Amatører
Politiken nævner idag at der er opstået en ny hobby i England. Historie- og arkæologiinteresserede bruger deres friværdi og fritid på at fise rundt med metaldetektor, og det er der på et år kommet en ekstra femtedel fund frem af. Kulturministeren kalder angiveligt detektorsvingerne for "de ubesungne helte af Storbrittaniens kulturarv." Professionelle, derimod, er bange for at de glade amatører i deres iver snarere ødelægger vigtige genstande.
Vor akademiske verden er præget af en snobbet afstandstagen til amatørerne. Det er kun OS, der må bruge og udtale os om historien. Det er da rigtig at uddannelsen giver en vis videnskabelighed, men gør det os nødvendigvis mere subjektive, gør det os ikke bare bevidste om vores egen subjektivitet?
Der findes også interessante danske hjemmesider, hvor disse glade detektorsvingere skriver passioneret om deres fund. De har tilsyneladende en ret høj moral mht at aflevere alt hvad de finder til rette myndigheder.
Eksemplet fra Politiken fik mig til at tænke på den udgravning, der fandt sted på Esplanaden i København for nogle år siden. Her fik arkæologer lejlighed til at rode rundt i en losseplads fra 1700-tallet, som på grund af nogle mirakuløse faktorer i undergrunden havde bevaret alt skraldet i en uhyre god stand - man fandt parykker, legetøj og stablede æggeskaller, og alt muligt andet.
Men udgraverne arbejdede under stort arbejdspres, før A. P. Møller skulle overtage og bebygge grunden. Derfor måttte arkæologerne nøjes med et lillebitte stykke jord, måske en eller to procent, jeg husker det ikke præcist, men det var noget i den retning.
Men hvad blev der så af resten af jorden, af de ca. 99% af alle fundene fra 1700-tallets hovedstads folkeliv, spurgte jeg ifm et foredrag om de fascinerende fund. I gemte vel jorden på en måde, I sendte vel nogle glade amatører derud, for trods alt at lave en klodset og uprofessionel hurtig gennemgang af jorden før det blev kørt væk?
Næ, det blev kørt til destruktion, ud på Amager.
Argumentet var, at det ville være farligt, hvis den slags fund fra 1700-tallet dukkede op i privatsalg. Af den grund gik langt, langt hovedparten af disse fund tabt, for al evighed.
Måske skal man have et særligt passioneret forhold til 1700-tallets København - og det indrømmer jeg at jeg har - men jeg var altså ved at tude, da jeg hørte det. Så hellere en klodset britisk amatøragtig detektorsvinger, der vader på hjørnet af en enkelt Solvognen med sin gummistøvle, end 99 Solvogne, der bare bli'r kørt til destruktion på Amager.
Eller hvad?
Vor akademiske verden er præget af en snobbet afstandstagen til amatørerne. Det er kun OS, der må bruge og udtale os om historien. Det er da rigtig at uddannelsen giver en vis videnskabelighed, men gør det os nødvendigvis mere subjektive, gør det os ikke bare bevidste om vores egen subjektivitet?
Der findes også interessante danske hjemmesider, hvor disse glade detektorsvingere skriver passioneret om deres fund. De har tilsyneladende en ret høj moral mht at aflevere alt hvad de finder til rette myndigheder.
Eksemplet fra Politiken fik mig til at tænke på den udgravning, der fandt sted på Esplanaden i København for nogle år siden. Her fik arkæologer lejlighed til at rode rundt i en losseplads fra 1700-tallet, som på grund af nogle mirakuløse faktorer i undergrunden havde bevaret alt skraldet i en uhyre god stand - man fandt parykker, legetøj og stablede æggeskaller, og alt muligt andet.
Men udgraverne arbejdede under stort arbejdspres, før A. P. Møller skulle overtage og bebygge grunden. Derfor måttte arkæologerne nøjes med et lillebitte stykke jord, måske en eller to procent, jeg husker det ikke præcist, men det var noget i den retning.
