Næste år er det 200 år siden at England standsede handelen med slaver. I den anledning har den britiske premierminister Tony Blair netop udtalt dette:
“Jeg tror at tohundredårsdagen giver os en mulighed, ikke kun for at sige hvor dybt skamfuld handelen med slaver var - hvordan vi fordømmer dens eksistens fuldstændigt og hylder dem, der kæmpede for dens afskaffelse - men også for at udtrykke vores dybe sorg over at det nogensinde kunne ske.”
På CNN.com mener syv ud af ti i en quickvote (”Bør Tony Blair undskylde for Englands rolle i slavehandelen?”) at England ikke skal sige undskyld for det skete. Eller mere interessant: Tre ud af ti mener, at de skal.
Næste år er det ligeledes 200 år siden at England bombarderede København, hvilket påstås at være det første terrorangreb i verdenshistorien. Kan vi så se frem til et lynvisit og en officiel undskyldning fra premiereministeren for Københavns bombardement?
Og mere interessant: Hvis man begynder at sige undskyld for historiske begivenheder, som datiden opfattede som helt i orden, men som vi i dag - heldigvis da - kan tage afstand fra, hvor skal vi så stoppe?
Selvfølgelig er der intet normalt begavet menneske, der ikke kan se det forkerte i fortidens synder, det sig være slavehandel, terrorbombardementer, folkemord, hekseafbrændinger, vikingetogter, stavnsbinding og grov udnyttelse af arbejdere, bønder, kvinder gennem historien. Med meget mere. Historiske undskyldninger er sådan set sympatiske - men de er også abstrakte og problematiske. Det er for enkelt og enøjet at fordømme fortiden ud fra nutidens overblik og moral. Fænomenet er et interessant klasseeksempel på det man lærer som historiestuderende på første semester: Det giver ingen mening at dømme fortidens handlinger med nutidens øjne.
(Politiken, 30. november 2006)Etiketter: 1807, historie