Tugt og utugt i mellemkrigstiden
I den kulturradikale mellemkrigstid taler PH om ”pornografiens pædagogiske værdi” og om at det er samfundet, der har gjort ”det nøgne menneske til en sjofel hemmelighed”. Der bliver afsagt 120 domfældelser vedrørende pornografi og utugt. Politi og domstole er ude med riven efter utugtige magasiner, genstande, billeder og films, og de er særligt aktive op gennem 1930’erne. På eget initiativ eller efter anmeldelse rykker politiet ud og beslaglægger salonkort fra Paris, fotos fra Berlin og et par af Mary Willumsens badebilleder. Politiet optegner nøje, at der er fundet fx ”6 stk Billeder af en nøgen Kvinde uden synlige Skamhaar og 6 stk -do- af en nøgen Kvinde med tildels synlige Skamhaar.” eller ”Billeder af tildels nøgen Kvinde med paaklædt Mand, uden nogen synlige Kønsdele og ikke i Samlejestilling.”
I 1922 finder politiet i en butik i Skt. Pedersstræde 18 billeder med ”Pryglescener” til en privat udlånskreds. Det er den tidligste sag, hvor politiet omtaler sadisme som tema i motiverne. Disse ”flagellantiske” bøger er ment til kultiverede fransktalende mænd i ansete stilling, ude over deres første ungdom. Det kan politiet godt tolerere. 1920’erne er højdepunktet for antallet af udgivne seksualoplysende skrifter, som politiet også stort set lader være i fred.
Københavns politi kan i 1924 konkludere, at ”Handel med utugtige Bøger og Billeder er ikke omfattende her i Staden.”
Folk må sådan set godt læse pikant litteratur med tarvelige illustrationer, tale om sex og lave frække billeder. Det er offentliggørelsen af dem, der er ulovlig, og som politiet med tiden slår hårdt ned på. I 1930 bliver loven skærpet til et halvt års fængsel.
Pornofilm er endnu meget sjældne i Danmark. Nogle chauffører bliver dog i 1927 dømt for at have vist en 30-minutters film og solgt bajere i deres gamle moders lejlighed på Øster Farimagsgade.
I slutningen af 30’erne sættes der for alvor ind mod pornografien, og loven skærpes igen i 1939. Maskinskrevne hæfter repræsenterer de første spæde forsøg på produktion af dansk porno. Tidligere er de indført fra Frankrig og England.
Det er ikke tit at der bliver grebet ind overfor utugtige genstande. I 1937 indberettes det dog til politiet, at en mand har solgt kondomer med et portræt af Stauning på spidsen!
I 1922 finder politiet i en butik i Skt. Pedersstræde 18 billeder med ”Pryglescener” til en privat udlånskreds. Det er den tidligste sag, hvor politiet omtaler sadisme som tema i motiverne. Disse ”flagellantiske” bøger er ment til kultiverede fransktalende mænd i ansete stilling, ude over deres første ungdom. Det kan politiet godt tolerere. 1920’erne er højdepunktet for antallet af udgivne seksualoplysende skrifter, som politiet også stort set lader være i fred.
Københavns politi kan i 1924 konkludere, at ”Handel med utugtige Bøger og Billeder er ikke omfattende her i Staden.”
Folk må sådan set godt læse pikant litteratur med tarvelige illustrationer, tale om sex og lave frække billeder. Det er offentliggørelsen af dem, der er ulovlig, og som politiet med tiden slår hårdt ned på. I 1930 bliver loven skærpet til et halvt års fængsel.
Pornofilm er endnu meget sjældne i Danmark. Nogle chauffører bliver dog i 1927 dømt for at have vist en 30-minutters film og solgt bajere i deres gamle moders lejlighed på Øster Farimagsgade.
I slutningen af 30’erne sættes der for alvor ind mod pornografien, og loven skærpes igen i 1939. Maskinskrevne hæfter repræsenterer de første spæde forsøg på produktion af dansk porno. Tidligere er de indført fra Frankrig og England.
Det er ikke tit at der bliver grebet ind overfor utugtige genstande. I 1937 indberettes det dog til politiet, at en mand har solgt kondomer med et portræt af Stauning på spidsen!
Etiketter: historie
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home