blogger Vengaboy said...

Det kommer da vist i meget høj grad an på hvad det er for et almindeligt arbejde man har!

3:46 PM  
Blogger Thomas Oldrup said...

Skrev den nye gymnasielærer, der drukner i stileretning hver weekend...

11:13 AM  
Anonymous Anonym said...

Ja og sært nok har Danmark vist verdens absolut højeste bogpriser. Det hænger overhovedet ikke sammen. Thomas, bliv boghandler, så tror jeg du kan tjene penge på bøger. ;-)

4:47 PM  

Send en kommentar

<< Home