Halløj på slottet anno 1790

Kongehuset var omkring 1790 - oplysningstid eller ej - viklet ind i okkulte og erotiske intriger, som Johan Bülow beskriver i sin dagbog. Han skriver flere historier om mysticisme og hemmelige ritualer i kronprins Frederiks omgivelser. Prins Carl af Hessen så på kongeslottet ånder, der var sorte og hvide og lignede pindsvin. De havde gjort grimasser og bidt folk i benene, bl.a. prins Carl, men også kronprins Frederik. Prins Carl forsøgte at magnetisere Christian 7’s sindssyge ud af ham juledag 1790. Kongen blev dog skræmt og løb ind til sig selv.
Deres kontakt til åndeverden opstod ved at de magnetiserede eller hypnotiserede en svensk pige. Hun var deres medium ved seancerne, og blev kaldt Somnambulus (betyder søvngænger).
Det er tydeligt, at denne besættelse og dette medium også kunne have et link til det erotiske. For en (Bartholdy) fortæller om den svenske pige, at hun efter seancelederens afrejse blev hos en svensk eventyrer og spion, og han ”magnetiserede hendes så længe til hun fik et barn”!
Det er interessant at disse mystiske seancer foregik blandt landets mægtigste, netop mens oplysningen var på sit højeste og forsøgte at kaste fornuftens lys på overtro og andet gammeldags halløj. (Charlotte Christensen ”Maleren Nicolai Abildgaard”, s. 176-77).