Kildekritik
"Kildekritik," nævnes det i Politiken idag, er "Et begreb, der var nærmest ukendt før 1900-tallet, hvor historikernes job groft sagt var, at få det til at se ud som om, at Danmark havde ret, og de andre havde uret." (Politiken | 05.08.2007 | Indland | Side 6) Det er en fin formulering. Og jeg tænker, at der stadig er nogen historikere, der har Dannebrog liggende under tastaturet.
Etiketter: historie
posted by Thomas Oldrup at 9:42 PM
11 Comments:
Hm. Hvem?
Jeg tror det ville være upassende at nævne navne her. Men mener du at historieskrivningen har vristet sig helt fri af det nationale fokus? Jeg synes da fx stadig man ser den i alle mulige kunstige geografiske afgrænsninger af emner.
Nej, det gør jeg ikke. Men jeg synes "nogen" [du mente vel "nogle" - kæft jeg er anal ;-p] er, at slå blindt ned i flokken.
Skal historien i øvrigt det? Alle mulige kunstige geografiske grænser/det nationale fokus er vel en realitet, hvad enten de er konstruerede og du kan li dem eller ej..?
Og vær lige selv anal og ret kommaer og kongurens i mit indlæg ikk'
Nej, selvfølgelig kan vi ikke vriste os fri af disse konstruktioner, som kronologien eller nationen, men vi bør forholde os kritisk til dem. Uden dem bli'r det frygtelig flyvsk og svært at relatere til og sige noget om. Men det er da pudsigt at vi fx vil afgrænse et emne til at handle om dem der bor ti cm nord for en grænse, og ikke ti cm syd for en grænse. Det er jo også det, der gør kanon'en til en absurd konstruktion. Det er det samme som en tro på at verdenshistorien ændrer sig mærkbart, på sekunderne mellem sekunder mellem 1999 og 2000. Afgrænsninger ville være nemmere, hvis bare man var en ø.
Jeg må tilslutte mig den anden gamle sure mand på balkonen (Waldorf & Statler). Det er da fair nok at nævne navne, de har jo selv skrevet bøgerne som vi vil mobbe dem med.
Det er sgu ikke mange historikere der har gidet at tage hele Danmark-Norge med Skåne-Halland-Blekinge og små klatter i Atlanten og Tyskland med når de skriver om Danmark....
Hvis nu dem, der bor 10 cm nord for, opfatter en forskel..? Og hvad, hvis den opfattelse medførte en forskel... opfattet? Og det er dem, du skriver om. Og deres opfattede opfattelser, om jeg så må sige...
Din kronologikæphest er i denne version underlødig stråmandsargumentation: hvem er det lige, der har påstået, at verdenshistorien ændrer sig i sekundet mellem 1999 og 2000. Som var ædru..?
Det slår mig egentligt lige, at det er det samme, du har gjort i det oprindelige indlæg...
Din kanonanalogi er så plat, at jeg ikke gider at kommentere den; du betaler en dummebøde på to fadøl
- renter på fra på lørdag
Ikke mere bræk fra balkonen ;-P
Jeg syntes ellers lige det var blevet en interessant diskussion.
Det kunne det i al fald blive, hvis det blev lidt mere konkret, hvem nogen er - men du kan godt have ret i, at det ikke skal være her ;-)
Du kan f.eks gi kaffe om en time?
Nej det skal sgu være her, vi vil have navne. Det er fedt med navne, svine skal ud og hænge, og desuden så ender vi bare i rene stråmandsdiskussioner uden navne.
Jeg er helt enig i, at der bliver skrevet meget national historie, der ureflekteret og implicit kommer til at være frygtelig nationalistisk bare ved det, at den kommer til at trække de seneste 150 års moderne tanker, begreber og landegrænser ned over hovedet på fortiden (ingen navne eller citater men lur mig om ikke polly-gyllen gør det, om ikke andet fordi al national historie altid bliver nationalistisk, man påstår jo på en eller anden måde at vi har noget særligt til fælles med dem i bind 1).
Tilgengæld er jeg ikke lige støt på den der eksplicit nationale hurrah-historie du snakker om, den med undskyldningerne, den der forklarer at vi er fedest. Er det Saxo du tænker på? Et navn fra de sidste 30 år ville være godt?
Jeg problematiserer ikke så meget det nationalistiske og det hurra-agtige, det er så tydeligt, at det taler for sig selv. Min intention er langt mere ydmyg. Jeg vil bare slå et slag for at vi bli'r nødt til at være bevidste om, at en indkredsning (jeg vil skrive om det her, og ikke det her) altid bliver frygtelig klodset og konstrueret.
Dit eksempel med Poli-Gyllen (for ikke-historiestuderende, betyder det POLItikens og GYLDENdals kanoniserede Danmarkshistorie) er glimrende. Værket består af 17 bind. Jeg vil tro at hvis du spørger de "danskere", der optræder i bind 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, og en stor del af de næste par bind med, om de føler sig som danskere, vil de svare at du da må ha' drukket af potten. De vil sikkert hævde at de da har ligeså meget til fælles med deres fætter Villum lige syd for grænsen, som deres fætter Kresten lige nord for. Og så er der altså kort til gadekærret og rigtig, rigtig langt til København.
Send en kommentar
<< Home