Royale graviditeter
Ifølge flere medier i dag - selv de mere tantede af slagsen - er Mary og Frederik blevet set forlade en fødselslæge på Riget, klokken seks om morgenen via en hemmelig gang. Det er godt nok diskret. Hoffets kommunikationschef udtaler, at hoffet ikke omtaler kongelige graviditeter, før de er officielle.
I 1700-tallet var man langt mindre diskrete. Jeg sidder netop og skriver om offentlighed og sex. Brylluppet og ægtesengen - og i særdeleshed den kongelige - var betragtet som et offentligt anliggende. Brylluppet og den sexuelle forening har en funktion for fællesskabet i og med at den skaber nye borgere.
Fænomenet, at brudeparret bliver fulgt til sengs, helt konkret, kendes især fra bondebryllupper. Men selv ved den strengt pietistiske Christian 6.s bryllup i 1721 følges brudeparret helt til sengs af musikanter og fornemme gæster.
Særligt de royales parløb og dobbeltseng havde naturligvis offentlig interesse, ikke blot som sladder betragtet: Den sladderglade embedsmand Bolle Willum Luxdorph har mange eksempler. Der udstedes fx ordre til at bede for prinsessen, der er frugtsommelig. Det virker ikke. Hun aborterer knap en måned senere, hvor ”Abortus anmeldes”, sandsynligvis fra alteret i alle landets kirker. Det er officielt og offentligt for alle, hvad der sker i det kongelige soveværelse.
”På søndag skal bedes for dronningens frugtsommelighed. Ordrerne underskrives af gehejmeråden,” skriver vor nøjsomme embedsmand. Den nye dronning er Caroline Mathilde, som er ca. fem måneder henne. Det er sandsynligvis alle præster landet over der - efter ordre fra gehejmeråden - den efterkommende søndag således beder med deres sognebørn for at Caroline Mathilde må forblive frugtsommelig og at det skal gå godt. Frugtsommeligheden var et generelt, nationalt anliggende, det var ikke en privat sag mellem konge og dronning. I hvert fald dengang.
I 1700-tallet var man langt mindre diskrete. Jeg sidder netop og skriver om offentlighed og sex. Brylluppet og ægtesengen - og i særdeleshed den kongelige - var betragtet som et offentligt anliggende. Brylluppet og den sexuelle forening har en funktion for fællesskabet i og med at den skaber nye borgere.
Fænomenet, at brudeparret bliver fulgt til sengs, helt konkret, kendes især fra bondebryllupper. Men selv ved den strengt pietistiske Christian 6.s bryllup i 1721 følges brudeparret helt til sengs af musikanter og fornemme gæster.
Særligt de royales parløb og dobbeltseng havde naturligvis offentlig interesse, ikke blot som sladder betragtet: Den sladderglade embedsmand Bolle Willum Luxdorph har mange eksempler. Der udstedes fx ordre til at bede for prinsessen, der er frugtsommelig. Det virker ikke. Hun aborterer knap en måned senere, hvor ”Abortus anmeldes”, sandsynligvis fra alteret i alle landets kirker. Det er officielt og offentligt for alle, hvad der sker i det kongelige soveværelse.
”På søndag skal bedes for dronningens frugtsommelighed. Ordrerne underskrives af gehejmeråden,” skriver vor nøjsomme embedsmand. Den nye dronning er Caroline Mathilde, som er ca. fem måneder henne. Det er sandsynligvis alle præster landet over der - efter ordre fra gehejmeråden - den efterkommende søndag således beder med deres sognebørn for at Caroline Mathilde må forblive frugtsommelig og at det skal gå godt. Frugtsommeligheden var et generelt, nationalt anliggende, det var ikke en privat sag mellem konge og dronning. I hvert fald dengang.
posted by Thomas Oldrup at 10:10 AM
0 comments
