Gammel og ensom

Apropos aktuel plejehjemstristesse og at dø gammel, syg og ensom. Faldt over en skæg historie i en meget tør historiebog for nyligt: I slutningen af 1300-tallet beskriver Franco Sacchetti en testamentator, som forlangte at der hvert år efter hans død blev hensat en stabel (satio?) af skiveskårne pærer på et bestemt sted, til ære for fluerne. Fordi fluerne var de eneste, der ikke forlod ham på sit dødsleje.
(Place of the Dead, s. 29)

Bogmærker

Når man køber brugte bøger, kan man være heldig at der følger obskure og charmerende gamle bogmærker med. Dette fandt jeg, sidst jeg var på Hald. Det bekendtgører kækt, at flere og flere går i Fox Sko, inde fra Viborg (tlf. 712). På bagsiden kan man se, at den der har tabt det, vejede 70,5 kg den 6.10.1963. Det er Peter Seebergs, det er det helt sikkert.

Min oldefar sejlede kejseren ud i Vejle Fjord

Har idag færdiggjort first draft af kapitel til en historiebog. For 100 år siden var der kejserligt besøg i Vejle. Min oldefar påstod altid at han i sin lille "spand" havde sejlet den tyske kejser Wilhelm II ud til hans prægtige dampyacht i Vejle Fjord og fik en skinnende fem-mark for det. Da jeg krydsede hans historie med de lokale aviser fra de dage, viste det sig, at det slet ikke var kejser Wilhelm, der var på besøg i Vejle 1906, mens hans næstældste søn, dennes kone og svigerfar. Det er der kommet artiklen med det misvisende navn "Min oldefar sejlede kejseren ud i Vejle Fjord" ud af. Den bliver trykt i noget, der hedder Vejlebogen 2006. Pointen er, at man skal være kritisk overfor barndomsberetninger som historisk kilde. Man har en tendens til at pynte eller skærpe.