Tolerance?

Alle vidste alt om alle i den lille by København. Barhow, den unge liderlige teolog, går i 1748-51 fra hus til hus for at lave sin egen private og nærgående og højst subjektive vejviser og noterer små sladderhistorier ned om mange beboere. ”En præst Skibsted sagdes at ligge i med konen.” Om en anden hedder det, at han er ”en stor horehund,” og at han ”har den gamle Lehrs datter, søster til kammerråd Lehr. Datteren besovet af Ring, som fik datteren.” Om en stolemager hedder det, at ”hans døtre er grev Rantzows maitresser. Han spadserer med dem.” Og så videre, og så videre.
Folk har altså kendt til hinandens hemmelige sidespring og skeletterne i de Københavnske skabe. Måske har affærerne slet ikke været opfattet som så hemmelige? Vi finder måske en antydning af svaret i overskriften til det kapitel i Grethe Hartmanns bog om 1700-tallets boliger og bordeller, hvorfra vejviserens citater stammer. Hun giver kapitlet overskriften ”Tolerancens århundrede”.
Hvad gør det, at alle ved alt om alle? Der er måske mindre grund til at skamme sig, fordi alle har noget på hinanden.