søndag, august 12, 2007

Barbara


Jørgen-Frantz Jacobsens roman, ”Barbara” (1939), er med god ret blevet kaldt den største kærlighedsroman i dansk litteratur. Jeg har lige lånt Nils Malmros’ vellykkede filmatisering (1997) på biblioteket. Jeg ved ikke hvor tæt Jørgen-Frantz Jacobsen har lagt sin fortælling op af sin historiske research - den foregår på Færøerne omkring 1760 - men han var cand.mag. i historie, og han har sandsynligvis baseret scenerne på reelle, historiske vidnesbyrd.

En af scenerne bed jeg mærke i: Tre store franske skibe lægger ind i Torshavn. De er på vej hjem efter krig i Amerika, og mangler drikkevand. Hvis de kan få opfyldt deres reservoirer, vil de give vin igen. De beder om lov til at deres løjtnanter må gå i land for at danse. De har endda deres eget orkester med, som går med i land.
Jeg kan ikke huske scenen fra bogen, da jeg ikke har læst den siden puberteten, men i filmen ser man hvordan franskmændene efter dansen går i lag med de imødekommende lokale kvinder. Både de gifte og de ugifte. Barbara scorer endda admiralen. Franskmændene har vel virket charmerende i deres farverige uniformer og med deres høviske optræden, og det indavlede samfund har vel haft brug for ny genetisk inspiration.
De har tilsyneladende alle sammen sex samtidig, men ikke sammen, i den samme kælder, i det samme lokale. De går væk fra de dansende, men det er tilsyneladende ikke vigtigt at være alene.
Da franskmændene stævner ud fra Torshavn, venter syv af byens kvinder ”franske horebørn”.

For tiden leder jeg i erindringer og dagbøger fra samme periode (ca. 1760-1810) efter vidnesbyrd om sex, og har endnu ikke fundet nogen, der minder om kælderscenen i ”Barbara”. Men scenen - hvad end den er bygget på historiske vidnesbyrd eller ej - er næppe utænkelig, og illustrerer fint det afslappede, livlige, pragmatiske, skamfrie og transaktionsagtige forhold til sex omkring oplysningen.

Etiketter: ,

6 Comments:

Anonymous Kjeldberg said...

Og i hvert fald ser man på Færøerne endnu i dag tydeligt vidnesbyrd om "fransefolkenes" besøg gennem tiderne deroppe: En del færinger er ligefrem påfaldende mørke af hår og øjne (mindre af lød, måske pga den kun sporadiske sol i det ustadige klima) sammenlignet med de andre nordiske folk, og en del familier kan da også fortælle mere eller mindre eftersporbare historier om deres aner fra de store skibe.

(I øvrigt har jeg aldrig forstået mænds forkærlighed for kærlighedshistorien i Barbara - personen Barbara er da bare en dum, egoistisk gås :-). Men det er en helt anden sag. Og retfærdigvis: Jeg nød - for 10 år siden - at sidde i mørke novemberuger i hylende orkan og genlæse bogen oppe i Torshavn, for dens beskrivelser af tid, vejr og leveforhold samt sind (bortset fra Barbaras!) er betagende læsning.)

12:01 PM  
Anonymous Anonym said...

Nemlig Hr. Kjeldberg, jeg har også studset over at de er usædvanlig mørke i løden, Færøernes beliggenhed i betragtning.
Hr. Oldrup har vist aldrig været til halbal langt ude på landet. Med fare for en anakronisme, så ser det ud til at folk har festet for det samme tiderne igennem. Og når man så har scoret, så kan man snildt ordne det bag teltet/busken/øltønden. Også gerne i stereo. Hvornår får man ellers noget igen?

5:41 PM  
Anonymous Anonym said...

Hej Fister. Du virker ekstrem optaget af 1700-tals porno... Råb endelig højt hvis du støder på spændende brug af parykker.

10:10 PM  
Blogger Thomas Oldrup said...

Du er kvik, fister, det er jeg nemlig. Også stødt på det med parykkerne.

PS: Hr. Kjeldberg er vist en fru.

11:12 AM  
Anonymous Kjeldberg said...

Ja, det er hr. Kjeldberg, en fru. Ane-Marie Kjeldberg er navnet. Skabsfæring er én af titlerne.

3:32 AM  
Anonymous Anonym said...

"Gabriel gik ned i varekælderen ved siden af. Der var næsten mørkt, men hele kælderen levede. Rundtomkring mellem huder, talgtønder og smørdritler sad parrene... Omkring sig hørte han gispen og fnisen, kurren på fransk og hyl på færøsk. Han så sin pige, Angelika, hønefuld og syndigt afklædt mellem et kor af franskmænd." (s. 72)

1:34 PM  

Send en kommentar

<< Home