Men hvad blev der så af resten af jorden, af de ca. 99% af alle fundene fra 1700-tallets hovedstads folkeliv, spurgte jeg ifm et foredrag om de fascinerende fund. I gemte vel jorden på en måde, I sendte vel nogle glade amatører derud, for trods alt at lave en klodset og uprofessionel hurtig gennemgang af jorden før det blev kørt væk?
Næ, det blev kørt til destruktion, ud på Amager.
Argumentet var, at det ville være farligt, hvis den slags fund fra 1700-tallet dukkede op i privatsalg. Af den grund gik langt, langt hovedparten af disse fund tabt, for al evighed.
Måske skal man have et særligt passioneret forhold til 1700-tallets København - og det indrømmer jeg at jeg har - men jeg var altså ved at tude, da jeg hørte det. Så hellere en klodset britisk amatøragtig detektorsvinger, der vader på hjørnet af en enkelt Solvognen med sin gummistøvle, end 99 Solvogne, der bare bli'r kørt til destruktion på Amager.
Eller hvad?
Etiketter: historie
posted by Thomas Oldrup at 10:58 AM
12 Comments:
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Interessant problem. Hvordan farligt? Hvis fund dukker op privat?
Hep Thomas, du bad om en kommentar og her får du den. Jeg spår at den bliver længere og mere ordrig end decideret indholdsrig, for sådan er det nu engang med mig.
Fr det første, jeg deler Martins undren, det lyder sgu da underligt, det der med at det skulle være farligt med løsslupne kulturskatte ude af kontrol i privates hænder - men det kan skyldes, at det er problematisk, hvis der kommer penge i skidtet, dvs et incitatment til "gravrøveri", så de galde amatører for selskab af griske tyer, der stormer ud i kulturlandskabet i håbet om at finde guldbægrer som kan sælges og ikke afleveres, det kunne gå ud over den pæne afleveringsdisciplin.
for det andet, mener jeg at Anonymous har fat i noget med sin første kommentar.
for det tredie mener jeg, at du skal passe på med at sige "vi" om os og så arkæologerne, især i lige netop dennehersens problematik. Amatørhistorikeren, hvor irriterende han end er, kan ikke decideret ødelægge kilderne med sin lemfældige og udannede omgang med dem, han kan blot bruge dem på en dårlig måde, og dermed komme til at sige noget dumt. Faghistorikeren kan så gøre sin entre på scenen med Erslev højt hævet, overtage kilderne og med sit overlegne begrebsapperat, sin dybere og mere velfunderede forståelse af den førsproglige virkelighed analysere kilderne sønder og sammen på elegant, nuanceret og dristig vis og dermed på en og samme tid rykke hele vores opfattelse af Købennhavns bombardement OG demonstrere den lange akademiske uddannelses erkendelsesmæssige overlegenhed.
Amatørarkæologen kan derimod decideret ødelægge kilderne gennem dårlig dannet omgang med dem. Han (og ja, det er en mand) kan muligvis grave en smadder gammel ting op af jorden, men så vidt jeg har forstået det, så er det altafgørende ved arkæologiske udgravinger en grundig registrering af hele udgravningen, noget med findested og kontekst, noget med hvad der ellers er, hvordan det lå og sådan noget. Lidt lissom med gerningssteder i kriminalfilm, så skal man vist ikke rode meget rundt med sådan en udgravning før den er ubrugelig.
Så ja amatøren kan fylde (og det har han allerede gjort) hele haller med noget som er ualmindeligt gamelt og rustent, men han kan også ødelægge enhver mulighed for at få nogen viden, erkendelse eller forståelse ud af selvsamme gamle rustne ting.
Og jojo gamle ting er vildt sjove, og lige netop i eksemplet med lossepladsen er det meget skarpt stillet op, og det virker da unægteligt som overkill sådan decideret at destruere hele svineriet - det er så definitivt.
