Dværge 1917

"Den brandenburgske Kurfyrste Joachim Friedrich's Hustru Catharina havde en Stue fuld af Dværge, som hun lod parre sig indbyrdes, men uden Resultat. Ved dette Forsøg, der gentoges af Catharina af Medici, fastsloges, at Dværge ikke kan forplante sig."

- Om Dværge i Salmonsen Konversationsleksikon, VI. Bind, Kjøbenhavn 1915-1930

Dværge 1896

"Den mindste fuldvoksne Dværg, der omtales i Litteraturen, var 43,3 Cm. høj; den næstmindste var Jeffrey Hudgson (56 Cm.), som Hertuginden af Buckingham forærede Dronning Henriette Marie af Frankrig i en Postej."

- Om Dværge i Salmonsen Konversationsleksikon, V. Bind, Kjøbenhavn 1896

Håb

En af Portugals største digtere, Antero Tarquinio de Quental blev født og døde i Punta Delgada. Han levede ifølge min guidebog et "udsvævende liv", med "skuffelser, angst, maniodepressive perioder og forelskelser i gifte kvinder". På denne bænk på byens fornemste plads skød Quental sig med to kugler i hjertet den 11. september 1891. Over bænken er der afbildet et anker og ordet ESPERANCA, håb.

****(*)

"Jeg elskede rejsekataloger, deres abstrakthed, deres maade at reducere stederne i verden til en begraenset raekke mulige lykkeoplevelser og priser; isaer vaerdsatte jeg systemet med stjerner der angiver den intensitet af lykke, man havde ret til at haabe paa. Jeg var ikke lykkelig, men jeg vaerdsatte lykken, og jeg blev ved med at straebe efter den."

- Hovedpersonen Michel i Michel Houellebecqs "Platform", s. 17

Hoejtryk over Azorerne

Det stormer, som jeg aldrig har oplevet storm foer.
Jeg bor paa en ret stejl vej. Jeg har set vandet i vandpytterne sejle OP AD vejen. Jeg har set brillerne blaese af en dansk turist og langt hen ad gaden. Jeg har set cyklen blaese vaek under en ung fyr, paa fuld fart omkring et hjoerne.
Til gengaeld faar jeg saa skrevet en hel del...

Postkort fra Ponta Delgada

Deres Udsendte Blogger er taget til Azorerne for at bekaempe en tiltagende rastloeshed, for at faa et skud lys inden semesterstart og for at faa skrevet lidt. Vaklede lidt mellem et sted syd for Viborg og et sted ude i Atlanterhavet - valgte det sidste.

Bor i Punta Delgada, som er hovedbyen paa hovedoeen. Meget charmerende, ikke ulig den smukke, gamle universitetsby La Laguna paa Tenerife. Med smalle gader og huse i kolonitidsstil med fine, smaa altaner med kunstfaerdige smedejernsgitre. Fortovene er saa smalle at man ikke kan holde nogen i haanden (hvis man da havde nogen at holde i haanden), af og til faar man endda et dask over fingrene af en hurtigt forbipasserende bils sidespejl.

Atlanterhavet er fascinerende, frisuren umulig, priserne behagelige, lyset pragtfuldt.

Amatører

Politiken nævner idag at der er opstået en ny hobby i England. Historie- og arkæologiinteresserede bruger deres friværdi og fritid på at fise rundt med metaldetektor, og det er der på et år kommet en ekstra femtedel fund frem af. Kulturministeren kalder angiveligt detektorsvingerne for "de ubesungne helte af Storbrittaniens kulturarv." Professionelle, derimod, er bange for at de glade amatører i deres iver snarere ødelægger vigtige genstande.
Vor akademiske verden er præget af en snobbet afstandstagen til amatørerne. Det er kun OS, der må bruge og udtale os om historien. Det er da rigtig at uddannelsen giver en vis videnskabelighed, men gør det os nødvendigvis mere subjektive, gør det os ikke bare bevidste om vores egen subjektivitet?

