torsdag, december 18, 2008

Gamle jokes

God humor er tidløs. Det mener i hvert fald den britiske komiker Jim Bowen, som har publiceret en ny udgave af en lidt over 1 600 år gammel bog med vitser, Philogelos: The Laugh Addict. Bogen udgør en sammensætning af vitser, som et par komikere ved navn Hierocles og Philagrius fortalte i 300-tallet e.v.t.
Mange af vitserne kunne man sagtens fortælle i dag, mener Bowen. Almindelige temaer
er sex, impotens eller mænd, der klager over
deres vrantne eller
frastødende koner. Mange vitser gør også nar af veluddannede, men dumme mænd, især den arketypiske »dumme student». En af vitserne kan til og med ses som en forgænger til den klassiske »død papegøje-sketch», som den britiske komikergruppe Monty Python indspillede i 1969.
I Pythons version kommer en mand tilbage til en dyreforretning og klager over, at den papegøje, han har købt, viser sig at være død, hvorpå butiksindehaveren svarer, at den bare hviler sig lidt. I det antikke forlæg har en mand købt en slave, som afgik ved døden med det samme, så han går tilbage til sælger for at klage. Sælgeren forsvarer sig med ordene: »Da han var hos mig, gjorde han aldrig den slags.»

(Fra Alt om Historie februar)