Men altså sådan i det store billede, så mener jeg at have hørt at vi her i landet har mere end rigeligt af gamle ting som ihærdige mennesker ikke bare har gravet op men også pænt afleveret til uskyldige museer, der nu bruger formuer på at opbevarer skidtet.
Og ærlig talt, hvor fantastisk vigtigt er det altsammen, hvad skal vi bruge den enkelte gamle genstand til, er verden ikke svær nok at forstå uden at vi også skal blande gamle dage ind i det. Og kom ikke at sig, at vi er nødt til at forstå Christian den 4. før vi kan forstå os selv, for det er bare ikke rigtigt - men på den anden side, så kunne en grundig registrering af en losseplads fra 1700tallet have en afgørende indflydelse på... øhm-- stor betydning for... virkeligt ændre øhmmm ... vores opfattelse af... hvad man smed ud i gamle dage...
haha jeg sagde det, lang og fattig på egenligt indhold og pointer, og fik slet ikke berørt hele fagsnobberi tingen ordentligt.
Tak for kommentarerne.
Ja, hvordan farligt? Jeg har nok svaert ved at se det virkelig farlige her, og det var nok det, der var min pointe.
At faren var saa relativt lille og abstrakt, og det forskningsmaessige og kulturhistoriske tab saa relativt stort og konkret.
Nuvel, Frederik har jo ogsaa ret; maaske er det bare mig, der er noerdet og har for meget tid, naar jeg kan hidse mig op over saadan noget en soendag morgen med Soendags-Politiken. Jeg lader den ligge i denne omgang, men tak, min lille fokusgruppe af vrede historiestuderende...
hov hov hold lige hesten et øjeblik, jeg er skam ingen vred historiestuderende, jeg er en skuffet og dybt desillusioneret historiestuderende, der har brugt efterhånden 7 år på at finde ud af, at fortiden i et vist omfang er uinteressant på alle andre planer end det rent hobbymæssige.
Forresten så fik eksemplet med de mange solvogne mig til at tænke på Mads Mordhorsts glimrende og tankevækkende artikel "Kildernes Magi" i Fortid og Nutid. Her bruger han netop Solvognen som et eksempel på hvordan historiske genstande gøres til relikvier, der giver os en følelse at være i direkte kontakt med "fortiden", på samme måde som religiøse relikvier bringer os i kontakt med gud eller hvad ved jeg.
Altså et på alle måder fuldstændig irrationelt og "uvidenskabeligt" forhold til den historiske genstand.
Kaere skuffede og dybt desillusionerede historiestuderende.
Du har saa fuldkommen ret, jeg bakser selv med at opnaa den indsigt saa sent som muligt. Mads Mordhorsts fremragende artikel har ikke gjort det nemmere. Jeg taenker tit paa den, og den maa helt sikkert genlaeses snart.
Held og lykke med illusionerne :-)
Don Thomaso,
Azorerne
Jeg gaar rundt herude i Atlanterhavet, min kaere Frederik, og taenker videre over det...
For det foerste tror jeg jeg udtrykte mig uklart i mit indlaeg. Jeg mente ikke at den gamle ting skulle bevares for den gamle tings skyld. Jeg kan godt lide gamle ting, bevares, men som historiker er jeg mere interesseret i hvilke informationer de gamle ting kan give mig. Det var disse informationer jeg var sur over var gaaet til spilde, mere end en kanonkugle og en haandfuld aeggeskaller.
Men det jeg isaer gaar rundt og mugger over, hernede i Punta Delgadas gamle gader, er tankerne om, jamen, hvad skal det hele saa nytte? Hvad skal vi saa bruge de syv aars uddannelse paa, hvis vi alligevel ikke kan udsige nogetsomhelst, og hvis gamle dage kun er interessant paa hobbyplan? Er det derfor du beskaeftiger dig mere med samtidshistorie, fordi du har taget konsekvensen heraf?