Der findes også interessante danske hjemmesider, hvor disse glade detektorsvingere skriver passioneret om deres fund. De har tilsyneladende en ret høj moral mht at aflevere alt hvad de finder til rette myndigheder.
Eksemplet fra Politiken fik mig til at tænke på den udgravning, der fandt sted på Esplanaden i København for nogle år siden. Her fik arkæologer lejlighed til at rode rundt i en losseplads fra 1700-tallet, som på grund af nogle mirakuløse faktorer i undergrunden havde bevaret alt skraldet i en uhyre god stand - man fandt parykker, legetøj og stablede æggeskaller, og alt muligt andet.
Men udgraverne arbejdede under stort arbejdspres, før A. P. Møller skulle overtage og bebygge grunden. Derfor måttte arkæologerne nøjes med et lillebitte stykke jord, måske en eller to procent, jeg husker det ikke præcist, men det var noget i den retning.
Men hvad blev der så af resten af jorden, af de ca. 99% af alle fundene fra 1700-tallets hovedstads folkeliv, spurgte jeg ifm et foredrag om de fascinerende fund. I gemte vel jorden på en måde, I sendte vel nogle glade amatører derud, for trods alt at lave en klodset og uprofessionel hurtig gennemgang af jorden før det blev kørt væk?
Næ, det blev kørt til destruktion, ud på Amager.
Argumentet var, at det ville være farligt, hvis den slags fund fra 1700-tallet dukkede op i privatsalg. Af den grund gik langt, langt hovedparten af disse fund tabt, for al evighed.
Måske skal man have et særligt passioneret forhold til 1700-tallets København - og det indrømmer jeg at jeg har - men jeg var altså ved at tude, da jeg hørte det. Så hellere en klodset britisk amatøragtig detektorsvinger, der vader på hjørnet af en enkelt Solvognen med sin gummistøvle, end 99 Solvogne, der bare bli'r kørt til destruktion på Amager.
Eller hvad?

The handless organist

Erotobibliomaner

Fik en bog forleden, af en kær veninde, der kender til min pikante interesse og specialeidé. Bogen er fra 1948 og hedder "Om erotisk og galant litteratur" af Pierre Marteau. Heri stødte jeg på en bizar detalje, som jeg mig dele med denne blogs (to? fire?) læsere. Jeg citerer fra side 106:

"Bogbind med erotiske Motiver kendes først fra nyere Tid. I det 17. og 18. Aarhundrede blev erotiske Bøger indbundet ganske som andre Bøger, og fra alle Tider har man Eksempler paa, at netop saadanne Værker blev forsynet med falske og vildledende Rygtitler for at skjule Indholdets Karakter. I den nyere Tid har enkelte Samlere af erotiske Bøger ladet disse indbinde i kostbare Privatbind forsynet med erotiske Udsmykninger. Man mener endog at vide, at visse Erotobibliomaner har ladet deres Bøger indbinde i Kvindehud, og i enkelte Tilfælde skal endog Brystvorten kunne ses."

(SIC!)

Ja, jeg har naturligvis forsøgt at google dette herlige, nye ord - Erotobibliomaner - men der er ingen hits. Havde håbet på at finde en forening, eller sådan noget. Foreningen for erotobibliomaner på Frederiksberg. Men nej...

"Planeten Jorden, 1000-2000, kristen tid"

"Jeg forestiller mig sommetider et galaktisk museum i en fjern fremtid, hvor nogle Coke Light-dåser må deles med et par ringbrynjer om en eneste lille glasmontre mærket "Planeten Jorden, 1000-2000, kristen tid"."

Felipe Fernández-Armesto, "Årtusindet", s. xiii

Her i 00'erne

"Selvom vores måde at beregne tiden på er en ren konvention, har årstal, der er delelige med ti, i realiteten en utrolig evne til at tiltrække sig opmærksomhed og stimulere fantasien... Strengt taget begynder der hver dag og hvert minut på dagen et nyt årtusind."

Fra historikeren Felipe Fernández-Armestos lækre "Årtusindet", s. XIV, jævnfør mit evindelige vrøvl om at 'kronologien er jo bare en konstruktion'

Godt nytår...

travellerssecretbox

Er blevet inviteret med i et kunstprojekt, som hedder Travellers Secret Box. Så vidt jeg kan forstå betyder det at jeg modtager en kuffert, udført i zink, som jeg skal passe på i nogen tid, for derefter at lave et kunstværk/skrive en tekst om mit møde med denne kuffert. Eller noget i den stil.

Læs mere her.