Den farlige dåb

Jeg var til dåb hos min lille, ny niece sidste søndag. Det foregik væsentligt mere urbant end for 200 år siden. Det er jeg netop faldet over i en bog jeg er ved at anmelde.

Børn skulle for 200 år siden døbes så hurtigt som muligt, man var ikke tryg ved at have en hedning - omend lille - i huset. Dåben foregik derfor som regel indenfor en uge. De små dåbskandidater risikerede deres liv i en kold kirke med træk. Moderen kunne ikke komme med til dåben, hun havde nemlig karantæne i nogle måneder fordi hun blev betragtet som uren efter fødslen. Det var faren og fadderne, der var til stede.

En vinterdåb kunne være decideret livsfarlig. Dels på grund af den kolde kirke for det lille barn, der må have skreget som en sindssyg. Efter kirken søgte faren og fadderne ofte ind hos en bonde i nærheden, der skænkede brændevin. Halvt eller aldeles berusede begav følget sig derefter ud og hjemad i kulden. De utålmodige heste jog af sted i en rasende galop. Der findes eksempler på at dåbsbarnet derved er faldet af vognen, og ikke er blevet savnet før vognen nåede frem til den med rette bekymrede mor.
(s. 129-30 i ”Furesø”)