Historiske undskyldninger
Næste år er det 200 år siden at England standsede handelen med slaver. I den anledning har den britiske premierminister Tony Blair netop udtalt dette:
“Jeg tror at tohundredårsdagen giver os en mulighed, ikke kun for at sige hvor dybt skamfuld handelen med slaver var - hvordan vi fordømmer dens eksistens fuldstændigt og hylder dem, der kæmpede for dens afskaffelse - men også for at udtrykke vores dybe sorg over at det nogensinde kunne ske.”
På CNN.com mener syv ud af ti i en quickvote (”Bør Tony Blair undskylde for Englands rolle i slavehandelen?”) at England ikke skal sige undskyld for det skete. Eller mere interessant: Tre ud af ti mener, at de skal.
Næste år er det ligeledes 200 år siden at England bombarderede København, hvilket påstås at være det første terrorangreb i verdenshistorien. Kan vi så se frem til et lynvisit og en officiel undskyldning fra premiereministeren for Københavns bombardement?
Og mere interessant: Hvis man begynder at sige undskyld for historiske begivenheder, som datiden opfattede som helt i orden, men som vi i dag - heldigvis da - kan tage afstand fra, hvor skal vi så stoppe?
Selvfølgelig er der intet normalt begavet menneske, der ikke kan se det forkerte i fortidens synder, det sig være slavehandel, terrorbombardementer, folkemord, hekseafbrændinger, vikingetogter, stavnsbinding og grov udnyttelse af arbejdere, bønder, kvinder gennem historien. Med meget mere. Historiske undskyldninger er sådan set sympatiske - men de er også abstrakte og problematiske. Det er for enkelt og enøjet at fordømme fortiden ud fra nutidens overblik og moral. Fænomenet er et interessant klasseeksempel på det man lærer som historiestuderende på første semester: Det giver ingen mening at dømme fortidens handlinger med nutidens øjne.
(Politiken, 30. november 2006)
“Jeg tror at tohundredårsdagen giver os en mulighed, ikke kun for at sige hvor dybt skamfuld handelen med slaver var - hvordan vi fordømmer dens eksistens fuldstændigt og hylder dem, der kæmpede for dens afskaffelse - men også for at udtrykke vores dybe sorg over at det nogensinde kunne ske.”
På CNN.com mener syv ud af ti i en quickvote (”Bør Tony Blair undskylde for Englands rolle i slavehandelen?”) at England ikke skal sige undskyld for det skete. Eller mere interessant: Tre ud af ti mener, at de skal.
Næste år er det ligeledes 200 år siden at England bombarderede København, hvilket påstås at være det første terrorangreb i verdenshistorien. Kan vi så se frem til et lynvisit og en officiel undskyldning fra premiereministeren for Københavns bombardement?
Og mere interessant: Hvis man begynder at sige undskyld for historiske begivenheder, som datiden opfattede som helt i orden, men som vi i dag - heldigvis da - kan tage afstand fra, hvor skal vi så stoppe?
Selvfølgelig er der intet normalt begavet menneske, der ikke kan se det forkerte i fortidens synder, det sig være slavehandel, terrorbombardementer, folkemord, hekseafbrændinger, vikingetogter, stavnsbinding og grov udnyttelse af arbejdere, bønder, kvinder gennem historien. Med meget mere. Historiske undskyldninger er sådan set sympatiske - men de er også abstrakte og problematiske. Det er for enkelt og enøjet at fordømme fortiden ud fra nutidens overblik og moral. Fænomenet er et interessant klasseeksempel på det man lærer som historiestuderende på første semester: Det giver ingen mening at dømme fortidens handlinger med nutidens øjne.
(Politiken, 30. november 2006)
posted by Thomas Oldrup at 6:59 PM
3 Comments:
Der går vedholdende rygter om, at britterne ikke undskylder for angrebet på københavn, før vi undskylder for vikingernes plyndringstogter.
Men det er god læsning, hvem har skrevet det?
Det er mig selv, der har skrevet indlægget.
Ja, det er jo et andet problem ved de historiske undskyldninger: Sandkasseretorikken "Det var ham, der startede."
Det ville i øvrigt være et ømt syn, hvis Fogh stillede op i sine Roald Als-pels-uniform, og på sit formfuldendte engelsk på en scene i det østlige England og sagde undskyld for vikingernes tvivlsomme bedrifter.
Udover de rent historiefaglig overvejelser som gør det problematisk( især den skrigende iboende anakronisme), så har jeg altid haft problemer med de der undskyldninger, fordi de grundlæggende kun giver mening indenfor en knald nationalistisk diskurs af den gamle skole. Altså man forudsætter jo en særlig forbundethed mellem den nulevende englænder(dansker/tysker/hvad som helst) og den fortidige englænderen - ellers er det jo ikke meningsfyldt at undskylde. Der må nødvendigvis være en tæt sammenhæng mellem dem der solgte slaver, og dem der nu undskylder - en sammenhæng og et slægtsskab der går ud over det muligvis genetiske og bliver moralsk og åndeligt. Hele øvelsen er jo tom, hvis ikke den undskyldende Statsmand forstås som repræsentant ikke blot for den danske/engelske nutid, men også for fortiden, hvilket han kun kan være, hvis "nationen" han repræsentere og undskylder på vegne af ikke kun består af de levende (stemmeberettigede), men også af de døde. Eller sådan noget i den stil, jeg formulerer mig måske lidt uklart, men pointen er vist, at man skal tro på Nationen og kunne forestille sig et fællesskab med døde folk og knogler, for at kunnne undskylde på sådannes vegne.
Send en kommentar
<< Home