En ny og stort anlagt TV-serie fra BBC og Open University har netop haft premiere i England. “Into the medieval mind” hedder den og værten er den karismatiske historiker Robert Bartlett med det skælmske smil og de store øjenbryn. Et af programmerne kaster nyt lys på sex i middelalderen. Et emne, der er altid har vakt interesse.
Programmets pointe er at sex i middelalderen var langt mere livskraftigt og varieret end man skulle tro. Hvem skulle for eksempel tro at kilder fra 1100-tallet nævner dildoen? Ganske vist som en advarsel. Spørgsmålet om en kvinde har forarbejdet et stykke træ til det lignede en penis og kopuleret med denne indgår i de spørgemanualer som tidens biskopper kunne bruge som guides før en bekendelse. Hvis kvinderne ikke selv havde fået idéen, så fik det da af præstens spørgsmål.
Middelalderen var fuld af mere intimitet, kærlighed og farverigdom end man skulle tro. Hvilket også er en af pointerne af Steffen Heibergs helt nye og fremragende bog, “En ny begyndelse”, om europæisk middelalders kulturhistorie.
Manualer fra middelalderen indeholdt andre gode råd, for eksempel til prævention eller andre justeringer af sexlivet. Drak en kvinde for eksempel en mands urin, fik hun mindre lyst. Slugte hun hans sæd, fik hun mere.
Sexlivet var mere mystisk og uudgrundeligt i en periode hvor anatomi var en by i Rusland. Sex og i særdeleshed kvindekønnet var noget gådefuldt og farligt. Menstruationsblodet, for eksempel, var drabeligt, ja, selv blikket fra en menstruerende kvinde kunne være farligt. Kvinden var giftig og lokkende, hun var en slags satans madding, jævnfør Evas nysgerrige forbrydelse mod alle kommende generationer, hvorved hun havde gjort alle kvinder skyldige i al tid fremover.
Fra dette og til at betragte kvinder som hekse er der ikke langt. Men modsat almindelig tro er hekse ikke et element fra middelalderen, heksebrændingerne er først et senere påfund.
Kirken i middelalderen besang den uskyldige jomfru og Jomfru Maria blev idealet. Kirken fik dygtigt associeret sex med frygt, med skam, det det var ulækkert, det var hæsligt, det var stinkende! Og da pesten kom, var det selvfølgelig som en straf for alle løsagtighederne.
Ægteskaber var kun alliancer mellem to familier, og kvinden var bare en del af medgiften. I BBC-udsendelsen nævnes et kuriøst eksempel, at Orkney-øerne og Shetlands-øerne skiftede hænder, da en dansk prinsesse blev gift med en skotte og øerne fulgte med som medgift. Sikken en bryllupsgave.
Kirke tillod kun sex indenfor ægteskabet, og endda hér blev det voldsomt reguleret. Det var missionærstilling, det var én gang om ugen, og det var helst med så meget tøj på som muligt. Kærligheden - og sandsynligvis også sex - var altså noget der i friere grad eksisterede udenfor ægteskabet. Troubadourerne satte ord på den seksuelle energi, der havde været holdt nede af kirken, og det var disse franske sangere, der satte et sprog på passionerne, et sprog, der minder meget om det vi endnu den dag i dag hører i tåbelige popsange og svulstig teenagelyrik.
(Udsendelsesrækken vises i Danmark i januar.)