Jamen, ER det saa saa formaalsloest at kaste nyt lys paa Koebenhavns bombardement som at piske en doed krikke?
Desillusionerede hilsner,
Thomas
Det lyder jo forrygende SINDSYGT, om jorden blot er blevet destrueret.
Jeg tror at de med farlig, mener at såfremt der pludseligt fra amtørarkæologisk/privat hånd, fremkom 10.000 genstande fra 1700 tallet, som museet IKKE havde haft under luppen, og derfor ikke var blevet registrerede, undersøgt og indskrevet i historiebøgerne... ville en masse detaljer om netop 1700 tallet væte rundt i samfundet uden for contex.
Man ville ikke have de rette registreringer der viste HVOR, HVORDAN, og HVORFOR disse fund hørte hjemme i 1700 tallet.
Dermed "farligt" for det samlede kulturarvsbillede for hele den Danske historie.
Jeg forstår dog ikke at den samlede danske amatørarkæologiske TROP ikke blev inviteret til udgravningen.
Er enig med dig i, at 200 amatøre kunne have kunnet fremdrive vigtige data, der ville være mere konstbare for vor kulturforståelse, contra de effekter der måtte være blevet "ødelagt" af samme, og forbrændingsanlægget.
Christian "Kejser" Kau
Ansvarlig
Danmarks Detektorforum
DDF
www.detekt.dk
Det lyder jo forrygende SINDSYGT, om jorden blot er blevet destrueret.
Jeg tror at de med farlig, mener at såfremt der pludseligt fra amtørarkæologisk/privat hånd, fremkom 10.000 genstande fra 1700 tallet, som museet IKKE havde haft under luppen, og derfor ikke var blevet registrerede, undersøgt og indskrevet i historiebøgerne... ville en masse detaljer om netop 1700 tallet væte rundt i samfundet uden for contex.
Man ville ikke have de rette registreringer der viste HVOR, HVORDAN, og HVORFOR disse fund hørte hjemme i 1700 tallet.
Dermed "farligt" for det samlede kulturarvsbillede for hele den Danske historie.
Jeg forstår dog ikke at den samlede danske amatørarkæologiske TROP ikke blev inviteret til udgravningen.
Er enig med dig i, at 200 amatøre kunne have kunnet fremdrive vigtige data, der ville være mere konstbare for vor kulturforståelse, contra de effekter der måtte være blevet "ødelagt" af samme, og forbrændingsanlægget.
Christian "Kejser" Kau
Ansvarlig
Danmarks Detektorforum
DDF
www.detekt.dk
Tak "Kejser", for kommentaren. Og spændende at se, at debatten fortsætter ovre på jeres site: http://www.detekt.dk/sdf/e107_plugins/forum/forum_viewtopic.php?3409
Og herligt at få modbevist sine fordomme, i dette tilfælde Frederiks: "For ja, det ER en mand!" :-)
Historien er aktuel igen nu, jeg så på forsiden af månedsmagasinet i Metroen (se www.m.dk) at de nye udgravninger indledes nu.
Hej Thomas
Det er en interessant problemstilling du rejser. Jeg syntes også, Maersk-fundet var enestående og det skar lidt i hjertet at høre hvor det blev af. Men der er dog gemt en del, som har givet konservatorer rundt om på Sjælland grå hår i hovedet pga omfanget. Problemstillingen berører det generelle omkring professionalisering af arkæologien som mange andre discipliner - det videnskabelige arbejde kræver nogen gange en kontrol med materialet der lukker andre grupper ude og resulterer i procedurer, der kan virke surrealistiske. Men arkæologien er trods alt nået lanngt pga netop denne professionalisering - f.eks. er den indskrevet i museumsloven som juridisk rethaver, hvilket nyere tids historikere må se langt efter.
vh Mikkel
pæne stole du har der!
Send en kommentar
<< Home