mandag, november 03, 2008

Himstregims

"Ikke fordi jeg skal gøre mig til dommer over værdien af henholdsvis det nye og det gamle, på hver sin måde har det jo værdi og det nye bliver jo også gammelt med tiden. Jeg siger bare at det gamle på nogle områder er direkte uerstatteligt netop i kraft af sin gammelhed, åh disse minder, det første kys, ikke at det var noget særligt, men stedet står prentet ind i oldingenes mimren, og stillet overfor disse trappesten, gyder og skakte ryster de med en særlig iver og peger, mens de blotter deres tandløse gummer på en måde der næsten kunne kaldes uanstændig, og kunne vi bare endelig få den himstregims til at virke så vi én gang for alle kunne komme ind i deres hjerner og redde stumperne af erindring før det er for sent, før det går til spilde med deres patetiske rester af kroppe."

Citat fra side 25 i Maja Elverkildes nye, glimrende novellesamlingen "Alt det der er mit" (Borgen 2008), som hermed anbefales.

2 Comments:

Anonymous Anonym said...

Der er opblomstring i erindrings-centre, hvor man lader oldinge male kaffebønner på en gammel kaffemølle og drikke af kopper de kendte fra dengang etc. Pludselig kan de godt sige noget og liver sgu op.
De kan sagtens lave noget, det skal bare ikke være med NYE ting, men noget som de lærte at kende i barndommen for små 100 år siden.

10:08 AM  
Blogger Thomas Oldrup said...

Ja, de havde det på min farfars plejehjem. Det var fascinerende. Han kunne ikke kende forskel på mig og personalet, men han kunne sgu sagtens skifte skæret på en høvl.
(Jeg ved nu ikke lige om det er det Majas tekst handler om, men nuvel.)

11:59 AM  

Send en kommentar

<< Home